‘The Referee’

‘The Referee’

»Hvorfor betyder fodbold så meget for så mange?«

Det spørgsmål synes at være Paulo Zuccas drivkraft i debutspillefilmen ’The Referee’, som fortæller to parallelle historier, der mødes til sidst. I den ene møder vi den graciøst velskårne titelkarakter, dommeren Cruciani (Stefano Accorsi), for hvem fodbold betyder alt. Det er hans levevej og et regelsæt, der skal overholdes, men som han selvfølgelig må bøje, hvis han skal nå det ultimative: at dømme en finale på internationalt topniveau.

I filmens anden historie er vi langt fra topfodboldens korrumperede matchfixingmiljø, der truer med at gøre en ende på Crucianis lovende karriere (og sporten i det hele taget). I en billedskøn bjerglandsby på Sardinien fylder fodbold dog også alverden, og det er et spørgsmål om liv, død, ære og kærlighed, når byens hold møder hinanden.

Her følger vi hovedsageligt Matzutzi (Jacopo Cullin, der ligner og dribler som 90’er-fodboldikonet Roberto Baggio), som vender hjem til byen og snart har forvandlet taberholdet Atletico Parabiles til seriøse titelkandidater. Men kan han klare presset, eller vil han ligesom Baggio i VM-finalen 1994 fejle afgørende i finalen mod ærkerivalerne?

Historierne har de fleste sandsynligvis set før – idealisten mod de korrumperede, undermagten mod overmagten – men de er sjældent blevet fortalt så spillevende som i ’The Referee’. Den sorte humor (til sin mands begravelse giver en grædende enke sig til at diskutere muligheden for en dobbeltopdækning i den næste kamp) og de konstante omveje (hvad har den gedeblodsdryppende hævnfejde mellem to holdkammerater med noget at gøre?) peger væk fra den klassiske sportsfilm, hvor opbygningen, spændingen og forløsningen er i højsædet.

Ikke et ondt ord om veloplagte fodboldfilm som Tom Hoopers ’The Damned United’ (2009), men Zuccas interesse ligger andetsteds. Det handler ikke om spænding i fodboldspillet, men om personenernes forhold til hinanden og sporten. Filmen er således mere beslægtet med Jonas Elmers tilbagelænede fodboldfans-hyldest ’Let’s Get Lost’.

’The Referee’ tager sin tilskuer med ud i en grotesk virkeligheds overdrev, og filmens sort-hvide billeder er til tider hyperstiliserede. Zucca og filmens fotograf, Patrizio Patrizi, forvandler et dommertræningspas til en velkoreograferet dans, mens Atletico Parabiles taktikmøde iscenesættes som Leonardo da Vincis ’Den sidste nadver’.

’The Referee’ er en ’lille’ film, der til tider er mere fjollet end galgenhumoristisk og egentlig ikke lærer os noget afgørende nyt om fascinationen ved den mest populære sportsgren i Europa. Men hvad gør det, når den er så fyldt med overraskende drejninger og opfindsom æstetik?


Kort sagt:

Italienske Paolo Zucca spillefilmdebuterer med en helflugter i den galgenhumoristiske og æstetisk opfindsomme fodboldfilm ’The Referee’. En lille film, men det betyder ikke så meget, når udførslen er iderig, og netmaskerne blafrer til sidst.

Spillefilm. Instruktion: Paolo Zucca. Medvirkende: Stefano Accorsi, Jacopo Cullin, Geppi Cucciari. Spilletid: 96 min.. Premiere: 13. marts
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af