15 MINUTER MED … Anders Ølholms vellykkede politiserie ’Slangedræber’ er spækket med velkendte navne som Pilou Asbæk, Lars Ranthe og Simon Sears, men ét nyt ansigt stikker ud og rager op: Det nye talent Mira Obling.
Inden ’Slangedræber’ har Obling medvirket i et par dokudramaserier på TV 2 samt haft en rolle i ungdomsdramaserien ’Dark Horse’, men Amazon-serien har for alvor introduceret hende til det danske publikum.
Med overbevisende spil markerer hun sig stærkt i en rolle, der sjovt nok spejler hendes egen situation på optagelserne.
Hun er nemlig det nyankomne føl Louise i afdelingen for garvede og hårdføre urobetjente med Asbæks Brian ’Smiley’ Petersen i spidsen. Louise forsøger at finde sig til rette blandt alfahannerne, som ikke gør sig synderligt umage for at byde hende velkommen. Hun må finde sig i både verbale tilsvininger fra de mandlige betjente og fysiske tæsk fra de kriminelle, men hun holder stædigt fast i, at hun er den rette til det krævende job.
Også bag kameraet var Mira Obling altså ene unge nystartede kvinde i en flok af erfarne mænd, men så hører lighederne trods alt også op, forsikrede hun os, da vi fangede hende til en telefonsnak på 15 minutter.
Her fortalte den 26-årige skuespiller om, hvordan det var pludselig at spille over for nogle af landets største stjerner, hendes kærlighed til stuntscener, og hvem hun gerne vil arbejde med i fremtiden.
Hvordan kom du med i ’Slangedræber’?
»Jeg blev uddannet fra skuespillerskolen i København sommeren 2024 og får så min debut oppe i Aalborg på Teater Nordkraft, og der er der en, som ser mig spille min debut – en politibetjent, som ringer til Anders Ølholm hjemme i København og siger: ’Jeg har lige set en skuespiller spille den her forestilling, og jeg synes, hun skal til casting’. Den betjent viste sig så at være René Dahl Andersen, som var konsulent på ’Slangedræber’. Og så gik det skidegodt til castingen«.
Hvad var den største udfordring i arbejdet med din karakter, Louise?
»Jeg synes jo egentlig, at Louise-karakteren og mig, private Mira, havde nogle ret gode paralleller, som gjorde det ret naturligt at spille – altså det her med at få en rolle blandt så mange erfarne skuespillere og spille en karakter, som kommer ind og er ny i et meget erfarent miljø«.
»Udfordringen lå mere i forberedelsen, tror jeg. Det er meget specifikt at spille en politibetjent, både fysisk og mentalt, så der ligger mange træningstimer og stuntprøver i det, og det har selvfølgelig været udfordrende. Men super spændende«.
Serien præsenterer et meget maskulint miljø. Hvordan var det på optagelserne?
»Man kan sige, at den stemning, der er i projekter, bærer man også med sig i stemningen omkring og indeni én. Der har været god hørmende humor og far-jokes på set, men jeg synes også, at de mænd, jeg har spillet sammen med, har været meget imødekommende og generøse med deres input og deres kreativitet. Og det er jo totalt ulig, hvad der sker på politistationen«.
»Men det er også meget befriende som skuespiller at bevæge sig inden for den slags universer, som har eksisteret, men som også skal dø. Det er godt, vi ikke taler sådan til hinanden mere. Men det er et sjovt univers at dykke ned i og give sig hen til«.
Hvordan var samarbejdet med Pilou Asbæk?
»Jamen helt vildt intimiderende til at starte med! Jeg kan huske, at jeg til min casting med ham tænkte ’shit, shit, shit, shit’, og jeg ringede hjem til min mor og sagde: ’Jeg skal spille over for Pilou Asbæk! Hvad gør jeg?’ Men så hiver han så lige en vape frem og kommer ind i sine joggingbukser, totalt rolig«.
»Jeg tror, at hans afslappethed smittede meget hurtigt af, og Pilou er blevet en virkelig god mentor i den her branche, som jeg er meget ny i. Så jeg ringer da stadig til ham og spørger ham til råds. Han har jo været i det her fag i mange år og arbejdet både i Danmark og i udlandet på projekter, som man selv ønsker, man kommer til at røre ved i fremtiden. Så det ville være fjollet ikke at spørge ind til dem, når han er så sød til at dele ud af det«.
Hvilken scene eller anden detalje fra ’Slangedræber’ er du mest stolt af?
»Stuntscener har altid været min lille hemmelige forelskelse, for jeg synes, det er super sjovt at få lov til at slås rundt med nogen i et totalt sikkert miljø«.
»Jeg husker specifikt på et tidspunkt, hvor der er et stort skyderi og en masse tjubang, hvor jeg har Pilou på den ene side og Lars Ranthe på den anden side, og der er en koreografi, hvor jeg skal skyde et antal skud og så ned og dukke mig, og der er stuntpersoner, der skyder støvkugler rundt omkring os. Jeg kigger omkring mig og går fra at være Louise til bare at være Mira og tænker: ’Shit mand, hvor fedt! Fuck, hvor sejt! Tænk, at det her er mit arbejde.’ Det var jo ligesom at lege med børnene ude på vejen! Det var bare så sjovt, altså«.
Kommer du fra et hjem, hvor film og skuespil fyldte meget?
»Nej, jeg er opvokset med min mor alene det meste af mit liv, indtil hun fik sig en sød kæreste, da jeg var 14. Min mor er uddannet soldat og brandmand og ambulanceredder. Hun er en powerwoman. Min stedfar er el-installatør, så jeg kommer fra et meget erhvervspraktisk hjem, kan man sige«.
»Mine stedbrødre er også begge blevet maskinmestre, så jeg tror, jeg er lidt the odd one out. Der har altid været stor støtte omkring det, men det er noget, jeg selv har fundet på i løbet af mine teenageår. I 2.G var jeg på Aarhus Teater med skolen, hvor vi så ’Erasmus Montanus’ af Christian Lollike, og det husker jeg som første gang, hvor jeg tænkte, at hvis man kan gøre det der med sit liv, så ville det være mega nice«.
Hvornår vidste du så, du ville gå efter at leve af det?
»Der var en, der fortalte mig, at der findes nogle skoler, man kan søge ind på i Danmark, som er vildt svære at komme ind på, men dem, der så kommer ind, har en bedre chance for at overleve inden for det her fag«.
»Efter gymnasiet gav jeg så mig selv tre forsøg til at komme ind på skolen og kom ind anden gang, jeg søgte. Jeg tænkte: ’Lad os se, hvad der sker, hvis jeg gør det, og hvis jeg så kommer ind, så er der en dør, der åbner, som jeg så bliver nødt til at træde indad for at se, hvor det fører hen’. Så det er lidt tilfældigt, men jeg har også arbejdet hårdt for det. Jeg brugte al min tid efter gymnasiet på at tjene penge til undervisning for at forberede mig til prøverne«.
Hvad har overrasket dig mest ved dit virke som skuespiller?
»Det har overrasket mig meget, hvor lidt ude af din kontrol det hele er. For eksempel med ’Slangedræber’ – hvor tilfældigt det er, at René er oppe og se mit stykke. Man kan have mange drømme og mange ambitioner, og man kan være nok så dygtig, men hvis ikke du lige er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, så kan det være ligegyldigt«.
»Du kan blive tilbudt det vildeste job, men hvis du ikke kan arbejde alle dagene, så kan det nogle gange være nok til, at du ikke får jobbet alligevel. Og det er jo super utilfredsstillende, hvis man er meget ambitiøs. Men sådan er det«.
Hvad ville du lave, hvis du ikke var skuespiller?
»Så havde jeg måske fået mig en doktorgrad i psykologi eller sådan noget. Jeg ville arbejde med psykologi og mennesker. Jeg synes jo, mennesker er spændende. Det er også derfor, jeg er blevet skuespiller«.
Hvis du kunne ændre én ting i filmverdenen, hvad skulle det så være?
»Jeg synes egentlig, at Sofie Torp har udtalt sig rigtig godt om det for nyligt, men jeg gad godt, at der var meget bedre vilkår for barsel. Jeg gad godt, at vi havde nogle produktionsselskaber og forsikringsselskaber, som kunne håndtere, at hvis man bliver gravid som kvindelig skuespiller, så er det ikke verdens undergang«.
»Sådan som det er lige nu, bliver man straffet, hvis man ønsker sig et barn på et tidspunkt. Jeg gad godt, at filmverdenen opdaterede sine retningslinjer og vilkår inden for det«.
Hvad ville dit drømmesamarbejde være?
»Det er ingen hemmelighed, at hvis Anders Thomas Jensen nogensinde skal bruge sådan en som mig, så må han godt ringe. Men han har selvfølgelig sine folk, som gør det virkelig godt, og han er ikke kendt for at tage alle de nye ind, så jeg tænker måske ikke så meget på det lige nu«.
»Men vi har generelt nogle virkelig dygtige mennesker her i Danmark, og hvis jeg bare kan få lov til at være en del af den udvikling, er det fedt. Vi har også Anna Balslev, som er inde på Det Kongelige Teater lige nu, som laver nogle helt fantastiske forestillinger. Min yndlingsforestilling er ’Don Juan’ med Morten Hee Andersen, og jeg ville da også gerne være med til at lave noget i den kaliber«.
Hvad med noget internationalt?
»Jeg gad godt arbejde med Joachim Trier. Han må da godt ringe! Jeg synes, han laver nogle film, som er helt vanvittigt fede. Jeg tror, jeg ville passe godt ind hans univers. Og jeg ville også godt lave en film som ’Triangle of Sadness’ med Ruben Östlund. Det ville da heller ikke gøre noget«.
Har du noget spændende på vej i fremtiden, som du må sige noget om?
»Jeg har noget virkelig spændende på vej i fremtiden, som jeg ikke må sige noget om. Lige nu sidder jeg og arbejder på et projekt, som er mit største hidtil. Det er virkelig spændende. Jeg er meget glad og meget taknemmelig«.
’Slangedræber’ kan ses på Prime Video.