’All inclusive’
Det starter egentlig meget godt i Hella Joofs nye komedie, ’All inclusive’. I krydsklip præsenteres vi for filmens tre hovedpersoner, Ditte (Danica Curcic), Sigrid (Maria Rossing) og Lise (Bodil Jørgensen), der på hver deres måde forbereder sig på den rejse, de lige om lidt skal af sted på sammen: En charterferie til Malta med alt inkluderet – deraf filmens titel.
Vi forstår, at Ditte er den uansvarlige og festglade datter, der slukker for vækkeuret og sover over sig, så hun i al hast må skille sig af med den fyr, hvis navn hun har glemt, men som ikke desto mindre ligger i hendes seng, lynpakke en kuffert og styrte til lufthavnen. Så er der Sigrid, den ældste, fornuftige datter, der med hovedet inde i køleskabet forklarer sin mand, hvordan han skal affodre deres børn, mens hun er på ferie for at fejre sin mors 60 års fødselsdag (her undrer man sig over, at hendes mand og børn ikke skal med på sådan en familietur, men okay). Og vi forstår, at Lise, mor til Ditte og Sigrid og turens omdrejningspunkt, er anspændt eller ked af noget, som hun sidder og piller nervøst ved sin pakkede kuffert, mens hun venter på taxaen.
Så er scenen sat, og musikken understreger, at der er folkekomedie på programmet. Det viser sig, at pigernes far har været utro med bogholderen Jonna, og at forældrene derfor skal skilles. Lise er knust, og Sigrid, den trofaste datter, gør alt, hvad hun kan for at trøste hende, mens Ditte føler sig udenfor og sætter sig ned i hotelbaren for at få en drink. Bare en enkelt. Det ender naturligvis galt, og hun vågner op hos bartenderen Antonio Banderas (Diogo Infante). Men rigtig galt går det først, da Ditte betaler Antonio for at lægge an på mor Lise i håbet om, at det kan give hende selvtilliden tilbage efter det ægteskabelige nederlag. Og så er der lagt op til en god gammeldags forviklingskomedie, der samtidig gerne vil være et følsomt portræt af relationen mellem mor, døtre og søstre.
Problemet er bare, at ’All inclusive’ for det meste ikke er særligt sjov. Bodil Jørgensen gør det ellers godt som den bedragede Lise, der liver op af Antonios tilnærmelser, og det er hendes fortjeneste, at man trækker på smilebåndet et par gange undervejs. Til gengæld bliver det ubehageligt at se på, da Ditte griber sin mor i at onanere med bruseren og fnisende fortæller det til sin storesøster. Når pigerne bagefter ligger på sengen og griner i forlegenhed over, at deres mor har en seksualitet, er det mere genkendeligt end sjovt.
Man genkender settingen, den danske charterferie, og det er såmænd hyggeligt nok, ligesom Mia Lyhne er vellykket som livstræt guidefrue, der bestiller fem shots til sig selv i hotelbaren. Men selvom stjerneskuddet Danica Curcic skaber en troværdig Ditte, og vi bliver småirriterede på den pligtopfyldende, bedrevidende og overbeskyttende Sigrid, er rollerne for karikerede. Det hele bærer en anelse for meget præg af at være scripted.
Kort sagt:
Joofs sjette film som instruktør er en forviklingskomedie med et følsomt touch. Lise er blevet bedraget af sin mand og rejser på charterferie med sine to døtre Ditte og Sigrid. Ditte hyrer en lokal bartender til at lægge an på den vingeskudte mor. Et godt udgangspunkt, men det bliver desværre aldrig rigtig sjovt.