Arven fra ’Twin Peaks’: 10 serier, der står i gæld til Lynch-klassikeren

Som optakt til 25-års-jubilæeet for David Lynchs mesterlige tv-serie er Blu-ray-boksen ’Twin Peaks: The Entire Mystery’ netop udkommet. ’Twin Peaks’ har haft en massiv betydning – her er 10 af de tv-serier, som næppe havde været mulige uden den.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#1: ’The X-Files’ (Fox, 1993-2002)

Den første serie, der ofte nævnes som et uægte barn af ’Twin Peaks’, er sci-fi-klassikeren ’The X-Files’, som udkom på netværkskanalen Fox, blot to år efter ABC havde sendt ’Twin Peaks’ på »indefinite hiatus« (dvs. pause på ubestemt tid).

I ’The X-Files’ følger vi to FBI-agenter, Fox Mulder og Dana Scully, og den første af disse spilles af David Duchovny, der fik sin debut i netop ’Twin Peaks’. Her spillede han såmænd også FBI-agent (Dennis/Denise Bryson), og netop den positive skildring af FBI blandet med det mystiske, uhyggelige og ekstraterrestriale er et klart koblingspunkt imellem de to serier.

’Twin Peaks’ er næppe en sci-fi-serie som ’The X-Files’, men i anden sæson begynder den dog at omhandle forskellige signaler fra det ydre rum, og føljetonbuen med Major Briggs og Project Blue Book foregriber klart ’The X-Files’. Da Lynch blev spurgt til forholdet imellem ’Twin Peaks’ og ’The X-Files’, svarede han tørt, at han ikke bryder sig om plagiatur.

(Andreas Halskov er forfatter til bogen ’Paradoksets kunst – om David Lynch og hans film’, som udkommer 1. september.)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#2: ’Riget’ & ’Riget’ II (DR, 1994-1997)

Den tydeligste aflægger af Twin Peaks er formentlig den danske hybrid- og miniserie ’Riget’ (og opfølgeren ’Riget II’), skabt af Lars von Trier og Niels Vørsel i midten af 1990’erne.

På et tidspunkt, hvor både amerikansk og dansk tv var præget af gennemsnitlig underholdning, kom ’Riget’ og markerede noget ganske andet og på mange måder mere filmisk. Serien genlyder af Andrej Tarkovskij i sin flotte prolog og sender en indforstået hilsen til Alfred Hitchcock i epilogen, hvor Trier opfordrer seerne til at »tage det gode med det onde«.

Den største inspirationskilde er dog unægtelig ’Twin Peaks’, hvilket bl.a. ses i seriens blanding af forskellige genrer og registrer – fra hospitals-soap til absurdkomik og grufuld horror.

Hertil kommer seriens udstrakte mysticisme og dens brug af optiske filtre (også i ’Twin Peaks’ bruges der et rødt filter), for ikke at tale om de to opvaskere, der med deres mærkelige foregribelser af handlingen – i stil med et græsk kor – ligner Kævlekvinden og dennes mærkværdige introduktioner til de forskellige afsnit af ’Twin Peaks’.

Charlot og Charlotte

#3: ’Charlot & Charlotte’ (DR, 1996)

Den postmoderne danske miniserie ’Charlot & Charlotte’ blev skabt af Ole Bornedal i 1996 og har kraftige reminiscenser af både ’Thelma & Louise’ (1991) og ’Twin Peaks’, men på en forfriskende dansk facon, der samtidig minder om Wikke og Rasmussen.

Det excentriske karaktergalleri i Bornedals serie minder særligt om ’Twin Peaks’ og Lynchs øvrige produktioner. Karaktergalleriet i ’Twin Peaks’ blev allerede i samtiden beskrevet som »the most bizarrely compelling collection of characters ever to hit prime time«, og den sleske Weirdo-Kaj (Jess Ingerslev), der taler om sig selv i tredje person, ligner en bornedalsk version af Dick Tremayne fra ’Twin Peaks’.

Hertil kommer Birksted (Ove Sprogøe), der klager over »lineære mennesker«, tv-klammerten Hans Jørgen Wilder (Jarl Friis-Mikkelsen), psykopaten Poul-Teddy (Preben Kristensen) og vækkelsesprædikanten Pastor Zeem (Baard Owe) – alle nogle ’Twin Peaks’-lignende figurer placeret i et pudsigt, men pæredansk miljø.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#4: ’Six Feet Under’ (HBO, 2001-2005)

Da Alan Ball, manuskriptforfatteren bag ’American Beauty’ (1999), konceptuerede ’Six Feet Under’, skelede han formentlig kraftigt til ’Twin Peaks’. Lighederne imellem de to serier er i al fald slående, ikke mindst i skildringen af den dysfunktionelle familie, det fordækte og fortrængte (jf. Davids skjulte homoseksualitet) og de uformidlede skift imellem drøm, fantasi og virkelighed.

Allerede titelsekvensen til ’Six Feet Under’, som ifølge Alan Ball var »so elegant, so cinematic, so unlike TV«, genlyder af ’Twin Peaks’ med dens symbolske og tematiske montagestil, dens rolige filmsprog og dens flotte motiver (jf. ravnene i ’Six Feet Under’, der spejler flammedroslen i titelsekvensen til ’Twin Peaks)’.

Men også åbningssekvensen af de to serier bærer synlige ligheder, og da Ruth Fisher (Frances Conroy) reagerer med en for tv atypisk voldsomhed på sin mands død, spejler dette Sarah Palmers (Grace Zabriskie) reaktion på datterens død i pilotafsnittet af ’Twin Peaks’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#5: ’Carnivàle’ (HBO, 2003-2005)

Daniel Knaufs Carnivàle, skabt til HBO og udsendt i 2003, ligner på mange måder ’Twin Peaks’, særligt når det kommer til de to seriers produktionshistorie og filmiske stil.

Knaufs serie, der handler om en omvandrende karnevalsgruppe i 1930’ernes depressionsramte USA, har Michael J. Anderson (dværgen fra ’Twin Peaks’) på rollelisten og var angiveligt for mærkelig selv for et velbeslået og højtuddannet kabelpublikum. Serien opererer med en uklar grænsedragning imellem drøm og virkelighed – sådan som vi ser det i anden sæson af ’Twin Peaks’ – samt et optisk filter, der giver serien et passende støvet look.

’Carnivàle’ blev dog stoppet i 2005 efter blot to sæsoner, til stor fortrydelse for en lille gruppe af diehardfans (carnies), der ligesom ad hoc-gruppen COOP (Coalition Opposed to Offing Peaks) kæmpede indædt og forgæves for at undgå en aflysning af tv-serien.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#6: ’Desperate Housewives’ (ABC, 2004-2010)

Da Marc Cherry skabte dramedien ’Desperate Housewives’ i 2004, var han ganske ærlig om sin eksplicitte inspiration fra ’Twin Peaks’, og det kunne synes oplagt, at netop broadcastkanalen ABC, som også havde sendt og aflyst ’Twin Peaks’, skulle danne platform for Cherrys serie.

’Desperate Housewives’ har på flere punkter ladet sig inspirere af Lynch og Frosts serie, ikke mindst i koblingen mellem sæbeopera, krimi- og komedieserie og skildringen af lillebysamfundets forløjethed.

Serien rummer dog også nogle mere konkrete referencer til ’Twin Peaks’, som da karakteren Orson Hodge, spillet af Twin Peaks-kendingen Kyle MacLachlan, bliver mistænkt for mord på grund af en talende fugl, der siger: »No, Orson, no!« Denne plottråd er løftet fra ’Twin Peaks’, hvor Leo Johnson (Eric Da Re) mistænkes for mordet på Laura Palmer takket være en beostær, som siger ordene: »No, Leo, no!«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#7: ’Lost’ (ABC, 2004-2010)

En anden ABC-serie, der ligesom ’Desperate Housewives’ har ladet sig inspirere af ’Twin Peaks’, er den berømte og kultdyrkede ’Lost’.

Serien, der nok tager udgangspunkt i en præmis a la ’Gilligan’s Island’, rummer klare elementer af fantastik, hvor man ikke klart kan afgøre, hvad der er drøm og virkelighed, og hvor hændelser både kan forstås som mærkelige og overnaturlige.

Seriens mysticisme, dens ekstensive genreblanding og dens springende narrative forløb (med flashbacks, flashforwards og flashsideways) er måske tættere på et »narrative spectacle« end Lynch og Frosts serie, men også ’Twin Peaks’ har et meget underligt tidsforløb. Hvad mener Laura eksempelvis, når hun taler om, at hun vil gense Dale Cooper om 25 år, og hvordan kan Laura, der døde inden seriens begyndelse, have set Annie Blackburne (Heather Graham) i en drøm, når sidstnævnte først introduceres i seriens anden sæson?

’Lost’ er som ’Twin Peaks’ et kultfænomen, og både losties og twin freaks kunne ligne moderne pendanter til alletiders mest velkendte tv-fans – de såkaldte trekkies.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#8: ’Forbrydelsen’ (DR, 2007)

»Hvem dræbte Nanna Birk Larsen?« Dette spørgsmål kunne lyde som åbningen til en hvilken som helst whodunit-krimi, men er formentlig også en mere konkret henvisning til det tv-spørgsmål, der siden »Who shot J.R.?« har cirkuleret som det mest højlydte ekko: »Who killed Laura Palmer?«

»’Twin Peaks var jo et fantastisk værk, og jeg kunne se, at det var en serie, som ikke bare prøvede at gøre noget interessant med genren, men med hele tv-mediet«, har skaberen bag ’Forbrydelsen’, Søren Sveistrup, sagt. ’Forbrydelsen’ genbrugte en del af den stemning og low-key-belysning, som ’Twin Peaks’ var med til at popularisere, og den er blevet en væsentlig repræsentant for den tendens, der siden er blevet betegnet som Nordic Noir.

Serien er dog mere traditionel og mindre mærkværdig end ’Twin Peaks’, og mens ’Twin Peaks’ havde en seerandel på 15-18 procent, da den første gang blev sendt i Danmark, sluttede ’Forbrydelsen’ med en skræmmende share på hele 76,6 procent.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#9: ’Les revenants’ (Canal+, 2012)

Serien, der på engelsk hedder ’The Returned’, er blevet betegnet som »den franske The Walking Dead«, men ’Les revenants’, som er skabt af Fabrice Gobert og baseret på den franske film fra 2004 af samme titel, kan bedre beskrives som en ’fransk Twin Peaks’.

Seriens kobling af en dyster lillebyskildring, mærkelige hændelser og low-key-belysning kobler sig med et seriemordermotiv, som vi også kender fra Lynchs og Frosts serie, og en lille café fungerer som et tilbagevendende holdepunkt for de forskellige karakterer – som var der tale om den hyggelige RR Diner i ’Twin Peaks’ eller den mere gustne Hap’s Diner fra filmen ’Twin Peaks: Fire Walk With Me’.

’Les revenants’ er blevet vist på Canal+, og det kan synes passende med tanke på det samarbejdsforhold, som David Lynch flere gange har haft med netop denne kanal. Lynch would approve.

Den franske serie kan i øvrigt ses på Netflix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

#10: ’True Detective’ (HBO, 2014-)

Mange detektiv- og krimiserier har parafraseret ’Twin Peaks’ – tænk blot på ’Psych’ (USA, 2006-), ’The Killing’ (AMC, 2011-) og ’Wayward Pines’ (Fox, 2014-) – men ingen serie er så klart og reelt beslægtet med ’Twin Peaks’ som HBO-succesen ’True Detective’.

Denne eksistentielle og intertekstuelle detektivserie, skabt af Nic Pizzolatto, har klare referencer til bl.a. H.P. Lovecraft, ’Deliverance’ (1972) og Alfred Hitchcock og står tydeligt på skuldrene af ’Twin Peaks’ og dennes mørke og mystiske detektivfortælling.

Navnlig blandingen af en filmisk low-key-æstetik med mange dobbelteksponeringer, en mørk krimifortælling og et incestuøst lillebymiljø er som taget ud af ’Twin Peaks’, og filmkritikeren Jimmy So mener sågar, at de to serier tilhører en helt særlig genre: ’Obsessive-Compulsive Noir’.

Andreas Halskov er forfatter til bogen ’Paradoksets kunst – om David Lynch og hans film’, som udkommer 1. september.

Læs også: Her er tv-serierne, vi ser mest frem til i efteråret

Læs også: On demand – syv titler, der kan streames fra august

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af