I denne uge vender Soundvenues filmredaktion blikket væk fra det skrantende USA og fremhæver de mest underholdende, sjove, spændende og følsomme film, der er kommet ud af Europa de seneste år.
Tidligere i serien har vi anbefalet de bedste europæiske komedier i nyere tid – og forklaret, hvorfor det er værd at parkere fordommene om europæisk film.
EM i Film. Når amerikansk film så ofte løber med opmærksomheden, er det blandt andet på grund af deres enestående evne til at producere stjerner, som rækker ud efter publikum også uden om filmene i sig selv.
Det er en evne, der er blevet kultiveret gennem stjernesystemet i et århundrede, og selvom filmstjernens magt på nogle fronter er blevet mindre, har de sociale medier på andre måder kun fået interessen til at eksplodere.
I europæisk film har man sjældent pengene til at køre skuespillerne i stilling på samme måde, ligesom europæiske stjerner måske har en lidt større aversion mod fankulturernes intensitet.
Ikke desto mindre finder man også i Europa unge stjerner, der er værd at følge i sig selv – både i form af deres rollevalg, personlighed og plads i zeitgeisten. Deres karisma og talent kan snildt måle sig med Amerikas Chalamets og Zendayas – og i flere tilfælde er der da også ved at blive sendt bud efter dem fra … USA.
Mia McKenna-Bruce
At 28-årige Mia McKenna-Bruce er et af de største skuespiltalenter fra Storbritannien, blev understreget til Bafta-uddelingen i 2024, hvor hun blev hædret med den såkaldte EE Rising Star Award i selskab med blandt andre Jacob Elordi og Ayo Edebiri.
Som barn drømte McKenna-Bruce om at blive ballerina, og hun havde derfor sine første sceneoptrædener som danser. Siden arbejdede hun i teenageårene på en række forskellige serier, herunder den i hjemlandet populære Tracy Beaker-franchise, inden hun som voksen fik sit gennembrud på indiefilmscenen.
Det fik hun i 2023 med sin sårbare hovedrolle i Molly Manning Walkers socialrealistiske coming of age-film ’How to Have Sex’, der vandt Un Certain Regard-prisen i Cannes. Her spiller McKenna-Bruce den 16-årige pige Tara, som er taget med to veninder på en vild sommerferie på Kreta med druk og fester.
Det altoverskyggende mål for Tara er at få sin seksuelle debut, men den mission er behæftet med usikkerhed og forventningspres. At Taras grænser bliver overskredet, fortæller skuespilleren det meste af tiden udelukkende med sit ansigt i en nuancerig præstation.
Siden har McKenna-Bruce både samarbejdet med den legendariske franske auteur Claire Denis i ’The Fence’ og haft hovedrollen i den historiske britiske serie ’The Lady’.
I fremtiden er hun desuden en del af det, der højst sandsynligt bliver et af nyere tids største biogra-fænomener. Hun medvirker nemlig i Sam Mendes’ fire The Beatles-biopics som Maureen Starkey, Ringo Starrs første hustru.
Raphaël Quenard
Frankrig har de seneste år fået en ny og upoleret filmstjerne i form af 35-årige Raphaël Quenard.
Vejen dertil har ikke været helt efter bogen. I slut-10’erne havde Quenard opnået en kandidat i kemi hos et af landets mest prestigefulde universiteter, og snart efter begyndte han at arbejde som assistent for et medlem af landets socialistparti. Men den legendariske skuespilmentor Jean-Laurent Cochet, som har undervist blandt andre Isabelle Huppert og Gérard Depardieu, så lyset i Quenard og tilbød ham en gratis plads på sin skuespilskole.
I 2023 fik Quenard sit gennembrud som atypisk leading man. Først i anmelderfavoritten ’Junkyard Dog’, som indbragte ham en talentpris, og senere med sin fængslende hovedrolle ’Yannick’ af den absurdkomiske auteur Quentin Dupieux.
Den titulære protagonist i ’Yannick’ er meget passende en mand, der (på anderledes ulovlig vis) går uden om etablissementet for at lave kunst på sin egen måde. Under en sjælden tur i teatret trækker Yannick simpelthen en pistol og afbryder forestillingen, fordi han ikke er underholdt. Derefter tvinger han skuespillerne på scenen til at optræde efter hans idéer.
Rollen som instruktør og forfatter har Raphaël Quenard sågar også kastet sig over i virkeligheden. Sidste år havde hans instruktørdebut – mockumentaryen ’I Love Peru’, hvor han spiller sig selv – premiere i fint selskab på Cannes-festivalen.
Helena Zengel
Som bare niårig viste tyske Helena Zengel, hvilke fysiske og intense yderligheder hun kan tage sit skuespil til.
Det gjorde hun i Nora Fingscheidts ’Systembryder’ fra 2019 i den altopslugende hovedrolle som det utilpassede barn Benni, hvis raseri og vildskab ingen voksne kan styre.
Præstationen indbragte hende en prestigiøs skuespilpris ved Deutscher Filmpreis (Tysklands Oscar), og siden har det i dag 17-årige talent med det markante ansigt ikke set sig tilbage.
Ved siden af bærende roller i flere tyske serier fik hun i 2020 sin første Hollywood-rolle over for ingen ringere end Tom Hanks i Paul Greengrass’ ’News of the World’. Sidste år havde hun desuden hovedrollen i den charmerende A24-fantasyfilm ’The Legend of Ochi’.
Snart bliver det virkelig spændende at finde ud af, hvilke projekter Helena Zengel kaster sig over i voksenlivet.
Franz Rogowski
Han fik hurtigt tilnavnet »den europæiske Joaquin Phoenix« på grund af sine ydre ligheder med Hollywood-stjernen, men også på grund af sin karakteristisk intense spillestil.
Siden gennembrudsrollen i one take-fænomenet ’Victoria’ fra 2015 har tyske Franz Rogowski været et tilbagevende ansigt på den europæiske arthouse-filmscene. En skuespiller, store auteurs som Christian Petzold, Michael Haneke, Terrence Malick og Andrea Arnold hellere end gerne vil samarbejde med.
Det forstår man godt. Den 40-årige skuespiller med den lyse og læspende røst har en evne til ubesværet at svinge mellem rørende sårbarhed og vilter galskab. Det gjorde han for eksempel som den impulsive og utilregnelige filmskaber Tomas i Ira Sachs’ ’Passages’ fra 2023.
Som teenager blev Rogowskis drøm om at optræde først vækket af en socialrådgiver. Efter et kort ophold på en skuespiluddannelse søgte han i stedet ind på en klovneskole, som han dog blev smidt ud fra grundet fravær. Herfra tjente han til føden som gademusikant, inden ’Victoria’ skød en imponerende, tværeuropæisk filmkarriere i gang.
I fremtiden står han over for sit Hollywood-gennembrud, da han både medvirker i lejemorder-thrilleren ’Enemies’, i David Michôds komedie ’Wizards!’ og i et reboot af 90’er-actionfilmen ’Cliffhanger’.
Adèle Exarchopoulos
I en alder af 19 år blev Adèle Exarchopoulos den yngste person nogensinde til at have vundet Guldpalmen i Cannes.
For da ’Adeles liv – kapitel 1 & 2’ i 2013 modtog hovedprisen på verdens mest prestigefulde filmfestival, gik den for en gangs skyld ikke bare til filmens instruktør, Abdellatif Kechiche, men også til de to hovedrolleindehavere, Léa Seydoux og Exarchopoulos.
I dag er hun 32 år og er allerede en institution i både modebranchen og europæisk filmkunst. Særligt i hjemlandet Frankrig, hvor hun med sin naturlige skuespilstil formår at veksle mellem alskens genrer.
Senest har hun både kastet sig ud i spændingsfilmene ’Dog 51’ og ’Beating Hearts’ og Quentin Dupiex-komedien ’The Piano Accident’ samt mere festivalappellerende titler som Justine Triets ’Sibyl’ og Ira Sachs’ ’Passages’ (over for førnævnte Franz Rogowski).
Hun har tilmed prøvet kræfter med science fiction i form af ’The Animal Kingdom’ og ’Planet B’.
Selvom de fleste stadig forbinder hende med gennembrudsrollen, som hun sågar deler fornavn med, har hun altså for længst bevist sin alsidighed.
Renate Reinsve
Hun gik egentlig og overvejede helt at droppe skuespillet. Men så kom det store internationale gennembrud, som ikke virker til at have toppet endnu.
Den i dag 38-årige nordmand Renate Reinsve blev hele Letterboxd-segmentets favoritskuespiller med sin uforglemmelige hovedrolle i landsmanden Joachim Triers ’Verdens værste menneske’ fra 2021. Her legemliggjorde hun med både charme og sårbarhed millennial-generationens 30’er-krise.
Efterfølgende slog hun sin status som en af verdens mest uomgængelige og spændende nye stjerner eftertrykkeligt fast med en Oscar-nominering for sin præstation i det efterfølgende Trier-samarbejde ’Affektionsværdi’. Hun har desuden vundet indpas hos et af Hollywoods hippeste filmstudier, A24, med ’A Different Man’ og biografaktuelle ’Backrooms’ – et af årets største gyserfænomener.
Trods den nylige Hollywood-succes og en fast plads på diverse røde løbere er hun heldigvis langt fra færdig med interessante projekter på europæisk grund. Senest havde hun en hovedrolle i Cristian Mungius kontroversielle Guldpalme-vinder ’Fjord’. I fremtiden venter blandt andet Alexander Paynes forunderlige danske filmprojekt ’Et sted derude’ – over for Jacob Haugaard! – og franske Mia Hansen-Løves ’If Love Should Die’.
Anamaria Vartolomei
»Mine film er udtryk for min politiske holdning«, udtalte Anamaria Varolomei sidste år til Cultured Mag.
Den 27-årige rumænsk-franske stjerne har da også gjort sig bemærket med udfordrende roller i film, der tager svære emner op. Ofte kredser de om temaerne seksualitet, køn og magt.
Verden fik særligt øjnene op for hende med hovedrollen i Audrey Diwans Guldløvevinder ’Hændelsen’ fra 2021 – en filmatisering af Annie Ernauxs selvbiografiske roman af samme navn, der skildrer en kvindes oplevelse med en illegal abort i 1960’ernes Frankrig.
Efter den præstation påtog hun sig en anden kompleks rolle i ’Historien om Maria’ af Jessica Palud, der handler om skuespilleren Maria Schneider og hendes traumatiske oplevelser med Marlon Brando-filmen ’Sidste tango i Paris’.
Vartolomei voksede op hos sine bedsteforældre i Rumænien, mens hendes forældre arbejdede i Frankrig. Siden gjorde hun dem selskab i det franske, hvor hun fik sin filmdebut allerede som 10-årig over for Isabelle Huppert i ’My Little Princess’.
Frankrig er blevet hendes klart foretrukne filmland. Sidste år havde hun dog en bemærkelsesværdig international afstikker i form af Bong Joon-hos science fiction-særling ’Mickey 17’.
Milena Smit
De færreste filmelskere kendte til Milena Smit, inden hun pludselig befandt sig over for filmikonet Penélope Cruz i den spanske mester Pedro Almodóvars ’Parallelle mødre’ i 2021 – hendes bare anden rolle i en spillefilm.
Smit arbejdede som model med diverse supplerende servicejobs i teenageårene, inden hun tilfældigt fik smag for skuespillet. Castere på 2020-debuten ’Cross the Line’ fandt hende på Instagram, og herefter tog hun lektioner på den private Cristina Rota-dramaskole i Madrid, hvor netop Penélope Cruz tidligere har gået.
Få år inde i karrieren har hun allerede etableret sig med flere prominente roller i spansk film. Hun har særligt rykket sit fysiske og intuitive skuespil over i thrillerterritoriet, blandt andet med Netflix-projekterne ’Platformen 2’ og ’Snepigen’.
Hun befinder sig altså et interessant sted mellem mainstream-appellerende genrefilmprojekter og mere smal arthouse. Sidstnævnte repræsenterede hun på årets filmfestival i Cannes, hvor den stod på genforening med Almodóvar i hans autofiktionsdrama ’Bitter Christmas’.
Guitarricadelafuente
En af årets helt store overraskelser ved den netop overståede Cannes-festival havde en vaskeægte popstjerne i front.
28-årige Álvaro Lafuente Calvo brød igennem i slut-10’erne ved at fremføre covernumre på YouTube og Instagram, og siden har han vokset sig til en singer-songwriter i egen ret med millionvis af lyttere under aliasset Guitarricadelafuente.
I sidste måned sprang han også ud som skuespiller med karrierens første hovedrolle i den spanske queerfilm ’La bola negra’, der fik en glødende modtagelse ved verdenspremieren.
Det historiske drama handler om tre forskellige homoseksuelle mænd i henholdsvis 1932, 1937 og 2017. Deres liv bindes sammen af den spanske digter Federico García Lorcas ufærdige roman, der udforsker begær og identitet, og som filmen har sin titel fra.
Guitarricadelafuente indtager hovedrollen i den midterste tidsperiode som en musiker i Francos militær, der forelsker sig i en krigsfange, han skal bevogte. I et interview med The Fader fortæller han, at han så ligheder mellem ‘La bola negra’s fortælling og hans eget album ’Spanish Leather’.
Selvom det kun er Lafuentes anden rolle (efter en navnløs birolle i Pedro Almodóvars ’Bitter Christmas’, der var udtaget til samme festival), ser fremtiden mere end lovende ud for det unge queer-ikon, som da også er klar på flere filmroller.
»Det åbner en dør til en anden verden for mig, og det er et privilegium og en ære«, siger han i førnævnte interview. »Jeg vil meget gerne gøre det igen. Jeg er meget interesseret i at kunne spille forskellige karakterer og bringe andre historier til live«.
Edvin Ryding
Én populær Netflix-serie kan gøre meget for éns fanskare på globalt plan. Det har den 23-årige svensker Edvin Ryding erfaret.
For efter sin hovedrolle i Netflix’ svenske ungdomsdrama ’Young Royals’, hvor han spiller den unge prins Wilhelm, der indgår en forbudt romance med underklassedrengen Simon på sin kostskole, er Rydings popularitet skudt i vejret.
Opmærksomheden fik ham på Forbes’ prestigefulde ’30 under 30’-liste i 2022 og har i skrivende stund udmøntet sig i hele to millioner Instagram-følgere.
Ryding er faktisk allerede en ret erfaren herre. Han fik sin første skuespilerfaring som seksårig i serien ’Manden under trappen’, og fortsatte med en tilbagevendende barnerolle i filmserien baseret på Liza Marklund krimier om Annika Bengtzon.
Sideløbende med svenske filmprojekter som katastrofefilmen ’Afgrunden’ og ’En del af dig’ har han også slået døren ind til udlandet. Sidste år indtog han biroller i både den britiske krigsserie ’A Life’s Worth’ og Danny Boyle og Alex Garlands zombiefilm ’28 Years Later’.
Senere i år venter det helt store Hollywood-gennembrud med en rolle i den nye ‘The Hungers Games’-prequel med undertitlen ‘Sunrise on the Reaping’.