- Aftenens hovednavn efterlod salen i tårer: Vi var på ambitiøs endagsfestival i København
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Roskilde 06: Deftones – dekadente undergangstoner
Det kræver nosser at åbne en koncert på Orange Scene med et nummer fra en kommende plade, som ingen mennesker har hørt før. Men det gjorde de, og det havde de i dag, Deftones – metalklassens eksperimenterende særlinge, der denne aften leverede en overraskende formfuldendt koncert, hvor surrealistiske ordblomster, knusende tyngde og sfæriske lydflader dannede elementerne i en oplevelse, hvor det intime og det episke mødtes i støjens berusende inferno.
Deftones har været igennem en tumultuøs periode de sidste par år, hvor venskaberne er blevet testet, og bandets fremtid har været uvis, mens et nyt album har ladet vente på sig. Men måske var det netop, hvad Deftones havde brug for. Koncerten var i hvert fald præget af en knugende og knusende intensitet – to dele katharsisk renselse og to dele genopdagen af hinanden og den fantastiske musik, de gennem årene har skruet sammen.
Deftones gik på rovhugst i deres efterhånden ret imponerende bagkatalog og leverede den ene klassiker efter den anden i et set, der bølgede mellem det abstrakte og det nærværende, det melankolske og det aggressive. Specielt var det en fornøjelse at opleve frontmand Chino Moreno, der svævende i en tåge af støj udfoldede sin unikke og karakteristiske vokal i et vidtfavnende spænd fra det skrøbeligt melodiske til det primalt snøvlende skrig, der i løbet af årene er blevet et af Deftones varemærker.
Det var dog også nemt at være Chino denne aften, da resten af bandet var tight og velspillende. Både gammelt og nyere materiale blev leveret med en frådende energi og nær perfekt kontrol over dynamikken. Ikke mindst på coveret af The Cure-nummeret ‘If only Tonight We Could Sleep’, hvor Deftones’ store gæld til post-punk og new wave-bølgen blev betalt tilbage i lutter skinnende mønter.
Denne aften var det dog ikke forbillederne, men Deftones selv, der skinnede stærkest igennem. Det var soundtracket til en dekadent apokalypse, og publikum var glade for at dele undergangen med dem.
Koncert.