Pilou Asbæk
På få år har skuespilleren med det borgerlige navn Johan Philip Asbæk markeret sig som en af landets dygtigste og mest alsidige skuespillere. Han slog igennem med et brag som titelkarakteren i Michael Noer og Tobias Lindholms barske fængselsfilm ’R’ og har siden været en af branchens mest attraktive yngre kræfter. Det har ført til roller i ’Borgen’ og ’Spies og Glistrup’, og i dette efterår er han snart sagt med i alt, der kan krybe og gå af dansk fiktion: ’Kapgang’, ’Fasandræberne’, ’Stille hjerte’, ’1864’.
Hollywood har da også fået øjnene op for ham, for han har netop haft en lille rolle i Luc Bessons ’Lucy’. Men han fortjener en større chance på engelsk, og får han en gritty, krævende rolle som i ’R’ og ’Kapringen’ – fortsat hans bedste præstationer – kan han gå hele vejen.
Danica Curcic
Det går stærkt for Danica Curcic lige nu. Hun er muligvis fortsat et ukendt navn hos det brede publikum, men ansigtet vil fra på torsdag og de næste måneder brænde sig fast. Som forhutlet hjemløs med en traumatisk fortid er hun højdepunktet i ’Fasandræberne’, og senere på året gør hun indtryk i Bille Augusts ’Stille hjerte’, ligesom hun er med i Hella Joofs ’All Inclusive’ og Daniel Denciks Afrika-film ’Guldkysten’.
Hun bliver betegnet som et frygtløst talent, der tør gå hele vejen i sine roller. Hendes evner er så uomtvistelige, at det er et spørgsmål om tid, før Hollywood også får øjnene op for hende. Hun kan desuden både gå som skandinav, øst- og sydeuropæer – og sikkert også som amerikaner, for hun har faktisk gået på teateruddannelse i Californien. Rollemulighederne er således rigere for hende end for så mange andre nordeuropæere, der som regel bliver castet som russiske skurke.
Carsten Bjørnlund
Apropos russiske skurke (se forrige side) vil det være en skandale, hvis ikke Carsten Bjørnlund én dag får tilbud netop sådan en rolle i Hollywood. Han kan se ualmindeligt psykopatisk ud med sit iskolde blonde ydre, hvilket han både har bevist i ’Den som dræber’ og – med lidt flere nuancer – i DR’s ’Arvingerne’.
Bjørnlund har faktisk haft en rolle i en engelsksproget produktion, ’The Thing’ fra 2011. Men mon ikke man kunne finde en film af større kvalitet til den 41-årige skuespiller? Det behøver ikke engang være en skurkerolle. I ’Rita’ har han også bevist, at han mestrer de komiske tangenter, og han har således en bred palet, hvilket kan komme ham til gode i drømmenes by.
Trine Dyrholm
Man vil næppe fornærme nogen, hvis man hævder, at Trine Dyrholm er Danmarks største nulevende kvindelige skuespiller. Hun bliver Bodil- og Robert-nomineret stort set hver gang, hun medvirker i en film, og hendes rollevalg er så skarpt, som det kan være, når man skal have karrieren til at køre i en så lille filmindustri som den danske.
At Dyrholm ikke har fået en chance i USA, siger ikke så lidt om den mandsdominerede filmbranche, hvor det er langt nemmere for hendes jævnaldrende kollegaer som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen at få roller. For kvinder over 40 er det uretfærdigt nok op ad bakke.
Men som en spiller i international topklasse fortjener Dyrholm al den medvind i udlandet, hun kan få. De seneste år er hun begyndt at vise sig i tyske film som ’3096 dage’ og Fatih Akins kommende ’The Cut’, men det ville være en fornøjelse at se hende i en stor amerikansk prestigeproduktion. Skulle de amerikanske castere være i tvivl, kan de jo se hendes opvisning i subtil skuespilkunst i ’Arvingerne’.
Jakob Cedergren
Det, Jakob Cedergren gør, kan se meget enkelt ud på overfladen. I film fra ’Frygtelig lykkelig’ til ’Sorg og glæde’ er han den lidt passive betragter, den sympativækkende straight guy, der bliver tvunget til at manøvrere i tragiske omstændigheder.
Cedergren er både stærk som uansvarlig drengerøv, kynisk hasbeen og nævenyttig ordenshåndhæver. Han har en naturlig udstråling, som betyder, at han kan løfte den slags små og flade biroller, europæiske skuespillere som oftest starter ud med i Hollywood. Men i en film som ’Submarino’ viser han også, at han kan spille sig helt derned, hvor det gør allermest ondt, og den slags bør også tiltale de mest kvalitetsmindede af producenterne i Los Angeles.
Lene Maria Christensen
Får den 42-årige sjællandgenser den anerkendelse, hun fortjener?
Hun har vundet Bodil to gange – for ’En familie’ og ’Frygtelig lykkelig’ – så det er ikke, fordi hun er blevet helt forbigået. Men det er alligevel, som om hverken Danmark eller verden helt har forstået, hvor dygtig en skuespiller, Lene Maria Christensen virkelig er.
Hun er typen, der løfter selv de mindste roller i film, som ellers ikke tilhører hende. Hun overbeviser som en af de eneste professionelle skuespillere i en ganske lille rolle i ’Nordvest’, og hun får gjort en nuanceret og interessant karakter ud af birollen som Frederiks frustrerede kone i ’Arvingerne’.
Lene Maria Christensen har udsøgt komisk timing og er en af de danske skuespillere, der kan skifte mellem spids humor og dramatisk alvor på et splitsekund. Den slags kvaliteter hænger ikke på træerne – heller ikke i L.A.
Roland Møller
Når store europæiske skuespillere ofte kæmper med at finde fodfæste i seriøse roller i Hollywood, skyldes det selvfølgelig ikke mindst, at meget deres talent ligger i deres intonation af modersmålet.
Derfor kan skuespillere, hvis forcer ligger mindst lige så meget i deres fysikalitet som i deres repliklevering, ofte have det nemmere, og en sådan skuespiller er Roland Møller.
Hvis nogen havde sagt for fem år siden, at denne eks-kriminelle fyr kunne være en potentiel Hollywood-skuespiller, havde man nok slået en høj latter op, men med Møllers lynkarriere er det slet ikke utænkeligt længere. Møller er blevet Bodil-nomineret for sine tre første store roller – i ’R’, ’Kapringen’ og ’Nordvest’ (han vandt for sidstnævnte) – og næste år får han chancen i en stor hovedrolle i Martin Zandvliets krigsfilm ’Under sandet’.
Klarer han den udfordring, burde rejsen til Amerika være næste skridt. Roland Møller skulle nok kunne være overbevisende muscle i en actionpræget film, men han har også som skibskok i ’Kapringen’ vist, at han ikke er en så ensporet skuespiller, som nogle måske kunne foranlediges til at tro. Det kan føre ham vidt.
Paprika Steen
Nogle har en aversion mod Paprika Steen, og det er egentlig temmelig underligt al den stund, at hun uomtvisteligt er en af landets dygtigste skuespillere. Hun har komisk timing og tilstedevær som få andre, og det er måske netop hendes ulempe, at hun tiltrækker sig så meget opmærksomhed, når hun er på lærredet, at hun ikke bare kan indgå i en passiv, halvanonym birolle, der skal give plads til andre spillere.
Paprika Steens mor var amerikansk, og hun har således både sproget og kulturforståelsen med sig. Hendes præstation som alkoholiseret teaterdiva i ’Applaus’ bragte hende dengang ind i Oscar-kapløbet, og hun er derfor også et respekteret navn i de amerikanske branchecirkler. For nylig vandt hun desuden en pris på festivalen i San Sebastian for sin rolle i Bille Augusts ’Stille hjerte’, hvilket også satte hende på det internationale landkort.
Hun har indimellem beklaget sig over, at hun mangler arbejde herhjemme, og vi kunne sagtens se hende få gang i en karriere i Hollywood som supplement. Hun burde få en rolle i en kvalitetskomedie a la ’Brudepiger’. Lytter du, Kristen Wiig?
Thomas Bo Larsen
Meget af Thomas Bo Larsens claim to fame ligger i hans forrygende arbejderkøbenhavnske dialekt, så om han ville kunne fungere på amerikansk, er vi ærlig talt lidt i tvivl om. Men han har så stærk en udstråling og excentrisk facon, at vi godt kunne se ham få succes ud over landets grænser. Uforudsigeligheden og temperamentet lyser ud af ham, og det sitrende fysiske nærvær kan komme ham til gode på et hvilket som helt sprog.
Thomas Bo Larsen har primært vakt opsigt i biroller, og han er således vant til at få meget ud af lidt, hvilket er en vigtig egenskab i USA. Næste år har han dog en hovedrolle i DR’s store seriesatsning ’Bedraget’, og med den aktuelle internationale succes for danske serier, kan det være det, der skal til, for at udlandet får øjnene op for den 50-årige skuespiller.
Bodil Jørgensen
Det var ganske forfærdeligt, da Bodil Jørgensen blev ramt af en traktor under optagelserne til den kommende ’Far til fire’-film. Hun brækkede alle sine ribben, begge kraveben og sin hofte, men blev heldigvis udskrevet efter fire uger på hospitalet og er uden for livsfare.
Forhåbentligt vender hun snart tilbage som skuespiller, for dansk film vil være et fattigere sted uden hende. Hendes akavede facon og bedrøvede øjne har en enestående tragikomik over sig, og selv når hun blot har to små scener som i Susanne Biers ’Den skaldede frisør’, stjæler hun billedet. Også i ’Rytteriet’ og ’Smukke mennesker’ har hun slået en tyk streg under sit talent, og det ville således være helt som fortjent, hvis hun fik en lille prominent rolle i et amerikansk drama med kant. Vi kunne da godt se hende i en film af David Lynch eller David Cronenberg!
Se en liste over nogle af de danske skuespillere, der allerede har fået chancen i udlandet, på næste side.De mest centrale danske skuespillere med internationale roller:
Sidse Babett-Knudsen – ’The Duke of Burgundy’ (2014)
Jesper Christensen (‘Quantum of Solace’, 2008 m.fl.)
Nikolaj Lie Kaas (’Child 44’, 2014, ’Engle og dæmoner’, 2009)
Mads Mikkelsen (’Casino Royale’, 2006, m.mf.l.)
Lars Mikkelsen (’Sherlock’, 2010)
David Dencik (’Tinker Tailor Soldier Spy’, 2011)
Thure Lindhardt (’Engle og dæmoner’, 2009)
Nikolaj Coster-Waldau (’Game of Thrones’, 2011-)
Ulrich Thomsen (’Banshee’, 2013, m.fl.)
Sonja Richter (’The Homesman’, 2014)
Zlatko Buric (’2012’, 2009)
Dar Salim (’Game of Thrones’, ’Exodus’)
Nicolas Bro (’War Horse’, 2011)
Casper Crump (‘Tarzan’, 2016)
Birgitte Hjort Sørensen (’Pitch Perfect 2’, 2015, ’Untitled HBO Project’)