’Taxi Driver’: You talking to me?
Har man set Martin Scorseses mesterværk om Robert de Niros psykotiske taxichauffør Travis Bickle, der laver forårsrengøring i New Yorks kriminelle underverden, kan det være svært at gå forbi et spejl uden at ytre ordene: »Are you talking to me?!«
Scenen, hvor Robert de Niro taler til sit eget spejlbillede med fingeren på aftrækkeren og vanviddet lysende ud af øjnene, er med rette gået over i filmhistorien.
Mere imponerende er det derfor også, at hele dialogen er improviseret af Robert de Niro selv. I Paul Schraders manuskript stod der blot: »Travis talks to himself in the mirror«. Og det tog skuespilleren som en opfordring til at starte et skænderi med sit eget spejlbillede. Robert de Niro var dog også godt forberedt til at freestyle med sin karakter. Som forberedelse til filmen havde han kørt taxi tolv timer om dagen i en måned og sågar studeret psykiske lidelser.
’Shaun of the Dead’: Cockacidal maniac
Det er sjældent særlig morsomt for de overlevende at stå ansigt til ansigt med en horde af kødædende zombier, men Edgar Wrights zombieparodi ’Shaun of the Dead’ er et glimrende eksempel på, at man godt kan have det sjovt, når døden ånder én i nakken.
I en af filmens bedste scener forskanser skuespillerne Simon Pegg og Nick Frost sig på den lokale pub The Winchester og venter på, at zombie-epidemien raser færdig. I et forsøg på at opmuntre sin deprimerede ven opdigter Nick Frost historier om pubbens stamkunder, der blandt andet får beskrivelserne ’cockacidal maniac’ med på vejen. Hele sekvensen er improviseret af Frost selv, hvilket Simon Peggs ægte latterudbrud vidner om.
’Goodfellas’: Funny guy
Galskaben lurer konstant under overfladen på Joe Pescis temperamentsfulde gangster Tommy DeVito i Martin Scorseses ’Goodfellas’. Og ingen scene illustrerer det bedre end Joe Pescis improviserede vredesudbrud mod Ray Liotta under et restaurantbesøg.
»I’m funny how, I mean funny like I’m a clown, I amuse you? How the fuck am I funny?«, råber Joe Pesci til Ray Liotta, efter denne har kaldt ham for en ‘funny guy’.
Raserianfaldet er baseret på en episode fra Joe Pescis egen ungdom, hvor han fik et møgfald af en gangster, mens han arbejdede på en restaurant. Joe Pesci overtalte Martin Scorsese til at bruge optrinnet i filmen på den betingelse, at ingen af de andre skuespillere fik noget at vide om det. Hvilket forklarer de noget overraskede ansigtsudtryk, der indfinder sig omkring middagsbordet, når først den lille, speedsnakkende vulkan går i udbrud.
’Annie Hall’: Kokainnys
Woody Allen har i godt et halvt århundrede udforsket alle aspekter af tilværelsens ulidelige lethed. Han har endevendt hver en byggesten i parforholdets skrøbelige fundament og set det styrte sammen igen og igen. Det lyder alvorligt, men under de tunge eksistentielle tematikker gemmer der sig en klovn, som gerne glider i en banaskræl eller to for at tage spændingen lidt ud af situationen.
I ’Annie Hall’ hedder klovnen Alvy Singer – en neurotisk, jødisk komiker, der vanen tro spilles af Woody Allen selv. Filmen er rig på morsomme dialoger og tåkrummende optrin, men en af de allerbedste var overhovedet ikke planlagt.
Da Woody Allen bliver rakt et sølvfad af kokain under en fest, kommer han til at nyse ned i det dyre pulver, så det spredes for alle vinde. Det nu verdensberømte nys var ikke en del af manuskriptet, men det fungerede så godt, at Allen besluttede sig for at beholde det i filmen.
’Dum og dummere’: Most annoying sound in the world
Det er svært at forestille sig nogen værre at køre i bil med end Harry Dunne (Jeff Daniels) og Lloyd Christmas (Jim Carrey) fra komedie-nyklassikeren ’Dum og dummere’. Når de ikke lige pisser i tomme ølflasker eller kører flere hundrede kilometer i den forkerte retning, synger de åndssvage børnesange i kanon eller leger tagfat midt på motorvejen.
Da de samler en blaffer op undervejs på deres roadtrip gennem USA, er der derfor ikke noget at sige til, at han allerede er ved at kaste sig ud på vejbanen efter få kilometer.
Og da Jim Carrey pludselig afviger fra manuskriptet og laver ‘the most annoying sound in the world’ direkte i øret på den stakkels mand, er grænsen nået. Både for karakteren i filmen, men sandsynligvis også for skuespilleren selv, der bestemt ikke var forberedt på komikerens enerverende hyl.
’A Clockwork Orange’: Singing in the Rain
Mange skuespillere har brækket nakken på at indfri perfektionisten Stanley Kubricks høje forventninger. Og Malcolm McDowell var tæt på, da han spillede rollen som den ultra-voldelige bandeleder Alex i mesterværket ’A Clockwork Orange’.
I en af filmens mest notoriske sekvenser bryder de unge lømler ind i et hus og voldtager en ung kvinde. Men Kubrick kunne ikke få scenen til at sidde i skabet og blev ved med at tage den om.
I et anfald af desperation råbte han til McDowell: »Bare gør, hvad der falder dig ind«. Den unge skuespiller valgte at bryde ud i en djævelsk udgave af musical-klassikeren ’Singing in the Rain’, der sidenhen nærmest har overskygget Gene Kellys oprindelige version.
’Reservoir Dogs’: Michael Madsen og øret
Quentin Tarantino har skabt mange mindeværdige psykopater i sin karriere, men en af de bedste er stadigvæk Michael Madsens iskolde gangster Mr. Blonde fra instruktørens debut ‘Reservoir Dogs’. I en af filmens bedste scener danser den velklædte gangster rundt om en bagbundet politimand til tonerne af Stealer’s Wheel ‘Stuck in the Middle With You’, mens han overdynger ham med benzin og til sidst skærer hans øre af.
Hele seancen var nøje orkestreret af Tarantino indtil øjeblikket, hvor Michael Madsen står med politimandens afskårede øre i hånden. Her fik skuespilleren lov til at gøre, hvad han havde lyst til, hvilket resulterede i den herligt groteske sekvens, hvor Mr. Blonde grinende taler ind i det blodige øre.
Bestialsk tortur og uskyldig popmusik har sjældent gået bedre sammen end her.
’The Dark Knight’: Forsinket bombe
Det var nogle store sko, Heath Ledger skulle udfylde, da han påtog sig rollen som Jokeren i ’The Dark Knight’.
Men på en eller anden måde lykkedes det ham at give Jack Nicholsons Joker fra den første ’Batman’ baghjul. Heath Ledgers Joker var langt mere mørk og psykotisk end Jack Nicholsons ditto, og den nu afdøde skuespiller forblev efter sigende i sin rolle, selv når kameraerne var slukket.
Og det kan instruktøren Christopher Nolan prise sig lykkelig for. Da Jokeren skal detonere en bombe på et hospital, blev den sidste af eksplosionerne forsinket ved et uheld. Men i stedet for at gå i panik forblev Heath Ledger i rollen. Synet af Jokeren iført udtværet make-up og hvid hospitalskittel, der slår opgivende ud med armene og venter på, at bomben skal gå af, er et af højdepunkterne i filmen.
Læs også: Se filmstjernerne floppe og sejre til deres første auditions
Læs også: Seth Rogens forgængere – otte film, der truede verdensfreden