Alison Krauss – festen afbrudt af klister-country
Det eneste Arenas publikum i virkeligheden ville var at danse eftermiddagen ung og smuk og usandsynlig. Det fik de desværre ikke lov til ret længe, da bluegrass-regenterne Alison Krauss og Dan Tyminski, backet af et band i verdensklasse, gik på scenen for at underholde et festklart publikum, som var mødt trofaste op for at fejre festivalens største country-navn.
Læs live-anmeldelse: Julia Holter på Roskilde Festival
De fire første numre, hvor publikum faktisk fik lov til at danse til up-tempo banjo og slideguitar, var fine, og det kæmpe publikum var ikke sene til at kvittere med enorme brøl til åbneren ’Paper Airplane’ og de efterfølgende show-off-soloer. Jubelen blev dog hurtigt afløst af en summende ukoncentreret småsnakken så snart festen var overstået, og Krauss brød ud i inderlig klister-country, der lidt for meget mindede os om, hvad genren også har at byde på, når den skal ramme masserne. Specielt i disse momenter var det tydeligt, at der var langt fra Roskilde til staterne, og at publikum ikke var et country et af slagsen, men nærmere var kommet for at huje, danse linedance og skråle med på »den med ham George Clooney«.
Læs også: Publikumsreaktioner fra ASAP Rocky
De midterste 20 minutter af koncerten føltes derfor som en mørk ørkenvandring, der kun blev oplyst når Dan Tyminskis perfekte country-røst sparkede lidt gang i ballet, eller bandet rev deres instrumenter rundt i kække soli. Forløsningen kom, da ’Man Of Constant Sorrow’ endelig brød muren af pinlig mumlen, og vendte Arena på hovedet, men end ikke dette kunne redde koncerten ud af middelmådigheden.
