Roskilde 05: The Dears – balsam for sjælen

Så står man der midt på Roskilde Festival lidt ved siden af sig selv og føler sig småslatten og knap så menneskelig som for et par dage siden. I baggrunden brager de tatoverede superstjerner i Audioslave løs. Det er bare ikke lige den medicin, der er brug for. Men hjælpen er heldigvis nær og en time senere har man det meget bedre.

For foran én er seks ganske almindelige mennesker uden synlige tatoveringer, men med hjerterne uden på tøjet, fuldt ud til stede og spiller deres forvandlingskugle-rock i traditionel opsætning. Bassisten og guitaristen er ikke bare på job, men kan tydeligvis lide det de laver. Trommeslageren ligner på en prik verdens lykkeligste mand, mens de to ismøer på keyboards ude til højre ikke fortrækker en mine. De kalder sig The Dears og har taget en flok sange med, der folder sig ud i al deres formidable mangfoldighed og variation. Helt naturligt og organisk som fandt de på det på stedet deroppe på scenen.

Stille, højt, stille, højt, blidt, brusende, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge, strømmer tonerne ud af højtalerne. Kælne strøg med hårene og forfriskende vitale crescendoer i smuk harmoni. Bandet fra Canada kan det hele og pumper energien tilbage i kroppen på os lyksalige festivalsjæle.

‘It’s an honour to be here’, siger forsangeren. Lige over. Kom nu snart igen.