Han har efterhånden opbygget en imponerende international karriere og har arbejdet sammen med folk som Jennifer Lawrence (’Serena’), Steven Spielberg (’War Horse’), Tommy Lee Jones (’The Homesman’) og Colin Firth (’Tinker Tailor Soldier Spy’).
Men i denne uge er David Dencik tilbage på dansk grund. Han og Mads Mikkelsen har hovedrollerne i Anders Thomas Jensens vanvidskomedie ’Mænd og høns’, hvor de to skuespillere inkarnerer brødreparret Elias og Gabriel, der rejser mod en lille, isoleret ø for at finde deres biologiske familie. Her støder de – ofte temmelig frontalt – ind i folk som Søren Malling, Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro, Bodil Jørgensen og Ole Thestrup. Denciks Gabriel er den mest velfungerende og intelligente i flokken, om end en lidt sørgelig og ensom skikkelse. Det univers, han møder, er dog mildest talt langt ude.
Mange af skuespillerne er gengangere fra instruktørens tidligere film, ’Blinkende lygter’, ’De grønne slagtere’ og ’Adams æbler’. Men det er første gang, Dencik er med i Anders Thomas Jensen-land. Og hvordan var det så? Det startede vi med at spørge ham om, da vi fangede ham på telefonen op til premieren.
Hvordan var det at blive indlemmet i Anders Thomas Jensen-’kliken’? Havde I lige så meget sjov på settet, som det ser ud til, når man ser filmen?
»Både og. Nu var der jo flere af de medvirkende, der ikke havde arbejdet sammen i over 10 år, så folk skulle også lige ind i den ’verden’ igen. Men jo, det var en fest. At arbejde sammen med det hold og den instruktør – ingen nævnt, alle glemt – det var da fantastisk. At få lov til som skuespiller at prøve kræfter med så talentfulde mennesker som Mads Mikkelsen, Søren Malling, Nikolaj Lie Kaas: Man er jo et skarn, hvis man ikke ser det som et privilegium og en kæmpe oplevelse. De er meget generøse, og jeg føler faktisk, at jeg bliver bedre i deres selskab. Det var en oplagt mulighed for lige at rette ryggen en ekstra gang«.
Hvordan var det at spille den mest normale person blandt så gakkede karakterer?
»Det havde jeg det godt med. Det er jo en hovedrolle, så det kan godt være, at jeg ikke skulle flegne lige så meget ud som de andre, men til gengæld fik jeg en masse screentime. Og så var det bare godt at arbejde så tæt på Anders og Mads. Jeg forstod rollens opgave, og det havde ødelagt historien, hvis jeg også havde gakket ud. Det handlede for mig om at lave så god en film som muligt ud fra Anders’ manuskript«.
Hvad tænkte du, da du læste manuskriptet første gang?
»Jeg tænkte, at det var et meget sammensat manuskript. Nogle gange får man manuskripter, der er fulde af stavefejl eller overhovedet ikke er gennemarbejdede, men sådan var det ikke her. Og så synes jeg, at historien lagde sig fint i forlængelse af Anders’ ’Adams æbler’ i den måde, den behandler religiøse temaer«.
Blev der improviseret undervejs i filmen?
»En lille smule hist og her. Men manuskriptet var så fint bygget op, at det ikke kaldte på, at der blev improviseret«.
Hvordan er Anders Thomas Jensen som instruktør?
»Han er ret struktureret og meget lydhør. Det var meget behageligt at spille for ham. Og jeg tror da også, at han var ganske fornøjet undervejs«.
Hvor vigtigt er det, at en film som denne holder fast i sin ret til at provokere?
»Det er da enormt vigtigt. Det er helt vildt vigtigt, at Anders Thomas Jensen og alle andre får lov til at lave det, de har lyst til at lave. Hvis han har lyst til at filmatisere ’Bennys badekar’ næste gang, skal han også have lov til det. Men jeg synes egentlig ikke, at afsættet i ’Mænd og høns’ er politisk ukorrekt som sådan«.
Formanden for Landsforeningen Læbe-Ganespalte var ellers ude og kritisere filmen inden premieren, da han er bange for, at fremstillingen af karaktererne med læbe-ganespalte vil støde virkelighedens mennesker med læbe-ganespalte. Hvad siger du til det?
»Aha. Det havde jeg faktisk ikke selv hørt. Altså… Hm. Har du set filmen?«
Ja.
»Men har han set filmen?«
Det ved jeg ikke.
»Jeg synes overhovedet ikke, at vi fremstiller folk med læbe-ganespalte som retarderede. Min karakter har det også, og han opfører sig altså aldeles anstændigt. Det er jo ikke læbe-ganespaltningen, der er årsagen til, at de andre opfører sig, som de gør. Det ved man, hvis man har set filmen. Jamen, er du ikke enig?«
Jo.
»Gad vide, om formanden reagerede på samme måde over den danske film ’Julefrokosten’, hvor der var en retarderet dreng med læbe-ganespalte med. Men ok, hvis der er nogen, der føler sig trådt på over vores karakterer i ’Mænd og høns’, så er det da beklageligt. Jeg synes bare ikke, de har så meget grund til det. Med mindre det er, fordi de bare slet ikke vil se mennesker med læbe-ganespalte på film? Det er sådan set en interessant diskussion«.
Nu til noget helt andet: Hvem slog hårdest med de udstoppede fugle på settet?
»Undskyld, hvad sagde du lige der?«
(Gentager spørgsmål)
»Det gjorde Søren Malling. Helt klart. Han gav mig rigtigt mange bank. De udstoppede fugle var heldigvis lavet, så man godt kunne slå med dem. Det havde de tænkt igennem, haha!«
Lyt til Soundvenue Filmcast: Har en syg høne lagt ‘Mænd og høns’? Lever ‘Better Call Saul’ op til ‘Breaking Bad’?
Læs også: ‘Mænd og høns’-aktuelle Nicolas Bro – seks film, der har defineret mig