1. ’M*A*S*H’ (1972-83)
’M*A*S*H’ kom to år efter Robert Altmans film af samme navn, og mens det var ambitiøst på grænsen til det dumdristige at gå kongen af multiprotagonistfilm i bedene, slap serien bedre fra det end de fleste film-til-serie-adaptationer, endda før det blev moderne.
Miljøet var det samme som i filmen og fokuserede på de amerikanske styrker under Koreakrigen, der løb fra 1950-53. Her fulgte vi særligt Hawkeye, Hot Lips, korporal Klinger og feltpræsten Mulcahy, som fandt komiske øjeblikke midt i krigens rædsler. Med døden som en konstant lurende trussel var der mere på spil i serien end de fleste sitcoms, og den var da heller ikke bange for at blande krigssatiren (USA var i krig i et andet asiatisk land, Vietnam, i seriens første sæsoner) med stærke dramatiske øjeblikke.
2. ’Taxi’ (1978-83)
’M*A*S*H’ kom før ’Taxi’, men med sine mange forskellige lag, forbinder man den måske ikke med en arbejdspladsserie. ’Taxi’ kan derfor godt siges at have været den primære inspirationskilde til de moderne af slagsen. Her var præmissen nemlig præcis så enkel, som man forventer det af en sitcom: Vi følger de arbejdendes liv og relationer på en taxicentral, mens de drømmer om større ting.
Denne præmis baner vej for uendelige historier, hvilket jo netop er den status quo-opretholdende sitcoms eksistensgrundlag. Det kræver vedkommende karakterer, og også her leverede ’Taxi’ varen. Særligt Danny DeVitos Louie De Palma var interessant, idet han var en regulær antihelt, længe inden begrebet blev populariseret. Hans røvhulsopførsel blev spædet op af hans klejne statur, og dermed blev en af tv-historiens mest fascinerende karakterer født.
Og så må man naturligvis ikke glemme den legendariske komiker Andy Kaufman, der gjorde sig bemærket som den lettere forstyrrede polak Latka Gravas, der skiftede karakter mere eller mindre fra afsnit til afsnit og tilføjede et lag af sort humor til den klassiske sitcom.
3. ’Sams bar’ (1982-93)
’M*A*S*H’ og ’Taxi’ var nogle af de første, men ’Sams bar’ eller, på engelsk, ’Cheers’, står vel nok stadig som den største af arbejdspladsserierne. Mens serien affødte historiens – i skarp konkurrence med Ross og Rachel fra ‘Friends’ – måske bedste will they/won’t they med Sam og Diane, er det særligt den morsomme bar chatter, der huskes her mere end 30 år efter. Den foregik, som titlen antyder, i en bar, der var ejet af den tidligere baseballspiller Sam Malone i skikkelse af Ted Danson.
Serien kørte i 11 sæsoner, hvilket var meget selv i de glade 80’ere, hvor sitcoms endnu kunne samle den amerikanske befolkning. Det vidner om formatet og manuskripternes styrke, at James Burrows og brødrene Glen og Les Charles’ serie kunne fortsætte så længe med store udskiftninger i castet. Carla var den ansatte og Cliff og Norm stamgæsterne, der var med Sam gennem hele seriens 270 afsnit, mens Kirstie Alley udfyldte tomrummet efter Shelley Longs Diane, da hun forlod serien.
Også Woody Harrelsons karakter Woody blev hentet ind som erstatning, mens Dr. Frasier Crane, i skikkelse af Kelsey Grammer, senere fik sin helt egen sitcom.
4. ’The Office’ (2001-03 / 2005-13)
’The Office’ er den moderne prototype på en arbejdspladsserie, og det er ikke bare, fordi den er hylemorsom, men også fordi den så perfekt indkapsler, hvad det er, undergenren kan. Modsat de to andre store sitcom-troper, familie- og venneserien, kan arbejdspladsserien vise en række karakterer, der konstant kan overraske hinanden med deres karaktertræk.
Hvad enten man hælder til den engelske eller amerikanske version, er der rigeligt med karakterer, der skiftevis overrasker hinanden og vækker genkendelsens glæde hos publikum med deres forudsigeligt vanvittige opførsel. Eksempelvis er forholdet mellem den amerikanske chef Michael Scott, i skikkelse af Steve Carell, og hans assistant (to the) regional manager Dwight Schrute en evig kilde til morskab.
I det hele taget er der sjove relationer på kryds og tværs af det store emsemble, hvor også Jim, Pam, Kevin, Stanley, Angela og Phyllis spiller en vigtig rolle i det røvsyge kontorlandskab. Serien er spækket med karikerede typer, men alle, der nogensinde har været på en kontor, genkender typer og scenarier fra ‘The Office’, hvilket er en afgørende del af dens fascinationskraft.
5. ’30 Rock’ (2006-13)
Tina Fey kom direkte fra sit arbejde på ’Saturday Night Live’, da hun skabte ’30 Rock’, en serie om det hektiske liv på et ’SNL’-lignende show, ’The Girly Show’. Serien blev en metahumoristisk jokemaskine, hvor vittighederne fløj afsted i et tempo, man kun kan forestille sig afspejlede virkeligheden i forfatterrummet.
Det krævede en vis popkulturel viden at fange alle seriens ofte indforståede jokes, men for de særligt indviede var festen sjov som få. Og takket være højfrekvensen af surrealistiske vittigheder var der da også noget for alle andre. Det multifacetterede forhold mellem Feys Liz Lemon og Alec Baldwins chef Jack Donaughy var seriens bankende hjerte, mens vanviddet fløj omkring dem i form af ’The Girly Show’s stjerner Tracy og Jenna samt stik-i-rend-drengen Kenneth, der vist var mere end en bondedreng.
6. ’Sports Night’ (1998-2000)
Aaron Sorkin har ført pennen på film som ’The Social Network’ og ’Moneyball’ samt tv-serier som ’The West Wing’ og ’The Newsroom’. Inden alle disse hædrede film og serier skabte han dog først ’Sports Night’, en dramatisk sitcom, der handlede om livet på en hektisk arbejdsplads, et sportsnyhedsprogram. Serien fik kun to sæsoner, men nåede inden da at skrive sig ind i arbejdspladsseriernes annaler og introducere et par markante ansigter på amerikansk tv.
Peter Krause (’Six Feet Under’), Felicity Huffman (’Desperate Housewives’) og Josh Charles (’The Good Wife’) fik alle deres store gennembrud på serien, hvor der på klassisk Sorkin’sk manér bliver gået hurtigt op og ned ad gangene, mens der bliver talt endnu hurtigere.
Humoren var mere tør og underspillet end i de fleste sitcoms, og Sorkins dramatiske ambitioner var allerede her tydelige. Det laugh track, kanalen ABC insisterede på, blev skruet mere og mere ned i løbet af første sæson og helt afskaffet i anden sæson.
7. ’Parks and Recreation’ (2009-)
NBC havde den bedste torsdagskomedieblok i nyere tid, da de havde ’The Office’, ’30 Rock’ og ’Parks and Recreation’ på skærmen samme aften. Det brede publikum var imidlertid knap så begejstrede og foretrak hyggeligere og lettere tilgængelige familie- og venneserier i form af ’Modern Family’ og ’The Big Bang Theory’ på henholdsvis ABC og CBS. Og i dag er det kun ’Parks and Recreation’, der som det mest tilgængelige og sympatiske bekendskab i det gyldne trekløver står tilbage.
Serien om dagligdagen i den kommunale sektor, nærmere bestemt i afdelingen for park- og fritidsanliggender, har Amy Poehler i centrum som den overengagerede Leslie Knope, der ikke lader noget komme i vejen for hendes iver efter at passe sit arbejde til ug med kryds og slange. Fra starten var hun omringet af nogle af de bedste karakterer på tv, og serien styrkede bare et allerede stærkt cast undervejs.
Ron Swanson (Nick Offerman), Andy Dwyer (Chris Pratt), April Ludgate (Aubrey Plaza) og Tom Haverford (Aziz Ansari) blev senere suppleret af Adam Scotts Ben Wyatt, Leslies senere mand, og den hyperenergiske Chris Traeger i skikkelse af Rob Lowe.
8. ’Futurama’ (1999-2013)
Det er nemt at glemme, at ’Futurama’ er en arbejdspladsserie, men det er samtidig lige så nemt at argumentere for, at den hører til i kategorien. Det, der samler karaktererne, er nemlig – udover tidsrejser – deres arbejde på den intergalaktiske pakketransport Planet Express. Det var ’The Simpsons’-skaberen Matt Groening, der også stod bag denne animerede serie om pizzadrengen Philip Fry, som ved et uheld blev frosset ned nytårsaften 1999 og først optøet igen 1000 år senere.
’Futurama’ havde en mindre bred appel end storebroren ’The Simpsons’, og serien måtte da også finde sig i at blive lukket af kanalen Fox i 2003 for senere at blive genoplivet af Comedy Central i 2008. Den er befolket af gakkede og elskelige personager, og særligt den diabolske robot Bender er en publikumsfavorit, der ligesom ’Taxi’s Louie De Palma beviser, at sympatiske karakterer langt fra er de mest interessante i tv-sammenhæng.
9. ’The IT Crowd’ (2006-13)
’The IT Crowd’ fortsatte en stolt engelsk komedietradition om nørdede underdogs, der var lige så uanseelige, som de var morsomme. Den havde Chris O’Dowd, senere kendt fra ’Girls’, og Richard Ayoade, der efterfølgende har instrueret coming of age-komedien ‘Submarine’ og Jesse Eisenberg i ’The Double’, i hovedrollerne som Roy og Maurice, der er ansatte i en stor virksomheds it-afdeling. Ligesom den engelske ’The Office’ havde serien et begrænset antal afsnit, 24, fra 2006-10, mens der i 2013 kom et specialafsnit, der lukkede serien.
’The IT Crowd’ havde, modsat næsten alle andre serier på denne liste, ikke noget stort ensemble-cast. Udover Roy og Maurice var det kun afdelingslederen Jen Barber, spillet af Katherine Parkinson, der var med i samtlige afsnit. En gang imellem kom virksomhedschefen Reynholm og hans søn på besøg i kælderen, men hovedfokus var hele tiden på de to computernørder. Dette smalle fokus stod i modsætning til den gængse sitcom, men det personlige blik blev siden populariseret i serier som ’Louie’.
10. ’Black Books’ (2000-04)
Graham Linehan er manden, der skabte ’Black Books’, og han er faktisk en britisk komedieserieguru på højde med Ricky Gervais og Stephen Merchant. Han står nemlig også bag førnævnte ’The IT Crowd’ samt den i Storbritannien populære ’Father Ted’.
’Black Books’ var det midterste barn i den flok og havde ligesom ’The IT Crowd’ et par temmeligt specielle karakterer i hovedrollerne. Her var de dog placeret i den analoge bogverden i stærk kontrast til den digitale it-verden.
Seriens medskaber Dylan Moran spiller ejeren af boghandlen Black Books, Bernard Black, der holder af bøger, men bestemt ikke af de få kunder, der kommer for at købe dem. Han er flankeret af sin ansatte Manny, spillet af komikeren Bill Bailey, og sin bedste (og eneste) ven, kvinden Fran, spillet af Tamsin Greig, der senere havde roller i ’Shaun of the Dead’ og Matt LeBlanc-serien ’Episodes’. ’Black Books’ udlagde således også skabelonen for opstillingen i ‘The IT Crowd’ med kun tre karakterer: To mænd og en kvinde, der sammen deler tilværelsens ulidelige lethed.
Læs også: Her er halvårets 10 bedste komedieserier
Læs også: Mesterkomikerne, der startede på ’Saturday Night Live’
Læs også: Fra komiker til tv-serie: Hvem klarede springet?