Sting – rodet rock i Rådhusparken

Et af den moderne rockmusiks helt store koryfæer var på en lun lørdag aften blevet lokket til et besøg i smilets by, og på trods af andre musikarrangementer i byen, var publikum mødt talstærkt op for at se og ikke mindst høre ikonet Sting.

Sting har altid stået for en musikalsk mangfoldighed på sine plader, hvor temaerne har spændt vidt og de musikalske virkemidler lige så. Derfor er det kun forståeligt, at Sting har fået lyst til at spænde bæltet helt ind og gå tilbage til rødderne, hvor instrumenteringen kun består af guitar, bas og trommer – i dette tilfælde kompetent, men også kønsløst, udøvet af Dominic Miller og Lyle Workman på guitar og den teknisk fremragende Abe Laboriel Jr. som hårdtarbejdende trommeslager.

Bandet lagde ud med en energisk version af ‘Message in a Bottle’, som med det samme satte gang i fællessang og -klap. Et åbningsnummer, der også satte en tyk streg under Stings helt specielle og ganske fremragende stemme, der koncerten igennem viste sin store spændvidde og nerve. Enestående er også Stings evne til at fremføre sine sange, som var det første gang han luftede dem for et publikum, der i dette tilfælde slugte det hele råt.

Men på trods af de store musikalske kvaliteter, som Sting besidder, blev der lidt for ofte opfordret til “gentag efter mig” sing-along og en stigende røde pølser og fadølsstemning kom efterhånden over koncerten. Det skyldes til dels, at musikken forekom alt for strømlinet på trods af det rockende udgangspunkt, og at musikerne spillede, som var det endnu en dag på kontoret. Derfor blev det kun for alvor nærværende, når bandet kastede sig ud i smukke numre som ‘Fragile’, ‘Shape of My Heart’ og ‘Fields of Gold’, der fik det konstant fadølsbærende publikum til at lytte intenst efter.

Som udgangspunkt er Stings fokus på sit gamle musikalske spor forfriskende, men koncerten manglede den legesyge, som specielt kom til udtryk i de glade, men også kaotiske The Police-dage, hvor interne stridigheder og en større musikalsk sult fik det bedste frem hos bandet. Netop den legesyge og nysgerrighed manglede koncerten, der i stedet blev en lidt rodet og ufokuseret balanceakt mellem glad hit-parade og udforskning af de gamle musikalske dyder.