Her til aften løb næstsidste afsnit af DR’s store søndagsserie ’Arvingerne’ over skærmen. Om en uge er det slut, og det efterlader rundt regnet 1,6 mio. danskere med abstinenser. Men der er ingen grund til at fortvivle, for den plagede familien Grønnegaard vender tilbage til en ny sæson.
Vi har talt med seriens forfatter, den 38-årige Maya Ilsøe, om arbejdet med den sæson, der lakker mod enden – og om de nye kapitler, vi kan se frem til.
’Arvingerne’ har næsten to mio. seere og har fået ros af anmelderne. Hvad er din reaktion på seriens overvældende positive modtagelse?
»Det er helt vildt. Jeg er meget glad. Da vi pitchede historien over for DR, fik vi at vide, at det var ok, at vi kom til at ligge under normalniveauet for seertal for en dansk tv-serie i primetime. På grund af min relativt beskedne erfaring og projektets ambitiøse kunstneriske karakter var succeskriteriet cirka en million seere, hvor det normalt ligger noget højere søndag aften kl. 20«.
Man kan ikke regne den ud
Tænkte du på seertal i selve skriveprocessen? Var der pres på dig?
»Nej, egentlig ikke. Vi fik meget frie hænder. DR har turdet satse på fornyelse på dramafronten og har gerne villet give en ny generation chancen, så presset har været meget begrænset. Jeg fokuserer på det, jeg laver, frem for alt det udenom, jeg alligevel dårligt kan påvirke«.
»At skabe en fortælling handler om at kommunikere og skal først og fremmest være generøs. Det kan dårligt betale sig at forsøge at regne folks forventninger ud, for man kan ikke segmentere seerne på den måde. Hvis det er godt, skal det nok ramme tilpas mange«.
(Interviewet fortsætter under billedet af Maya Ilsøe, foto Bjarne Bergius Hermansen)
’Arvingerne’ kombinerer seriøse karakterportrætter med en plotdrevet dramaturgi. Er det en svær balance at få til at gå op?
»Jeg blev skilt, efter jeg havde lavet ’Pagten’, og måske gav det mig impulsen og lysten til at lave en familieserie – vel at mærke en moderne familieserie, der kunne vække genkendelse med de dilemmaer, konflikter og paradokser, der kendetegner moderne familier. Det var de tematikker, der skulle være platformen. Det bliver til soap, hvis man ikke gør det ordentligt. Arvesagen er den dramatiske motor i første sæson, men fataliteten ligger jo mere i karakterernes følelser«.
Jeg tænker især på de mange twists i selve arvesagen, der på skift trækker tæppet væk under seriens hovedpersoner?
»Åh ja, det var en ekstremt stor udfordring. For det første at indhente al den nødvendige indsigt i det arveretslige. Jeg overværede flere retssager og sparrede med en advokat, Niels Kahlke, om alle mulige aspekter og scenarier: ”Hvis nu det og det sker, hvad så…” Det tog lang tid at forstå alt det arvetekniske, og det var en kæmpe opgave at kombinere det med det dramaturgiske«.
»Jeg er novice«
Hvor involveret har du været i selve indspilningen og produktionen af serien?
»Tv-serier adskiller sig jo fra filmproduktion på den måde, at forfatteren typisk har noget større indflydelse fra start til slut i processen. Man sætter det første skib i søen, og man følger det hele vejen i havn. Jeg har været med til at tage alle de vigtige beslutninger undervejs, og jeg sad også med i klipperummet til sidst. På den måde har forfatteren det kreative overblik gennem hele processen fra idé til færdigt resultat«.
Hvad har du været mest nervøs for i arbejdsprocessen?
»Ingen af os havde lavet sådan en tv-serie før. Men jeg følte nu ingen angst for det. Jeg følte mig i utroligt godt selskab og i trygge hænder, selvom det selvfølgelig er et pres i en vis forstand at skulle leve op til enorme kapaciteter som Trine Dyrholm, Jesper Christensen og Pernilla August. Mange af dem har lavet film hele deres liv, så de har mange input, helt ned på replikniveau, samtidig med at jeg skulle styre processen og bestemme en retning. Jeg er novice, og det anerkender jeg fuldt ud, men samtidig har jeg stolet på min egen mavefornemmelse«.
At gøre sig fri af arven
Hvor langt er du med arbejdet på den næste sæson?
»Vi har skrevet de første fem-seks afsnit af sæson to og er nået til afsnit 15-16 i det større billede. Vi skal indspille de første tre afsnit i april, hvor det er Jesper Christensen, der står for instruktionen«.
Hvad kan vi forvente os i sæson 2?
»Jeg kan ikke afsløre for meget, særligt ikke i forhold til selve handlingsgangen. Men jeg kan sige så meget, at hvis første sæson handlede om omdefineringen eller revurderingen af familierelationer – at man finder ud af, at sandheden om familien måske er anderledes, end man troede – så handler anden sæson mere om, hvordan man kan løsrive sig og gøre sig fri af den arv«.
Læs også: Ulrich Thomsen: »For fanden jeg har lavet nogle åndssvage film«