Peter Belli – Danmarks bedste hyl
Det var næsten for oplagt: Levende lys i ni-armede lysestager, Halloween, og Ulven Peter på scenen. Peter kan li’ nam nam, men vi kunne stole trygt på ham. Stole på at han leverede en af de bedste koncerter jeg har set med en dansk kunstner, og at han ubetinget er Danmarks bedste rocksanger. Ret godt gået, taget i betragtning af at Ulven er blevet 60 år, og der, som på han seneste album ‘Når timerne bliver små’, var tale om en akustisk “sid ned” koncert.
Backet op af N.O. (Niels Ole Thorning) på tangenter, Søren Koch, og ikke mindst den fuldstændig fantastiske Lars Skjærbæk på akustiske guitarer/mandoliner og andre strenge, startede Peter Belli ud med ‘Bitter sne’, der også åbner det aktuelle album. Det er, som med sangene fra denne cover-plade, Peter Bellis fortolkninger af andre kunstneres numre. I dette tilfælde Elisabeths, og som aftenen skred frem nåede vi forbi Gnags, TV2, Love Shop, Gasolin og et væld af andre af Danmarks største. Fra ‘Talisman’-albummet fik vi Kasper Eistrups ‘I stjerners sted’, som i øvrigt er skrevet til Peter Belli, og det nummer fik i Bellis fortolkning tårerne frem og sluttede iøvrigt af med et citat fra Radioheads ‘Paranoid Android’. Rigtig god stil.
Peter Belli har jo lavet en plade eller to og haft en karriere og et liv der i den grad har peget i forskellige retninger. Fra pigtrådshelt, til dansktopstjerne, tilbage via et bingoprogram og nu, heldigvis, i løbet af de sidste år tilbage i fuld effekt som fortolker af gode danske sangskriveres sange.
Jeg tror aldrig, jeg har lyttet så meget til tekster, som jeg gjorde i går i Vega. Når Peter Belli presser “Det’ den dejligste morgen i hundrede år, og jeg lever” ud, giver teksten pludselig ny fantastisk mening. Jeg lever, og det er jeg glad for (naturligvis), men pludselig med en undertone af, at Peter Belli nok ikke altid har følt sig så skide levende. Det bliver svært at høre dette nummer med Gnags igen. Med al respekt i behold.
Fra sangerens tidligste år blev første afdeling rundet af med ‘Det du ka’ li” i en fantastisk svingende udgave, og af andre lidt ældre sange kom vi forbi ‘København fra en DC9’ og naturligvis ‘Ulven Peter’. Seancen varede godt to en halv time, inklusiv en kort pause, og som afslutning fik vi Kim Larsens ‘Om lidt’, i en udgave der var det eneste i løbet af aftenen, der måske var lidt over the top, med rumklang og en simpel hvid spot.
Der bliver åbnet virkelig meget op, når Peter synger, og når han fortæller anekdoter mellem numrene. Man føler næsten, man kommer lidt for tæt på, og at man konstant er ved at bryde intimsfæren. Men efter denne aften i dette selskab, har jeg alligevel fået en vild lyst til at lære Peter Belli endnu bedre at kende.
Vi delte en helt special aften sammen igår. Ulven og jeg.