Waldo & Marsha – forbilleder fornemt fortæret

For fanden, hvor er jeg vild med Waldo & Marsha. De otte unge knægte har et usandsynligt stor potentiale og samtidig en så urokkelig ro og sikkerhed omkring deres projekt, at de på scenen overhovedet ikke virkede som det forholdsvist grønne band, de er. De gjorde bare deres ting, koncentreret og afslappet.

De virkede dog oprigtigt overraskede over det store fremmøde på Atlas, men når man få måneder tilbage har udgivet en så fremragende debut, undgår man heldigvis ikke opmærksomhed. En buzzende fornemmelse i det aarhusianske forår. Og netop som på ep’en ’Smiling at the Ground’ fortærede de fredag aften sikkert deres åbenlyse forbilleder og spyttede resterne ud i nye mønstre i den trippende og luftige ’Made You’, den tilbagelænede og mættede ’Bloom’ og den mere indadvendte ’Love’.

Læs anmeldelse: Waldo & Marsha ‘Smiling at the Ground’

Selv om Waldo & Marsha var luftige som Slowdive og fascinerende detaljerige som My Bloody Valentine, så fandt de deres egen vej gennem det disede og spacede shoegaze-landskab. Bandets fire guitarister blev aldrig brutale, og der var masser melodisk overskud og finesser og fine sprækker, som stod helt klart frem i deres mur af lyd.

Hver mand havde tydeligvis en rolle i fællesskabet, nøjagtigt som i en fast sammentømret vennegruppe. Og det gav Waldo & Marsha en vigtig dynamik, at én sprællede og dansede, én slog hårdt, én var indadvendt koncentreret og én kun nænsomt lod plektret kærtegne strengene.

Der var stadig lidt usikkerhed at spore i vokalen, og ikke alle nye numre, der nedtonede den tykke guitartåge, stod lige stærkt, men det var umuligt ikke at lade sig rive med af et af landets mest lovende rockorkestre. Så unge, og så lovende en fremtid.