I sidste uge fik første halvdel af den nye sæson ’High Maintenance’ premiere på Vimeo. Modsat de første 12 gratis afsnit af webserien skal man nu hoste op med otte dollars for de tre nye afsnit.
Men lad det være sagt med det samme: Det er pengene værd.
De seneste år har unge kreative kræfter – mange af dem baseret i New York og omegn – beriget nettet med originale webserier lavet for en slik. En kort komediewebserie som ’Broad City’ blev købt og udviklet som halvtimesserie af Comedy Central, men den vel nok mest kunstnerisk ambitiøse og vellykkede af slagsen er ægteparrets Katja Blichfeld og Ben Sinclairs ’High Maintenance’.
I sin struktur kan den bedst sammenlignes med en novelle, idet hovedkaraktererne og historierne skifter fra afsnit til afsnit. Den gennemgående karakter, en cyklende pothandler, er bare en bifigur i hvert enkelt historie, som i stedet fokuserer på de excentriske, sørgelige, ensomme, kærlighedshungrende, søde kunder, han kommer i kontakt med.
Det er en serie, hvor skæv humor og knivskarp karaktertegning med alvorlig klangbund går op i en højere enhed. Og hovedkaraktererne varierer fra to verdensfjendtlige fashionistas (’Olivia’) til en opgivende forfatter, der klæder sig i dametøj, når kæresten ikke er hjemme (’Rachel’) og en fyr, der opdager, at hans nye lækre fling i virkeligheden er en hjemløs nasser (’Heidi’). En aseksuel tryllekunstner optræder desuden flere gange i løbet af serien, der bare bliver bedre og bedre efterhånden.
Vi fangede duoen bag, Katja Blichfeld og Ben Sinclair, til et mailinterview i anledning af de nye afsnit.
’High Maintenance’ skifter i tempo og tone fra afsnit til afsnit, ikke helt ulig det vi ser i serier som ’Transparent’ og ’Louie’. Hvordan sikrer I, at der stadig er en rød tråd?
Ben Sinclair: »Vi forsøger ikke aktivt at linke historierne sammen. Vi skriver om de følelser, vi oplever, og så prøver vi at indfange sandheden i de følelser. Og fordi det kun er os to, der skriver historierne, tror jeg, de i sidste ende kommer til at føles som en del af det samme univers«.
Katja Blichfeld: »Ja, og fordi det er historier trukket fra vores egne liv, er det et ret inddæmmet univers«.
Er historierne da taget direkte fra folk, I kender?
Katja: »Karaktererne og historierne er helt fiktive. Det hele er sat sammen af elementer, og der er ikke noget, der 100 procent er baseret på noget virkeligt. Et godt eksempel er ’Quasim’-afsnittet. Ben kendte for nogle år siden én, der prøvede polyfasisk søvn (uden held), og så har vi nogle venner, der går op i ekstrem fysisk selvforbedring. En anden ven fortalte os engang om folk, der tror, de er et medium for rumvæsener. Og nogle gange kan alle de her små detaljer og oplevelser kombineres sømløst, så det bliver til det, man ser i ’High Maintenance’«.
Mange af menneskerne i serien er ensomme eller har svært ved at knytte følelsesmæssigt sig til andre eller til sig selv, for den sags skyld. Hvad ser I som seriens vigtigste tema?
Katja: »Kampen for at være autentisk og ærlig i verden…«
Ben: »…uden at være totalt kynisk«.
Katja: »Men som du påpeger, er ensomhed nok det bærende tema«.
En serie om eksistentielle problemer hos den øvre middelklasse på Brooklyn. Det lyder jo som en kliché, men jeres serie føles alligevel frisk og original, måske fordi I er i stand til at overraske publikum eller lade karaktererne overraske hinanden. Hvad gør I for at undvige klichéerne?
Ben: »Vi spørger altid os selv, hvad der ville være den mest oplagte måde, historien kunne udspille sig på, og så prøver vi bare at arbejde os uden om det«.
Katja: »Vi kan bare lide, hvad vi kan lide. Og overraskelse er helt sikkert én af de ting«.
Hvem er jeres største inspirationskilder i arbejdet med serien?
Ben: »Tim Heidecker og Eric Wareheim laver korte historier, der er beundringsværdige for deres originalitet, frygtløshed og unikke vision. Jill Soloways ’Transparent’ på Amazon er også smukt udført og meget inspirerende for os. Små human interest-dokumentarer har også en tendens til at tiltrække sig min opmærksomhed. Vi kan også virkeligt godt lide ’RuPaul’s Drag Race’, men det er mere til at koble af sidst på dagen«.
Katja: »Ud over at være ekstremt underholdende har ’RuPaul’s Drag Race’ et overraskende positivt budskab om at acceptere sig selv! Men for mig er ’Festen’ uden sammenligning det mest inspirerende stykke filmkunst, jeg nogensinde har set. Jeg så den i Danmark, da den havde premiere, og den rystede mig i min grundvold. Jeg har endnu ikke set en film, der på samme måde kombinerer sorg og grimhed med øjeblikke af oprigtig humor. Og jeg elsker, hvordan slutningen ikke er pæn og nydelig. Familien er totalt smadret, og de der børn kommer formentlig til at være fucked-up resten af deres liv. Den film er fuldstændigt perfekt i min bog«.
Hvordan ser I de tre nye afsnit i forhold til de hidtidige? Uden at miste det komiske bid er afsnittene umiddelbart blevet mere og mere alvorlige i løbet af de første sæsoner. Vil I fortsætte ud af den kurs?
Katja: »Helt sikkert – blandt mange andre ting. Jeg tror, vi forsøger at balancere de alvorlige emner med dem, der bare angår hverdagslivet helt nede på jorden. En specifik ting er, at vi synes, det er rigtigt sjovt, når folk tager sig selv for seriøst. Vi har ikke hang til at lave ting, som folk bare kan flygte ind i. Mange af vores seere siger, at de kan genkende sig selv eller folk, de kender, i vores historier«.
Ben: »Ja. De nye episoder har et bredt spektrum af følelser, hvoraf mange relaterer sig til den mærkelige tid, vi lever i lige nu. Der er en masse frygt og kynisme og weltschmerz i luften i øjeblikket. Og det viger vi i hvert fald ikke udenom. Men vi sætter altid pris på at tilføre elementer af humor til alt, hvad vi laver. Når jeg ser de nye afsnit, bliver jeg totalt fortvivlet det ene øjeblik, men svimmel af latter det næste. Der er nogle LOL-øjeblikke i dem! Og lige nu krymper Katja sig, fordi hun blev opdraget af danske forældre og ikke kan lide, når jeg roser vores eget arbejde offentligt«.
Katja: »Hey man, Janteloven is real«.
Du har danske forældre, Katja?
Katja: »Ja! Min mor er fra en lille by, der hedder Terndrup, og min far er fra Læsø. Jeg har ikke boet der længere end et par måneder ad gangen, og jeg får ikke rejst dertil så meget, som jeg ville ønske, selvom hele min familie bor der.
Men jeg føler en stærk forbindelse til dansk kultur, som helt sikkert har påvirket mine værdier. Nu nævnte jeg lige den der forbistrede Jantelov, men i den positive ende har det lært mig beherskelse, beskedenhed og vigtigheden af samarbejde (Katja skriver ’samarbejde’ på dansk, red.). Plus at jeg tror, danskere er gode til at håndtere mørke – både bogstaveligt og billedligt talt. Det har nok påvirket mine kunstneriske præferencer.
Mere overfladisk så sætter jeg oprigtigt pris på den måde, som mange danskere konsistent finder måder at forene form med funktion, og hvordan hygge er en integreret del af hjemmelivet. Jeg kan huske, at jeg var det mærkelige barn, der kunne lide saltet, sort lakrids. I USA kan folk generelt ikke lide den smag«.
Ben: »Fordi det er vildt ulækkert!«
Lige til sidst: Jeg ved, at det er et Sophie’s Choice, men hvilket afsnit er jeres egen favorit?
Ben: »Jeg var meget begejstret, da vi var færdige med at klippe ’Olivia’. Før vi sendte alle de andre afsnit ud, tænkte vi: ’Måske er det her slet ikke godt’. Men den følelse havde jeg aldrig omkring ’Olivia’«.
Katja: »’Helen’. Jeg kan åbenbart godt lide en trist slutning«.
Læs også: Anmeldelse af ‘High Maintenance’
Læs også: Talentfulde webkomedieserier, du bør tjekke ud
Læs også: Gode webdramaserier, du bør se