Dirty Projectors – overlegen legeplads
Udover LCD Soundsystem er der nok ikke noget band på årets festival, der kommer med så meget indiecred i bagagen som Dirty Projectors. Dave Longstreth og hans newyorker-venner begik nemlig med ‘Bitte Orca’ et af sidste års mest anmelderroste album, selv om jeg personligt har haft svært ved for alvor at blive rørt af de komplekse, gennemkomponerede sange.
Så meget desto større var glæden over at opleve bandet på en scene. For her fungerede balancegangen mellem de stramme kompositioner og Longstreths næsten sløsede guitarspil perfekt. Dirty Projectors spillede ganske enkelt overlegent, og man blev gang på gang blæst væk, når bandet så stort på genrer og konventioner og legede sig gennem store korarrangementer, mærkværdige temaer og knivskarpe breaks.
Samtidig blev koncerten trods de eksperimenterende rammer aldrig ekskluderende, og publikum var med hele vejen gennem højdepunkter som ‘Cannibal Ressource’, ‘Bitte Orca’ og ikke mindst ‘Stillness Is the Move’. Den sang er vel nok det tætteste bandet kommer et hit, og her fik en forrygende Amber Coffman hele teltet til at bøje sig i urinstøvet. Bagefter vidste man ikke helt, hvad der lige havde ramt én, men sikkert er det, at det var godt. Virkelig godt.