SÅ DU DET? ‘Hvem vil bolle med en jomfru?’ lyder den rimelig hårdtslående titel på P3’s nye dokumentarserie, baseret på et sårbarhedsscoop.
Man har nemlig fundet et menneske, der er villig til at stå meget åbent og ærligt frem om aldrig at have haft sex , og de komplekser og følelser, der er forbundet til det.
Det, der gemmer sig bag det fladpandede navn, er knap så bombastisk.
For Andreas på 30 år har godt nok kun haft »solosex«, men han lever, hvad han selv ser som et succesfuldt liv med venner, vægtløftning og job som »salgsdirektør i den nordlige afdeling af en østrigsk mediekoncern«.
Og meget tyder på, at hans problem ikke er, at ingen vil have sex med ham, fordi han er jomfru, men at han er jomfru, fordi han kæmper med sin egen lyst til at have sex med nogen.
En mere retvisende titel havde måske været ‘Hvorfor vil jomfruen ikke bolle med nogen?’.
Syv minutter inde ved man til gengæld det meste, man behøver at vide om både programmet og dets hovedperson.
Her beder en sexolog ham udforske opgaven: »Hvad er egentig en rar berøring for mig på min underarm?«, hvortil han svarer, at rart for ham mere ville indebære et Per Thøstesen-spejlæg nede fra Bistro Bohème.
Så er banen ligesom kridtet op til en meget eklektisk omgang selvrealisering på P3.
Lad der herske ingen tvivl om, at jeg synes, det er voldsomt modigt, at Andreas deler sin historie med hele Danmark. I en tid hvor maskulinitetsspørgsmålet kan virke tiltagende forvirrende, og hvor en forkert joggingbuks kan få dig i ‘Gift ved første blik’s folkedomstol, er det progressivt at turde vise sig frem som en mand, der gerne vil arbejde med sig selv.
Alligevel er der noget ved P3-dokumentaren, jeg ikke helt kan give mig hen til.
Alt er bundet op på, at det er godt og vigtigt, at Andreas deler sin historie.
Historien må være udtryk for noget bredere i tiden, men der bliver brugt mere energi på at anerkende, at den er vigtig, end hvorfor den er det.
For at sætte aftabuiseringen på spidsen ser man ham undervejs sidde på et skolebord foran en tribune af gymnasieelever, der skal gøre os klogere på hans selvindsigt.
De stiller nogle rimelig hardcore spørgsmål: »Hvad skal, ligesom øh, få dig til at overskride dine egne grænser, ligesom indgå i et intimt forhold, eller har du bare tænkt dig sådan resten af dit liv måske ikke at elske nogen?«, som en teenagedreng med Beckham-ørering leverer uden at blinke.
Men selvom Andreas tager de potentielt depressionsfremkaldende spørgsmål i stiv sælgerarm, får det ham også til at fremstå mere fremmedartet fra P3-målgruppen end nødvendigt.
Endnu et kreativt virkemiddel er, at to skuespillere gennemspiller nogle situationer, Andreas har haft med sin ekskæreste, hvor han har har følt sig seksuelt presset. Her når vi dog ned på et mikroniveau af følelser, der i den teatralske gengivelse, stik mod hensigten, virker mere fremmedgørende end relaterbar.
Efter at have talt med en sexolog, en tilrettelægger, en tantraspecialist, en blinddate, en god veninde, en anonymiseret kvinde, han skal træne berøring med, en nysgerrig gymnasieklasse, have fået opført sine romantiske møder af skuespillere og sanset en isvaffel, kan det til sidst konkluderes, at Andreas nu er »mere til stede i sin egen sårbarhed«.
Det kan man på papiret kun glædes over, men hvorfor det egentlig vedkommer mig, er jeg ikke så sikker på.
‘Hvem vil bolle med en jomfru?’ kan ses på DRTV.