3. Hvem er feltets favoritter?
12 konkurrencefilm er løbet over lærredet i Cannes, og blot seks mangler. Så hvad er status? Hvis man nu skal prøve at gætte juryens smag – hvilket er mere end almindeligt svært, så forskellige de enkelte medlemmer er – hvem står så til at vinde lige nu?
En af mine egne helt store favoritter, Alice Rohrwachers ’The Wonders’, kan godt ligne en favorit. Den er instrueret af en kvindelig instruktør i et år, hvor der sidder en feministisk jurypræsident i Jane Campion, og hvor der aldrig har været mere fokus på underrepræsentationen af kvinder på festivalen. Den fortæller noget om flere aktuelle emner, blandt andet affolkningen af landområderne. Og, nå ja, så er den i mine øjne temmelig fremragende, om end den har delt vandene i det danske anmelderbarometer, hvor jeg er den eneste, der har givet den topkarakter.
’The Wonders’ er dog ikke den åbenbaring, som ’Den store skønhed’ og ’Adèles liv’ var sidste år, så intet er givet. Dardenne-brødrene kan godt være en kandidat til at vinde deres tredje Guldpalme som de første nogensinde med deres ’Two Days, One Night’ (se nedenfor), og en anden veteran, tyrkiske Nuri Bilge Ceylan, er outsider med sin alenlange snakkefilm ’Winter Sleep’. Abderrahmane Sissakos ’Timbuktu’ om fundamentaliser og nomader i Mali har også en chance.
Men den indlysende vinder mangler i et konkurrenceprogram, der har været solidt med en række rigtigt gode film og meget få deciderede skuffelser, men hvor det uomtvistelige mesterværk endnu er udeblevet. Det kan dog komme endnu – især er der store forventninger til ’The Artist’-instruktør Michel Hazanavicius’ ’The Search’ og Andrej Zvyagintsevs russiske ’Leviathan’.
2. Ryan Gosling som instruktør – nice try
Der var i dag alenlange køer uden for biografen til at se filmen ’Lost River’, selv om den kun vises i sidekonkurrencen ’Un Certain Regard’. Her var en film, ingen ville gå glip af, og da et par spaniere forsøgte at få en forlomme lidt foran mig i køen, kom det næsten til håndgemæng med forståeligt arrige køgængere, som havde stået der i timevis.
Hypen har én årsag: Ryan Gosling. Filmen er hans debut som instruktør, og han har selv sagt, at den lægger sig i et kryds mellem de to instruktører, som om nogen har defineret hans karriere: Nicolas Winding Refn (’Drive’, ’Only God Forgives’) og Derek Cianfrance (’Blue Valentine’ og ’The Place Beyond the Pines’).
Og man kan da godt se noget af Refns hypnotiske stemninger og Cianfrances blik for skønheden i de forfaldne amerikanske udkantssamfund i ’Lost River’, der dog også påkalder sig referencer som Terry Gilliam, David Lynch og David Gordon Green (se et klip fra filmen HER). Det er nemlig en mørk og mystisk rejse ned i underbevidstheden og fantasien, og et banalt handlingsreferat gør ikke rigtigt filmen retfærdighed. Men i centrum er en teenager, som stjæler metalskrot fra forladte huse og trues af den lokale psykopatbølle Bully, og hans enlige mor (Christina Hendricks fra ’Mad Men’), som forsøger at tjene til dagen og vejen gennem tjenerjobs på suspekte natklubber.
Der er dog langt mere atmosfære end plot, og filmen bæres af markant forfaldsromantiske billeder tilsat gotiske elementer, som man også genkender fra Goslings musikprojekt ’Dead Man’s Bone’, og en eerie, slagkraftig lydside som hos Refn og Cianfrance.
Men filmen fortaber sig totalt i sine meditative stemninger og får slet ikke greb om sine karakterer eller sin historie. Det bliver prætentiøst og underligt uvedkommende, og man fornemmer, at Gosling har været opsat på at vise med sin første film, at han er en stor kunstner. Han kan godt blive en blændende instruktør, men dette første forsøg kan højst blive et kuriosum.
1. En dybt troværdig Marion Cotillard
Mange tager i biografen for at flygte fra virkeligheden gennem filmenes drømmeverden, men i Cannes er det omvendt. Her triller de glinsende luksusbiler op til udsøgte hoteller med blændende udsigt over rivieraen, butikkerne er eksklusive, og alle (undtagen journalisterne!) ligner en million. Uden for festivalpalæet tigger horder af mennesker om billetter til aftenens gallapremiere iført smoking og gallakjoler. Ulasteligt velklædte mennesker med et tiggende papskilt.
Det er en underligt illusorisk boble, og efter nogle dage kan man godt glemme, at der er en mere normal verden udenfor. Men her er biografen en vigtig livline til virkeligheden, og mange af filmene handler netop om verdens uretfærdighed, kæmpende mennesker, ulykkelige situationer.
Det gælder også Dardenne-brødrenes ’Two Days, One Night’, som blev vist i morges, og som er en af festivalens uomtvisteligt bedste film. De belgiske brødre har allerede vundet Guldpalmen for ’Rosetta’ og ’Barnet’, og modsat tidligere har de denne gang starpower i hovedrollen i form af Marion Cotillard, som spiller Sandra, der prøver at overtale sine kollegaer til at afstå fra deres årlige bonus på 1.000 euro, så hun kan beholde sit job.
Hun må slå skår af sin stolthed og manglende selvtillid og gå fra dør til dør i håb om at samle et flertal til den afstemning, der skal afgøre hendes skæbne. I deres vanlige følsomt realistiske stil følger Dardenne-brødrene hende på helt tæt hold i en dybt relevant historie, der både fungerer på et konkret og allegorisk plan.
I Cotillards fremstilling er portrættet af den desperate, tidligere depressionsramte kvinde dybt troværdigt, og samtidig er filmen en kommentar på kapitalismens ubønhørlighed midt i den økonomiske krise. Det er et umenneskeligt valg, hendes arbejdsgivere stiller hende over for, men efterhånden – og uden at filmen overgør det – får det også fremkaldt en medmenneskelighed blandt flere af de kolleger, hun møder undervejs.
Det gør filmen til et ekstremt væsentligt vidnesbyrd på finanskrisens og samfundsstrukturernes sociale slagside, men samtidig til en smuk troserklæring til næstekærlighed og solidaritet. Det er måske ikke Dardenne-brødrenes mest overrumplende film, men mon ikke den løber med en pris eller to på lørdag.
Læs også: Se klip fra Ryan Goslings ‘Lost River’
Læs også: Highlights dag 5 og 6 – Steve Carell kører sig i stilling til en Oscar
Læs også: Highlights dag 4 – to glimrende film på programmet