- Aftenens hovednavn efterlod salen i tårer: Vi var på ambitiøs endagsfestival i København
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Eagles of Death Metal – en quickie med djævelen
Eagles of Death Metal gjorde sit for at de tvivlsomme vejrlige forhold, moder natur bød NorthSides festivalgæster, ikke spolerede humøret lørdag eftermiddag. Faktisk begyndte det veritabelt at pisse ned, uden at det dog fordrev nævneværdigt mange af de publikummer, der var troppet op for at lade sig forføre af den rødskæggede rock’n’roll-djævel Jesse Hughes og hans kumpaner.
Der var ikke meget nyt under den regnvåde himmel. Uden et nyt album i baglommen måtte bandet tage til takke med et show, der indholdsmæssigt ikke var meget forskelligt fra sidste gang, de gæstede danske festivalhimmelstrøg, nemlig i 2009 under Roskildes orange canopy.
Læs live-anmeldelse: The Stone Roses på NorthSide Festival
Det var dog et tightere, mere veloplagt og mindre tømmermændsramt band, der denne gang indtog scenen – og ikke mindst nogle lidt ældre mænd. Jesse med sit nyklippede David Bowie-hår, Dave Catching, som vist har lagt sig nogle kilo ud, en efterhånden lidt gråsprængt Joey Castillo bag trommerne og så den kæmpenævede bassist Brian O’Connor, som er tilbage bag den firestrengede, cool as ever, efter ellers primært at have kæmpet med kræften i et par år.
Som ankermænd i bandets tegneserieagtigt tonsende powerboogie var han og Castillo eminente. Sidstnævnte tør jeg godt udnævne til den bedste trommeslager, der gæstede NorthSides pløre igår, selv over en ærefrygtindgydende legende som Reni fra Stone Roses. Castillo var den perfekte legering mellem ren, dyrisk energi og mekanisk, iskold præcision og hans overlegne woodblock-koketterier og overrumplende, men stadig stramme off-beat afstikkere bar meget af koncerten i guldstol – især et nummer som ‘Wannabe in L.A.’ blev løftet til nye højder af det og så det aparte dobbeltbas-setup, som blev taget i brug netop der.
Eagles of Death Metal var effektive som et pikformet rock’n’roll-lokomotiv af ren lyd og love og indimellem de korte garage-knaldperler tog Hughes sig endda tid til i vanlig spradebassestil at grovflirte med de forreste rækkers medlemmer af det smukke køn, hvoraf mange i dagens anledning havde iført sig overskæg i hyldest til ‘The Devil’.
Læs live-anmeldelse: Justice på NorthSide Festival
Koncertens højdepunkt var måske den ultratjeppe ‘Secret Plans’ i en uimodståelig levering, hvor tempo, stringens og latterligt fængende hooks gik op i en højere enhed, men generelt var det en lean and mean koncert – utroligt fattig på kedelige momenter. Den største anke herfra retter sig snarere mod festivalarrangørerne.
Når man trækker et bundsolidt udenlandsk rocknavn til Aarhus og så kun tildeler snoldede 40 minutter at rutte med, kan man måske stille lidt spørgsmålstegn ved festivalens prioriteringer, selv når der er tale om en flok gutter som Eagles of Death Metal, som i den grad forstår at skære et komprimeret festival-gig som det skal – kort og kontant. De to håndfulde numre, vi fik serveret virkede lidt for meget som et coitus interruptus eller en quickie med djævelen, som sagtens kunne have trukket et længere sæt.
Koncert. Blue Stage.