‘The Honourable Woman’
Den ærede spionthriller er kommet langt siden det brede gennembrud i 70’ernes Hollywood. Dengang var det gedigne film som ’Three Days of the Condor’ og ’All The President’s Men’, der på deres særligt uldne og lidt gumpetunge måde tryllebandt og forargede biografgængere med efterretningsparanoia i kølvandet på Watergate.
I ’The Honourable Woman’ har man skiftet genrens tykke 70’er-briller og røgfyldte lokaler ud med et distinkt moderne og lidt glat udtryk. BBC Worldwides miniserie på otte afsnit foregår stadigvæk i et afmålt tempo, men prægnante, klaustrofobiske kameraindstillinger og højspændt suspense betyder, at paranoiaen ulmer tungt ud fra tv-skærmen.
Maggie Gyllenhaal spiller Nessa Stein, en ung forretningskvinde, der som barn så sin far blive dolket ihjel af en PLO-agent, fordi han solgte våben til israelerne. I de mellemliggende år har Nessa overtaget faderens forretning. I stedet for Desert Eagles sælger Stein nu fiberoptiske kabler i Mellemøsten som et fredsinitiativ, der skal styrke kommunikationen i den konfliktfyldte region.
Da serien åbner, har den palæstinensiske mangemillionær, Samir Meshal, lige vundet udbuddet på Nessas seneste projekt, blot for at blive fundet hængt på sit hotelværelse i et palæstinensisk flag. Var det selvmord, eller er han blevet myrdet af den israelske regering? Eller har Nessa angivet ham? Som seere ved vi det ikke, men vi ved, at Nessa bærer på en hemmelighed. Den kan man så gruble over, mens plottet langsomt tyknes.
Og langsomt er det helt rigtige ord, for ’The Honourable Woman’ tager sig virkelig god tid til at sætte historien op. I den ene stemningsmættede montage efter den anden møder vi bryske vestbredspolitikere, formummede MI6-agenter, Nessas suspekte bror samt diverse andre moralsk tvetydige karakterer. Til tider bliver det så insisterende stemningsfyldt, at man spørger sig selv, om vi virkelig behøver endnu en mystificerende montage med dyster bratsch på lydsiden.
Med kun ét afsnit af serien til denne anmeldelse er det svært at vurdere, om tempoet får et tiltrængt nøk opad. Ikke desto mindre er ’The Honourable Woman’ seværdig i kraft af en æggende billedside, der med trange elevatorskud og uhyggelige panic rooms understøtter plottets gennemsyrende fornemmelse af paranoia på en æstetisk skæv og lækker måde. Og så er Maggie Gyllenhaal overbevisende med affekteret britisk accent i et cast af diskret velspillende briter.
Serien bærer altså sit britiske ophav med stolthed – her er ikke tale om en hårdtpumpet gang ’Homeland’, men et gedigent og måske lidt for besindigt slow burn, der især i første afsnits afslutningssekvens viser tænder med en højdramatisk kidnapning, der ikke skal afsløres her.
Kort sagt:
En effektiv og kvælende paranoia holder spændingskurven oppe i BBC Worldwides lidt stive spionthriller-miniserie, ’The Honourable Woman’, der er til alle, som har fået nok af ’Homelands’ hysteri og foretrækker deres spioner med en mere rolig hånd.