1. Den gudsbenådede improvisator: Stand-up for HBO
Mens man i dag måske først og fremmest kommer til at tænke på Robin Williams mere sentimentalt humoristiske roller, når man mindes komikeren, var det som sublim standupper, han først gjorde sig bemærket.
Han var tilknyttet HBO (længe før kanalen blev kendt for sine dramaserier), og i 70’erne lavede han flere comedy specials, og her beviste han sin medfødte evne for hektisk speedtalking, mærkelige accenter og ultrapræcise imitationer.
Som i klippet ovenfor, hvor han hurtigt lancerer den japanske film ’Attack of the Killer Vibrators’.
Hans gudsbenådede improvisationsevner gjorde han flittigt brug af hele karrieren, fra sin gæsteoptræden i ’Venner’ sammen med Billy Crystal til sin prisvindende rolle som krigsudsendt radiovært i ’Good Morning, Vietnam’. Og det er også dette umiskendelige komisk talent, der betød, at han kom på 13. pladsen, da Comedy Central kårede de 100 største standup-komikere gennem tiden.
2. Den martrede legende: ’Louie’
Et klart bevis på hans legendestatus fik vi i tredje sæson af tv-serien ’Louie’, hvor nutidens måske største komiker, Louis CK, inviterede ham ombord som gæstestjerne i afsnittet ’Barney/Never’, hvor han spiller (en version af) sig selv.
Louie møder Robin ved en begravelse for club-ejeren Barney, hvor de er de eneste, der møder op. Det viser sig hurtigt, at ingen af dem kan lide ham, og alene scenen, hvor de tager tilløb til at måtte bagtale ham på selve dagen for sin begravelse, er herlig.
Der er noget rørende over at se Robin Williams som nobel, men halvkynisk ældre herre i en af tidens bedste komedieserier, lavet af en komiker, der står på skuldrene af netop Williams’ komik. Til sidst aftaler de, at den, der dør sidst, skal komme til den andens begravelse.
Robin Williams medvirkede også som sig selv i serien ’Wilfred’ over for Elijah Wood, hvor han selvironisk spiller på sin ’Good Will Hunting’-rolle: »It’s not your fault!«
3. Den grædende klovn: ’Døde poeters klub’
Som hans selvmord blev den sidste, tragiske demonstration af, kæmpede han med en plaget psyke, og i årtier var han ramt af depression, bipolaritet og misbrug. Han er selve inkarnationen af arketypen ’Den grædende klovn’, der gør grin med sig selv og omverden af profession, men er et grundalvorligt menneske bag masken.
Det er dette skisma, der gjorde Williams oplagt til roller, der netop spillede på det komiske og det rørende, og hans mest ikoniske præstation i dette spændingsfelt er naturligvis som den excentriske kostskolelærer i Peter Weirs film, som blev så populær, at Carpe Diem blev en kliché.
Robin Williams gentog varianter over denne rolletype i film som ’Patch Adams’, ’Hook’, ’Jack’ og ’Mrs. Doubtfire’.
4. Den maniske outsider: ’The Fisher King’
Robin Williams standup er præget af en frenetisk hyperaktivitet, og denne stil tog han med sig i nogle af sine bedste roller.
Rollen som vanvittig New York-hjemløs med en plaget fortid i Terry Gilliams fremragende ’The Fisher King’ er som skabt til Robin Williams, og her får han i den grad også lov til at spille rollen som grædende klovn, med vægt på de maniske udskejelser, men også med mere underspillede scener, der viser hans dramatiske talent.
Robin Williams filmpersona er outsideren med et hjerte af guld, og i hele hans oeuvre ligger der netop en oprigtig kærlighed til og et stort forsvar for mennesker, der stikker ud fra mængden.
5. En overraskende underspiller: ’Good Will Hunting’
Han havde allerede vist i film som ’Verden ifølge Garp’, ’Awakenings’ og delvist ’The Birdcage’, at han sagtens kunne skrue ned for sin excentriske side, men alligevel kom ’Good Will Hunting’ som en uventet stærk demonstration af hans skuespilevner.
Rollen som psykologen, der forsøger at guide Matt Damons drengerøvsgeni gennem livet, er vel nok hans mest nuancerede – afmålt og afventende, men stadig dristigt humoristisk – og den indbragte ham fortjent en Oscar for bedste birolle.
6. Underholdende og ærlig entertainer: Diverse talkshows
Gennem årene gæstede Robin Williams utallige amerikanske talkshows, og han var en yndet gæst med sit smittende humør og sin uforlignelige improvisationsevne.
I klippet her ses han i sin allerførste optræden i ’The Tonigh Show’ med Johnny Carson i 1981, hvor han er eksalteret og vanvittig, som han var kendt for dengang. De senere år viste han også en mere ærlig og oprigtig side, og han fortalte for eksempel åbent om sit alkoholmisbrug og sin depression, som i dette interview med Marc Maron.
7. Creepy karakterskuespiller: ‘One Hour Photo’
I 2002 tog Robin Williams karriere en uventet drejning med ’One Hour Photo’ og ’Insomnia’ (se næste side), hvor han blev castet mod type.
I Mark Romaneks lidt underkendte ’One Hour Photo’ spiller han den ensomme fototekniker, der bliver besat af strimlerne af en familie, som han får et sygeligt forhold til. Romanek bruger effektivt Williams evne til at spille den sølle outsider, men trækker hans normale karakterer 20 procent ud på afvigelsesbarometeret, så balancen mellem svigtet loner, som man har ondt af, og creepy freak er faretruende tæt på at tippe.
Rollen viser Robin Williams’ evne til at bruge sit kropssprog og ansigt med fintfølende nuancer, og det er afgjort en af hans allerbedste præstationer i karrieren.
8. Kold psykopat: ’Insomnia’
Også Christopher Nolan forstod, at man kunne vende vrangen ud af Robin Williams bløde komiske side med uhyggelig effekt. I remaket af den norske thriller spiller Williams krimiforfatteren Walter Finch, der virker venlig på overfladen, men gemmer på en særdeles ubehagelig side.
Det siger noget om Williams’ spændvidde, at han snildt spiller op mod Al Pacinos søvnplagede efterforsker, og selvom både Nolan og Romanek udnyttede overraskelsesmomentet op mod vores forhåndskendskabet til komikeren, kan man egentlig godt ærgre sig en lille smule over, at vi ikke kom til at se endnu flere roller, hvor Williams udnyttede sit hårdkogt dramatiske potentiale.
9. En fantastisk stemme: Aladdin
Robin Williams var en attraktiv stemmeskuespiller, der lagde stemme til film som ’Happy Feet’, ’Robots’ og ’A.I.: Artificial Intelligence’.
Hans største stemmepræstation er dog utvivlsomt som flaskeånden Genie i Disneys ’Aladdin’. Han stjæler samtlige de scener, han er med i, og han improviserer sig igennem monologer med intelligente jokes, som muligvis ikke alle i den unge målgruppe fanger, men som puster liv og energi i filmen.
Der blev ganske usædvanligt oprettet en specialpris ved Golden Globe for Robin Williams præstation.
Læs også: Robin Williams er død
Læs også: Hør Robin Williams tale ud om sine dæmoner
Læs også: The Roots’ Questlove deler rørende anekdote om Robin Williams