Justice – hedonistisk midnatsmesse

Hvis der var nogen, der var i tvivl om, hvorvidt Justice passer ind på en stor åben scene frem for en pumpende klub, blev den tvivl gudhjælpemig gjort til skamme foran Grøn Scene fredag aften på NorthSide, i hvad der kun kan betegnes som en regulær electro-folkefest.

Med en bragende stor lysopsætning, som hvis kun kan sammenlignes med de evige storebrødre Daft Punk, gjorde det ikke så meget, at aftenens to hovedpersoner forsvarligt havde gemt sig bag en mur af så ustyrligt mange lysende, glimtende (falske) synths, at det ville gøre selv NASAs tidlige kontrolrum jaloux. Nå ja. Og så selvfølgelig et kæmpestort lysende kors.

For de leverede, de to skygger i det gigantiske lys-extravaganza. Og måden hvorpå de gjorde det? Ved nådeløst at flå stumper og stykker af deres bagkatalog ud, og sætte det sammen til et stort, nyt electro-monster efter den dramaturgiske device – hop, dans, hop, dans.

Læs også: 12 ting du ikke vidste om Justice

Og selvom der blev afsøgt electro-afkroge så distortede og dæmoniske, holdt den franske duo hele tiden publikums intense interesse, ved at tease med brudstykker af hits, som så senere ville få en ordentlig tur i maskinen. Det fungerede til bravour midtvejs med ’D.A.N.C.E.’. Som Moses der skiller vandene, spredte den bombastiske synthmur sig på midten, og frem tonede et orgel badet i himmelhvidt lys. Gaspard satte sig, og fik et kort øjeblik englene til at synge – indtil de så brutalt gennemtævede det stakkels englekor med distortion og dundrende kicks.

Derefter blev publikum sendt lige lukt ned i helvede. ’Stress’ bragede ud, godt hjulpet på vej af det blodrøde scenelys. Heldigvis var smerten kortvarig, og efter et kort stop ved Nazareths vande (’Waters of Nazareth’), godt blandet med ’Phantom pt. 2’ og forsikringen om, at ’We Are Your Friends’ sluttede Justice med at sende publikum op til stjernerne med ’Audio, Video, Disco’.

Læs live-anmeldelse: The Kooks på NorthSide Festival

Justice beviste, at det er muligt at dreje, flytte og bytte om på alle brikkerne i et puslespil, og selvom motivet har ændret sig, giver det stadig fantastisk meget mening. Motivet blev bare voldsommere og vildere. Og det var fanme’ fucking fedt.