2000: ’Her i nærheden’ (Kasper Rostrup)
Før Oscar-uddelingen havde Kasper Rostrups film, om en enlig mor (Ghita Nørby) og hendes autistiske søn (Thure Lindhardt), vundet den europæiske pris ved Hollywood Film Festival. 11 år tidligere havde Rostrup desuden haft æren af en Oscar-nominering med sit folkelige gennembrud ’Dansen med Regitze’.
Med denne succes i baghånden samt med filmens socialrealistiske, psykologiske fortælling, der balancerer fint imellem det lokale København og en universel tematik, virkede ’Her i nærheden’ da også som et stærkt kort.
Hvordan gik det?
Desværre bristede drømmen. Filmen blev hverken nomineret eller shortlistet af den amerikanske Oscar-komité. Den fortsatte dog sin rejse rundt på internationale filmfestivaler, mens Rostrup efterfølgende har dedikeret sin opmærksomhed til teaterscenen og derfor ikke er vendt tilbage bag kameraet.
2001: ’Italiensk for begyndere’ (Lone Scherfig)
Efter successen for dogmefilmene ’Festen’ og ’Idioterne’ virkede Lone Scherfigs ’Italiensk for begyndere’ som endnu en oplagt prisvinder.
Filmen er som de to andre lavet under dogmeideens restriktive regler, der skubber historien og skuespillet i forgrunden. Og det var da også i høj grad det, som filmen hostede ros for – historien og skuespillet – da den havde premiere i de amerikanske biografer. Anmelderne elskede ensemblekomedien, hvor den nyuddannede præst Andreas, Hal-Finn og de andre varme karaktere bindes sammen af kærlighed og sorg.
Hvordan gik det?
Komedier har sjældent gjort sig godt i Oscar-sammenhæng. ’Italiensk for begyndere’ blev totalt overset af den amerikanske komité, men Lone Scherfig har dog senere erobret sig spotlyset med sin engelsksprogede film, ’An Education’, der ikke alene vandt priser på Sundance Film Festival, men også hev tre Oscar-nomineringer hjem.
2002: ’Elsker dig for evigt’ (Susanne Bier)
Med sin dogmefilm fra 2002 tog Susanne Bier sit første skridt på vej mod Oscar-statuetten. ’Elsker dig for evigt’ er et potpourri af handlingstråde, som vi i den periode ofte så det i dansk film. En utro ægtemand. En forrådt hustru. En trafikulykke. Men filmen overbeviste alligevel kritikerne og anmelderne både i Danmark og internationalt, fordi den gør det, dansk film gør bedst: sætter troværdighed og nærvær over actionspektakler og fyrværkeri.
Hvordan gik det?
Selvom filmen blev en succes og endda modtog hæder ved filmfestivalen i Toronto, så blev Biers første skud mod mål dog en forbier (hø!), da filmen blev overset af Oscar-komitéen. Hun skulle dog komme stærkt tilbage.
2003: ’Reconstruction’ (Christoffer Boe)
Efter et hav af køkkenvaskfilm kom ’Reconstruction’ som et frisk pust. Den danske dogmebølge er skiftet ud med inspiration fra den franske nybølge i denne forførende meta-fortælling om kærlighedens frie fald.
Tidligere på året havde ’Reconstruction’ snuppet den eftertragtede Cannes D’Or, som gives til bedste debutfilm på Cannes Film Festival. Boe havde altså allerede vist sit værd i international sammenhæng.
Hvordan gik det?
Der tilfaldt heller ikke denne film hverken en nominering eller en plads på shortlisten ved årets Oscar-fest, og ved nærmere eftertanke virker det heller ikke som den helt rigtige film at sende til lige netop Oscar-uddelingen. Med sine knitrende billeder og leg med filmsproget blev Boes kærlighedserklæring til det labyrintiske København nok en smule for eksperimenterende for den relativt konservative amerikanske komité.
Se Oscar-kandidaterne 2004-2007 på næste side.
2004: ’De fem benspænd’ (Jørgen Leth og Lars von Trier)
Hvad sker der, når man parrer dansk films store dokumentarist med fiktionsauteuren over dem alle? Man får en katten efter musen-leg, hvor dogme-medskaberen Lars von Trier med et djævelsk smil torturerer sit offer, Jørgen Leth, med diverse begrænsninger.
Hvordan gik det?
For andet år i træk tog den danske komité en stor chance, da de sendte filmen om begrænsninger af sted til mulighedernes land. Valget blev udsat for hård kritik, for selvom alle herhjemme jublede af begejstring over filmen, var filmen utvivlsomt for eksperimenterende til Oscar-sammenhæng, hvor det i øvrigt er særdeles sjældent, at en dokumentarfilm har en chance.
Danmark havde utvivlsomt haft bedre chancer med Annette K. Olesens ’Forbrydelser’ eller Susanne Biers ’Brødre’, der begge var under overvejelse.
2005: ’Adams æbler’ (Anders Thomas Jensen)
Med et stærke billetsalg og sit opsigtsvækkende lokalpræg virkede ’Adams æbler’ som et oplagt valg i kampen om statuetten. Det er en fortælling om konflikten mellem det gode og det onde, mellem Gud og Satan, placeret på Fyn mellem kornmarker og paradisæbler.
Instruktør Anders Thomas Jensen var ikke et ukendt ansigt for Oscar-komitéen. I årene 1996-98 instruerede han hele tre film, der alle blev nominerede for bedste kortfilm, hvoraf den sidste, ’Valgaften’, vandt prisen.
Hvordan gik det?
Med ’Adams æbler’ slap den danske instruktør dog ikke igennem nåleøjet. Anders Thomas Jensen har med sine film – som også tæller ’Blinkende Lygter’ og ’De grønne slagtere’ – vist, at han mestrer balancen mellem folkekomedie og makabre, tankevækkende film. En humor, der måske ikke lige faldt i amerikanernes smag.
2006: ’Efter brylluppet’ (Susanne Bier)
Ikke siden Kasper Rostrups ’Dansen med Regitze’ i 1989 havde Danmark modtaget en Oscar-nominering. Det lavede Susanne Bier om på i 2006, og hun viste, at Danmark var andet og mere end Lars von Trier og Bille August.
Hvor Bier havde taget sit første skridt mod statuetten med ’Elsker dig for evigt’, tog hun med ’Efter brylluppet’ endnu et skridt tættere på og mærkede nu det gyldne lys inden for rækkevidde. Anders Thomas Jensen havde skrevet manuskriptet, og måtte derfor flyve til Hollywood for andet år i træk.
Hvordan gik det?
Desværre måtte Jensen og Bier tage tomhændet hjem. ’Efter brylluppet’ var blandt de fem nomineringer, men måtte se statuetten gå til vores tyske naboland med filmen ’De andres liv’. Nomineringen blev dog stadig en kæmpe cadeau til dansk film og startede en hel nomineringsbølge.
2007: ’Kunsten at græde i kor’ (Peter Schønau Fog)
I 2007 blev Peter Schønau Fogs modige spillefilmsdebut valgt som årets håb. Det er en film om incest med en sort, dansk humor, hvor filmens tempo afspejler det sønderjyske landskab, som handlingen er placeret i. Det er langsomt. Roligt. Og idyllisk. Det er en film, hvor seksuelle overgreb og begravelser efterfølges af sætningen: »Og nu er der kaffebord«.
Hvordan gik det?
Selvom tunge tematikker ofte taler godt til Oscar-udvalget, blev fortællingen om incest krydret med dansk humor måske for meget for den amerikanske komité. I hvert fald blev det ikke til en nominering denne gang.
Se Oscar-kandidaterne 2008-2011 på næste side.
2008: ’To verdener’ (Niels Arden Oplev)
Chancen for, at en dansk film bliver nomineret til en Oscar, vokser betydeligt, hvis filmen forinden uddelingen får amerikansk premiere. ’To verdener’ blev valgt frem for ’Flammen og Citronen’ som dansk Oscar-bud, og filmen blev da også spået gode chancer med sin balancegang mellem dansk folkelighed og sit universelle tema om religion vs. kærlighed.
Alle kanoner blev kørt frem, da filmen fik den samme amerikanske distributør, der to år tidligere havde skaffet ’Efter brylluppet’ den nødvendige opmærksomhed.
Hvordan gik det?
Det var desværre ikke nok for ’To verdener’, der bygger på en virkelig historie om Jehovas Vidner. Filmen fik ingen nominering, og kom heller ikke på shortlisten med ni film. Den svenske film, ’Maria Larssons evige øjeblik’, nåede til gengæld på shortlisten – og den er trods alt lidt dansk med Jesper Christensen og Ghita Nørby på rollelisten.
Instruktøren Niels Arden Oplev kom altså ikke til Hollywood det år, men året efter instruerede han megasuccessen ’Mænd der hader kvinder’, som blev hans billet til filmindustriens centrum.
2009: ’Frygtelig lykkelig’ (Henrik Ruben Genz)
Erling Jepsen havde skrevet romanen, som ’Kunsten at græde i kor’ byggede på, og nu – to år efter – blev endnu en Jepsen-filmatisering sendt til Oscar-uddelingen som det danske håb. Filmen er ’Frygtelig lykkelig’, og selvom vi endnu engang er tilbage i det jyske marsklandskab, så er autenticiteten skiftet ud med mere hårdkogt drama. Inspirationen er hentet hos Coen-brødrene, og udtrykket er forfriskende udansk.
Instruktøren Henrik Ruben Genz havde i 1999 vundet en Oscar for bedste kortfilm med ’Bror, min bror’, og ’Frygtelig lykkelig’ blev også gjort kampklar med en massiv markedsføring og med den samme publicist, der året forinden havde fået ’Baader Meinhof Komplekset’ nomineret. Og så blev kendte Hollywood-ansigter sat til at præsentere filmen for at fange akademimedlemmernes opmærksomhed.
Hvordan gik det?
Man kan derfor forestille sig, at skuffelsen har været stor, da filmen ikke engang gang kom på shortlisten. ’Frygtelig lykkelig’ er en stærk genrefilm, og det blev både dens styrke og akilleshæl, da genrefilm ikke altid er nemme at få nomineret. Med konkurrenter som Michael Hanekes ’Det hvide bånd’, Jacques Audiards ’Profeten’ og Juan José Campanellas ’Øjnenes hemmelighed’ var konkurrencen dog også hård.
2010: ’Hævnen’ (Susanne Bier)
Makkerparret Bier og Anders Thomas Jensen, der også stod bag ’Efter brylluppet’ og ’Elsker dig for evigt’, havde langt deres anstrengelser sammen i en endnu en tour de force i personskildringer. Temaet lå ikke langt fra Anders Thomas Jensens soloprojekt ’Adams æbler’ med sit fokus på, hvordan mennesket reagerer, når det stilles over for ondskab.
Hvordan gik det?
’Hævnen’ konkurrerede mod film som mexicanske ’Biutiful’ og græske ’Dogtooth’. Men tredje gang blev lykkens gang Susanne Bier, der klokken tre om natten dansk tid kunne træde op på scenen og modtage en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film.
Hun skrev sig således ind på den sparsomme liste af danske Oscar-vindere, der også tæller Gabriel Axels ’Babettes gæstebud’ og Bille Augusts ’Pelle Erobreren’.
»Det er en meget stor ære for mig, jeg er så taknemmelig og så lykkelig«, sagde Bier og dedikerede prisen til hele filmholdet.
2011: ’SuperClásico’ (Ole Christian Madsen)
Hvordan følger man op på en Oscar-vinder? Konkurrencen dette år udspillede sig på dansk grund mellem biopic’en ’Dirch’, en bagerslægts historie i ’En familie’ og den romantiske fodboldkomedie ’SuperClásico’.
Da den danske Oscar-komité valgte sidstnævnte som årets håb, var det til stor overraskelse for alle. »Jeg tror aldrig, at en komedie har vundet lige præcis den kategori. Alene af den grund er det et underligt valg« sagde produceren Regner Grasten.
Peter Aalbæk var enig: »Det handler om VM i film, og folk med diverse fagpolitiske baggrunde skal ikke sidde og lege demokrati med noget så vigtigt«, sagde han med reference til det udvalg på seks-syv personer med repræsentanter fra branchen, der vælger årets kandidat.
Hvordan gik det?
På trods af heftig kritik lykkedes det ’SuperClásico’ at komme på shortlisten blandt de ti bedste film. Men da akademiet skulle skære yderligere ned, faldt den danske film (som ventet) fra.
Se Oscar-kandidaterne 2012-2013 på næste side.
2012: ’En kongelig affære’ (Nikolaj Arcel)
Selvom Susanne Bier virkede som et sikkert Oscar-kort, ville den danske komité ikke vælge en letvægtskomedie for andet år i træk. Biers ’Den skaldede frisør’ blev altså valgt fra til fordel for Nikolaj Arcels historiske drama ’En kongelig affære’.
Og med god grund: ’En kongelig affære’ virkede som et oplagt valg med en velfortalt historie om den rablende konge og med sine stærke skuespillerpræstationer fra Mikkel Boe Følsgaard og Mads Mikkelsen. Instruktøren Nikolai Arcel pustede støvet af den konservative genre og fik historien til at føles moderne.
Hvordan gik det?
De amerikanske akademimedlemmer elskede det, og filmen kom blandt de fem nomineringer.
På Oscar-natten skulle vi konkurrere mod naboerne i Norge med filmen ’Kon-Tiki’, men desværre også mod mesterinstruktør Michael Hanekes film ’Armour’. Den kamp virkede til at være tabt på forhånd. Det blev da også den alvorlige østrigske instruktør, der fik prisen med hjem – ganske fortjent.
2013: ’Jagten’ (Thomas Vinterberg)
Efter et par år med flere nomineringer og en enkelt sejr blev dette året, hvor dansk film for alvor gjorde opmærksom på sig selv med hele tre Oscar-nomineringer: ’Jagten’ for bedste ikke-engelsksprogede film, ’Helium’ for bedste kortfilm og ’The Act of Killing’ for bedste dokumentar.
Thomas Vinterberg var vendt tilbage til rødderne med en film om et kontroversielt og følsomt emne med usædvanlig stærke skuespillepræstationer. Et par dage inden uddelingen havde et af medlemmerne fra Oscar-akademiet udtalt: »’Jagten’ er langt den bedste film i kategorien – skuespillet, vinklen og modet. Thomas Vinterbergs film er i dén grad overlegen«.
Hvordan gik det?
Selvom udtalelsen var lovende, blev det dog ved nomineringen, da den italienske ’Den store skønhed’ løb med statuetten.
Vinterberg var dog ved godt mod: »Det betyder noget for mig, at vores film rækker så langt, og at mennesker på den anden side af oceanet bliver rørt over vores lille danske værk. Jeg er så stolt på Danmarks vegne«.
Læs også: Oscar 2015: Et tidligt bud på de stærkeste kandidater
Læs også: 10 skuespillere, der satte Oscar-jagten ind i Cannes