’Kvinden der forsvandt’
»Jo større løgnen er, jo mere vil folk tro på den«.
David Fincher elsker psykologiske julelege, og han nyder at lade facaderne krakelere, så man ikke kan kigge væk. Denne gang har han filmatiseret den totale destruktion af et lykkeligt ægteskab, pakket ind i gåden om hustruens pludselige forsvinden.
Det lyder ikke som en oplagt date movie, men det vil jeg alligevel påstå, at det er. Helt uden egentlige komiske elementer er ’Kvinden der forsvandt’ (org. titel: ’Gone Girl’) en af Finchers mest veloplagte og humoristiske film – et ægteskabsdrama på samme måde, som Quentin Tarantino lavede en kung fu-film med ’Kill Bill’: Overdrevet, for meget og virkelig fedt.
Det starter med et mysterie. På Nick og Amy Dunnes femårsdag kommer Nick hjem til et hus, hvor der er sket noget voldsomt. Møbler er væltet, der er små blodspor, og Amy er væk. Snart er hele den lille by i færd med at lede efter den smukke, forsvundne kvinde. Der bliver stirret medlidende på Nick, som er ekstremt ukomfortabel i rampelyset, og snart rettes politiets søgelys også mod ham selv. Han vrider sig og dummer sig og kan slet ikke finde ud af at spille rollen som den sørgende, uskyldige ægtemand.
’Kvinden der forsvandt’ er en grum dissekering af et ægteskab, men ikke den gamle socialrealistiske traver om et midaldrende par, der løber sur i børn, madpakker og fuldtidsjobs. Nick og Amy havde en særlig kemi. Sammen var de hver især den bedste udgave af sig selv, men den kemiske blanding var ustabil, til tider giftig og på grænsen til det sprængfarlige.
Slog Nick sin kone ihjel? Hvis han bliver dømt, venter Missouris dødsstraf, og Nick begynder at mærke presset og blive bevidst om det spind, han befinder sig i – og det gør ham bedre og bedre. Nicks søster Margot klager over, at han samtidig bliver mere og mere kalkulerende, som en dresseret abe, men som forsvarsadvokaten siger: »En dresseret abe, der ikke får en dødbringende indsprøjtning«.
Man skal helst gå ind til ’Kvinden der forsvandt’ med så lidt forhåndsviden som muligt. Plottet er så vanvittigt, at filmen kan ses som et billede på et moderne parforholds problemer i en form for ophøjet realisme – en verden, hvor dovenskab og nag ikke bare fører til en almindelig, røvsyg skilsmisse, men bliver til en ekstrem fortælling om besættelse og hadefuld kærlighed med flere twists end en hel sæson af ’Forbrydelsen’.
Hvor ’Forbrydelsen’ er et succesfuldt eksempel på den stadigt populære nordic noir-genre med antihelte, socialrealisme og lunken maskinkaffe, er ’Kvinden der forsvandt’ en ægteskabskrimi fortalt på energidrikke.
Forlægget er Gillian Flynns populære og kun to år gamle roman af samme navn, og hun har også skrevet filmmanuskriptet. Historien har to fortællere, Nick og Amy, som i bogen skiftes til at fortælle et afsnit, og i filmen ses Amys perspektiv som dagbogsnotater i flashback, hvor hun beskriver sin egen version af parforholdets virkelighed.
Ben Affleck og Rosamund Pike som Nick og Amy ser ud til at have haft en fest med trinvist at afdække de psykologisk kødfyldte lag af deres figurer. De spiller mennesker, som spiller skuespil over for hinanden, over for omverdenen og i medierne, og de gør det begge godt. Da traileren til ’Kvinden der forsvandt’ kom frem, gnækkede internettet over sætningen »you are probably the most hated man in America right now«, og det var svært ikke at koble sætningen til internettets supernegative reaktion på castingen af Affleck som Batman i den kommende ’Batman vs. Superman’. Denne film vil nok overbevise nogle om, at man bør give ham en chance.
Vold, mørke og psykologi har altid været David Finchers yndlingsingredienser. Ikke for chokkets skyld, men vold som billede på den psykologiske forandring af figurerne. Når vi ser Nick snige sig gennem mørket for at undgå journalisterne foran huset, spejler det hans sind, hvor mørke hemmeligheder også holdes tilbage for seeren. ’Kvinden der forsvandt’ er neo-noir-Fincher, når han minder mest om idolet Hitchcock, og han viser endnu engang, at han fortjener at blive kaldt en af de nye, amerikanske mestre.
Kort sagt:
David Fincher har lavet årets muligvis bedste date movie, hvilket lyder mærkeligt, når filmen handler om mord, had og et ægteskab i total opløsning. Der er i hvert fald nok at snakke om, når man kommer ud af mørket.
Læs også: David Finchers film fra værst til bedst
Læs også: Se traileren til ‘Kvinden der forsvandt’