»Plot spoiler!«
»Hvad?« Skuespilleren Rosamund Pike stopper op i sin beskrivelse af sin karakter Amys udvikling i anden akt af ’Kvinden der forsvandt’ og kigger forvirret på David Fincher.
»Jeg sagde bare ‘spoiler’«, gentager han.
»Men de har jo allerede set filmen!« protesterer Pike med henvisning til journalisterne, der netop har overværet verdenspremieren på Finchers ægteskabsthriller i en fyldt sal i AMC Loews Lincoln Square-biograf under New York Film Festival.
»Right…«
»Vi stoler selvfølgelig på, at I ikke … citerer os«, joker Pike. »Det er alt sammen uden for citat«.
Og det er faktisk svært at diskutere ’Kvinden der forsvandt’ (’Gone Girl’) uden at afsløre plottwists, upålidelige fortællere og kønsroller, som først kommer til udtryk i anden del af Finchers filmatisering af Gillian Flynns bestseller.
Et mørkt blik på ægteskabet
Vi lover at holde afsløringerne i filmen på et minimum her, men vil man opleve spændingsfilmen med samme uskyld som en nyfødt baby, bør man stoppe her.
’Kvinden der forsvandt’ handler om den arbejdsløse journalist Nick Dunne (Ben Affleck), der bliver hovedmistænkt i sagen om sin hustru Amys (Rosamund Pike) pludselige forsvinding. Undervejs fortæller Nick og Amy hver sin version af deres ægteskab – fra blomstrende forelskelse til knugende koldkrigsførelse. Hvem kan vi stole på?
»Vi sætter ægteskabet under lup«, fortæller Rosamund Pike, den britiske skuespillerinde, som efter et hav af biroller, blandt andet i ’Stolthed og fordom’ og Lone Scherfigs ’An Education’, nu for alvor får sit store Hollywood-gennembrud med en præstation, der har fået kritikerkoret til at råbe »Oscar«.
»Filmen handler om intimitet. De vidunderlige ting, der kan følge med, og det forræderi, der kan følge med i et parforhold – at man kender nogen så godt, at man kan skrue på hver en lille møtrik«.
»Bogen stiller svære spørgsmål om ægteskab og parforhold«, supplerer Ben Affleck. »Den glider ikke bare henover de ting, vi ikke kan lide at se i andre eller i os selv. Nogle gange finder man grimme ting, når man vover at stille problematiske spørgsmål. Vi ønskede at give troværdighed til Davids undergravende tag på Gillians mørke blik på ægteskabet«.
Kvinde uden kerne
Neil Patrick Harris, der spiller Amys rige, lidt obskure og klæbende ekskæreste, sidder til venstre for Rosamund Pike i et lige så ulasteligt jakkesæt som hans karakter Barney Stinson i serien ’How I Met Your Mother’.
Harris var i ’Kvinden der forsvandt’ tiltrukket af karakterernes tvetydighed. »Jeg var fascineret af, at alle karaktererne var forholdsvis suspekte hele vejen igennem. Vi blev bedt om at spille, så vi ikke afslørede for meget«, siger han. »Jeg er for eksempel ikke bare skummel i filmen. Jeg er skummel, men også bare ynkelig«.
Mindst ligeså kompliceret er Amy.
»Amy er en person uden kerne – et sammenvæv af alle de historier, hun har taget til sig gennem årene. Hun kan spille præcis den rolle, der er til hendes fordel«, siger Flynn, der på pressemødet lyser mellem Affleck og Fincher i en glitrende sølvkjole.
»Amy er dragende, ubehagelig, spændende og forvirrende«, siger Pike. »Jeg tror ikke, hun kunne være en mand. Den måde hendes, hjerne fungerer på, er fuldstændig feminin. Stærke kvinder i film har en tendens til enten at have maskuline kvaliteter eller benytte deres seksualitet til at opnå, hvad de vil. Det er ikke Amys modus operandi«.
Red katten
Da en journalist påpeger, at den eneste stabile karakter i filmen er Nick og Amys kat, fortæller Gillian Flynn, der ikke bare har skrevet bogen bag filmen, men også filmens manuskript, at katten fra første scene er med for at skabe sympati for Nick.
»Der er en manuskriptmanualbog, der hedder ’Save the Cat’, som handler om at skabe sympati for karaktererne i løbet af 10 minutter. Så jeg glæder mig over, at Nick inden for de første 10 minutter bogstavelig talt redder katten«, siger Flynn om en scene, hvor Nick samler katten op fra gulvet, så den ikke får glasskår i poterne.
»Og alligevel kan man ikke lide ham!« udbryder Affleck.
»Jeg kan godt lide ham!« indvender Flynn. »Jeg elsker, at Nick er så hengiven over for sin kat. Den var ellers virkelig besværlig på settet«.
»Ja, men det var, fordi katten var halvdød«, siger Affleck. »Vi kunne sætte den for enden af trappen i fem dage, og den nægtede bare stadig at flytte sig«.
På trods af Nicks heroiske figur som kattefrelser har Affleck mødt vidt forskellige reaktioner på sin karakter. Kvinder foragter ham – mænd forstår ham, siger Affleck.
»De fleste kvindelige journalister spørger, ‘hvordan var det at spille en skiderik?’, og de fleste mænd er bare sådan, ’Yeaaah….’,« imiterer Affleck med et dybt suk.
David Fincher har ry for at være en perfektionistisk kontrolfreak, der kræver alt af sine skuespillere. Jake Gyllenhaal beklagede sig i 2007 til New York Times over at måtte gennemleve over 70 takes til hver scene i ’Zodiac’. Og Rooney Mara kunne berette, at Fincher først var tilfreds med åbningsscenen i ’The Social Network’ efter 99 takes.
Skuespillerne i ’Kvinden der forsvandt’ har dog ikke andet end roser til overs for Finchers arbejdsmetode, i hvert fald ikke her op til verdenspremieren.
»Jeg så ’Seven’, før jeg instruerede nogen af mine egne film, og tænkte: ’Hvem laver så perfekt, omhyggeligt schweizerur-konstrueret en film?’« siger Affleck. »Det var en fornøjelse at arbejde med David, og trods sit rygte som dæmon er han sjov og rar«.
»Folk siger: ’Han tager mange takes’,« siger Tyler Perry, der har en sjælden rolle i et seriøst drama som Nicks advokat. »Men det gik hurtigt op for mig, at det er, fordi han ser alting. Hans øjne er ikke som andre menneskers. Han forsøger at male et perfekt tableau, og hvis én ting ikke er på plads, tager han scenen om«.
»Han kommenterer en masse mellem optagelserne, men er konstruktiv og får én til at føle, at man er på rette vej«, tilføjer Neil Patrick Harris.
»Præcis!« udbryder Rosamund Pike. »Man føler, at man har tid, og at der er én, der virkelig, virkelig ser én. I min første uge skulle jeg gå ind i Desis (Harris’ karakter, red.) hus, så kameraet filmede mig bagfra. David sagde, ’du er ikke imponeret nok’. Og jeg tænkte, ’det her er bagsiden af mit hoved!’ Selv det kunne han se«.
Ifølge Fincher påfører han ikke skuespillerne noget som helst.
»At lave film er er noget, vi gør sammen. Vi arbejder som et balletkompagni, hvor alle skal få det til at synge, så vi kan overføre en masse information til et opmærksomt publikum på kort tid«.
På New York Film Festival bliver ’Kvinden der forsvandt’ kritiseret for at være kvindehadsk i fremstillingen af Amy. Forsvarerne opfatter hende derimod som en mere nuanceret kvindekarakter, end vi er vant til.
Og så ikke et ord mere…
’Kvinden der forsvandt’ har dansk premiere torsdag den 23. oktober.
Læs også: David Finchers ni film fra værst til bedst
Læs også: Anmeldelse af ‘Kvinden der forsvandt’
Læs også: David Fincher instruerer hele første sæson af HBO’s ’Utopia’