Warpaint

Californierne debuterede i 2010 med ’The Fool’, der blandt andet indeholdt nummeret ’Undertow’, et blændende destillat af gruppens mørkt-berusende blanding af artrock og drømmepop.

De mudrede baslinjer er fortsat dominerende på den mere rytmisk orienterede opfølger, der kendetegner et band, for hvem stemning og atmosfære stadig vejer tungere end musikalske finesser og indlysende melodimateriale.

Læs anmeldelse: Warpaint ‘The Fool’

Albummet er veludført al den stund, at ansatserne til små krøllede hooklines får lov at skvulpe effektfuldt ind og ud af musikkens sirlige irgange af mørk romantik. Men de gode ideer står ikke ligefrem i kø, og man sukker forgæves efter udfoldede melodiske åbenbaringer.

Motivet fra ’Intro’ (der er præcis, hvad den giver sig ud for) leder på lokkende vis over i den fine ’Keep it Healthy’, hvor Teresa Wayman og Emily Kokals vokaler smyger sig hemmelighedsfuldt om hinanden. Herfra går det over i førstesinglen ’Love Is to Die’, et andet højdepunkt, hvis omkvæd føles opløftende kontraintuitivt i forhold til versets anderledes kølige puls.

Læs også: Top Track: Warpaint ‘Love is to Die’

På meget af ’Warpaint’ intensiverer bandet dets tilbøjelighed til dvælende og murrende indierock, hvis simple repetitioner og æteriske (eller bare mumlende?) vokalindsatser får bandet til at lyde som en slags bastarddatter af Mazzy Star og Death In Vegas.

Det kniber med konkrete melodier, og slutresultatet er derfor for indelukket til for alvor at virke engagerende. Er man til fals for humørsygt slingrende akkorder og en bas, der vibrerer som et ekkolod i underbevidsthedens mørke vande, vil man dog finde en passende vinterledsager i ’Warpaint’.