TRACK. Der kan nærmest ikke undgå at være et element af spænding, når en musiker træder i karakter som solokunstner efter mange år som del af en fasttømret bandenhed.
Kommer de til at fortsætte, akkurat hvor de slap med bandet? Eller pønser de i virkeligheden på at udforske helt nye musikalske græsgange?
Jeg tænker ofte på, hvor stort et mindfuck det må have været for Beatles-fans, da John Lennon igangsatte sin solokarriere med hele tre lp’er bestående af lo-fi indspilninger af grænseoverskridende støjeksperimenter med Yoko Ono. Eller, helt omvendt, da Phil Collins forlod Genesis for at skifte symfonisk artrock ud med 80’er-cheesy radiopop.
Helt så stor er overraskelsesfaktoren måske ikke på ‘Hike to the Sun’ – Jonas Bjerres første nye sang, efter han i starten af året pensionerede sig selv som forsanger i Mew – men der kan næppe være uenighed om, at vi har at gøre med noget helt andet end den storslåede, drømmende indierock, der gjorde Mew til et af århundredets mest elskede danske bands.
‘Hike to the Sun’ er en duet med den koreanske sanger Yeohee Kim og en del af det Jonas Bjerre-komponerede soundtrack til den kommende dansk-koreanske film ‘Hana Korea’.
På den måde er det selvfølgelig meget muligt, at den overhovedet ikke er retvisende for, hvordan eventuel fremtidig solomusik kommer til at lyde, men den rejser det interessante spørgsmål: Hvad nu hvis?
Hvad nu hvis solokunstneren Jonas Bjerre lavede stilfærdig singer/songwriter-musik med hypnotisk cirklende, flamenco-inspireret fingerspil og en sørgmodigt klagende trompet, der bryder ind i lydbilledet som en solstråle gennem en støvet rude?
Hvad nu hvis Bjerres typisk så ekspressive vokaliseringer i stedet var hviskende, indadvendte og ornamenteret med let elektronisk forvrængning og af en kvindelig harmonistemme så sympatisk, at den kunne høre hjemme på en sen Leonard Cohen-plade?
Hvis resultatet er så ualmindeligt vellykket som ‘Hike to the Sun’, tror jeg, at selv den mest nostalgiske Mew-fan ville stille sig tilfreds.
Til dig, der kan lide: Overraskelser. Mew, men ikke nok til at være for knyttet til bandets lyd. Guitarspillet på en Ichiko Aoba-plade.