Lækkerbiskerne til cineasten: Her er filmene, du skal se på Copenhagen Architecture Festival

Bliv filmkunstnerisk udfordret og stimuleret, når Danmarks arkitekturfestival slår dørene op fra torsdag til søndag. Vi guider dig til de bedste film på festivalen.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ‘A Single Man’

Colin Firth gennemgik forvandlingen fra britisk flødebolle til feteret award-sluger i modedesigneren Tom Fords indbydende debutfilm.

I den stærkt personlige fortælling inkarnerer Firth en homoseksuel lektor, der i 60’ernes fordomsfulde USA kæmper for at undertrykke sine forbudte lyster. Han plages af mindet om sin kæreste, som mistede livet i et tragisk biluheld, og otte måneder senere beslutter han sig for at tage sit eget.

Den britiske skuespiller formår at skabe et intimt, bevægende portræt af den ensomme mand uden at ty til store armbevægelser, og samspillet med Julianne Moores semi-alkoholiske diva slår slet og ret gnister.

Filmens egentlige attraktionsværdi ligger dog i de sirligt komponerede bredformatsbilleder, hvor Ford til fulde demonstrerer sin visuelle tæft.

Vises lørdag 21. marts kl. 21.30 i Cinemateket. Køb billetter her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. ‘Days of Heaven’

Det siger meget om eneboeren Terrence Malick, at han insisterede på at optage ‘Days of Heaven’ i skumringen og daggryets magic hours. Han er konstant på jagt efter spirituel billedmagi – koste, hvad det vil.

Den mystikomgærdede instruktør indledte karrieren med at begå fire film over 30 år, men er på sine ældre dage blevet grebet af et for ham uhørt arbejdsraseri. Den bjergtagende Cannes-vinder ’The Tree of Life’ blev efterfulgt af frikvarteret ’To the Wonder’, og i år er han klar med både ’Knight of Cups’ og en unavngiven opfølger.

’Days of Heaven’ er fra dengang, Malicks film udkom med samme rate som totale solformørkelser, men de var så sandelig værd at vente på. I den gribende fortælling om et kærestepars søgen efter fast arbejde i 1910’ernes armod kaster den kronisk lavthængende sol tunge skygger over de texanske marker til lyden af Ennio Morricones betagende score. Den danske titel er ingen overdrivelse: Det er himlen på jorden.

Vises fredag 20. marts kl. 21.30 i Gloria. Køb billetter her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. ‘Days of Being Wild’

Wong Kar-Wai er primært kendt for mesterværket ‘In the Mood for Love’, men det var i ’Days of Being Wild’, at instruktøren for alvor fandt sin kunstneriske stemme. Filmen markerer auteurens første samarbejde med filmfotografen Christopher Doyle, hvis udtryksfulde billedsprog paradoksalt forener den store skønhed med strejf af soap og kitsch.

Instruktørens film har en vis tendens til at fortabe sig i sin egen hyperæstetiske overflade (’Ashes of Time’ og ’2046’ er ulidelige stileksperimenter), men når han blot lader kærligheden vise sit smukke, gådefulde ansigt i virvaret af flygtige indtryk, hører han til de fineste nulevende filmskabere.

’Days of Being Wild’ omhandler en række romantiske møder i Hong Kong, hvor kvindebedåreren Luddy (Leslie Chung) efterlader sine partnere i sorg efter overskredet holdbarhedsdato.

Vises lørdag 21. marts kl. 19.15 i Cinemateket. Køb billetter her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. og 5. ‘Colossal Youth’ / ‘In Vanda’s Room’

Portugals enfant terrible Pedro Costa er blevet kaldt »filmens Samuel Beckett«, en kompromisløs filmskaber, hvis portrætter af den portugisiske slum besidder en udefinerbar, rå poesi.

I sløringsfeltet mellem dokumentar og fiktion skildrer både ’In Vanda’s Room’ og ’Colossal Youth’ en række socialt marginaliserede individer i Lissabons slumkvarterer. Costa benytter udelukkende billige digitalkameraer i skabelsen af et lige dele gruopvækkende og dragende parallelunivers, hvor radmagre stofmisbrugere og ildestedte immigranter flakker rundt på må og få.

I ’In Vanda’s Room’ ætses den ydre handling væk, mens ubevægelige indstillinger dokumenterer hverdagens tristesse i titlens klaustrofobiske værelse. I ’Colossal Youth’ rives et helt slumkvarter ned, og en flok immigranter fra Kap Verde genhuses i et sterilt boligbyggeri uden sjæl og fortid.

‘In Vanda’s Room’ vises torsdag 19. marts kl. 20.45 i Cinemateket. Køb billetter her.

‘Colossal Youth’ vises lørdag 21. marts kl. 13.45 i Cinemateket. Køb billetter her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. ‘I Don’t Want to Sleep Alone’

Tsai Ming-liang har sammen med Hou Hsiao-Hsien (’A City of Sadness’, ’The Puppetmaster’) og Edward Yang (’Yi yi’) defineret den spirende taiwanesiske filmkunst i de seneste årtier. I instruktørens dialogfattige livsudsnit fra storbyen Taipei er symbolerne tunge: Vand bryder gennem betonvæggen i forfaldne boligbyggerier og forener på metafysisk vis de udsatte skæbner.

’I Don’t Want to Sleep Alone’ blev forbudt i Taiwan på grund af dens udstilling af landets sociale problemer, men blev senere taget til nåde, da Ming-liang indvilligede i at censurere udsnit af filmen. Visningerne på Arkitekturfestivalen er en i dansk sammenhæng sjælden mulighed for at udvide kendskabet til en af asiatisk films store mestre.

Vises søndag 22. marts kl. 21.15 i Cinemateket. Køb billetter her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. ‘Ratcatcher’

‘We Need to Talk About Kevin’-instruktøren Lynne Ramsay fik et stort gennembrud med debutfilmen ‘Ratcatcher’, en socialrealistisk coming-of-age-fortælling med setting på en forvokset losseplads. I 1973 strejker skraldemændene i Glasgow, og affaldet hober sig op i storbyens slum, mens teenagedrengen James drømmer om en tilværelse i den frodige natur.

Trods de rå omgivelser skaber Ramsay et lyrisk, længselsfuldt udtryk, hvor det indre og ydre univers bliver hinandens diametrale modsætninger. Kontrasten står tydeligt frem, da James hopper ud af et vindue, væk fra slummens rottefælde og mod en solbeskinnet kornmark, mens kameraet tøvende følger ham. Her opnår den britiske filmmager en næsten Tarkovskij’sk åndelighed midt i lossepladsens trøstesløshed.

Vises fredag 20. marts kl. 21.30 i Cinemateket. Køb billetter her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. ‘Sátántangó’

Bela Tarrs film er ikke for alle, de er faktisk for de ganske få. Men har man en artfilm-aficionado i blodet, er der store åbenbaringer gemt i den ungarske auteurs sørgmodige landskaber.

Tarr, der for få år siden takkede af som instruktør med ’The Turin Horse’, formidler sin knugende fortællinger i alenlange, sort-hvide totalbilleder, der næsten skriger af ren og skær tungsind. Instruktøren former tiden med en skulptørs håndelag i eksistentielle beretninger om Jerntæppets fortabte eksistenser.

Filmografien tæller mesterværker som ’Werckmeister Harmonies’ og ’Damnation’, men hovedværket er ’Sátántango’, en over syv (!) timer lang udforskning af livet i en ungarsk landsby omkring kommunismens fald. Lyder det sindsoprivende? Nej. Men pladsen på det anerkendte britiske filmmagasin Sight & Sounds liste over historiens bedste film vidner om, at der er en unik oplevelse i vente for de særligt tålmodige.

Vises søndag 22. marts kl 11.00 i Glyptoteket. Køb billetter her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. ’Stille lys’

Hvor de fleste instruktører klipper fra a til b, fokuserer Carlos Reygadas på alt derimellem.

Den mexicanske festival-darling lægger en næsten Bela Tarr’sk langsommelighed for dagen i sine flertydige helaftensfilm. I ’Stille lys’ udfolder han et forbudt trekantsdrama i et mexicansk mennonitsamfund, mens han ophøjer det omgivende landskab til en spirituel medspiller i det stilfærdige drama.

At ’Stille lys’ som den første film nogensinde foregår på mennonitsproget plattysk, vidner om, at Reygadas personificerer distributørens værste mareridt. Han er en kompromisløs kunstner, hvis film nægter at slippe sit tag i den tålmodige beskuer.

Vises lørdag 21. marts kl. 21.30 i Cinemateket. Køb billetter her.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. ‘I Am Love’

’I Am Love’ er et særligt oplagt film til en arkitekturfestival: Dens flamboyante art direction er dårligt set mere grandios siden Luschino Viscontis dekadente udstyrsstykker.

Tilda Swintons russiske immigrant gifter sig ind i en rig, italiensk familie med et stærkt centraleuropæisk begreb om familiære værdier. Forankringen i rigide traditioner komplicerer tilværelsen for Swintons fremmedlegeme, og hun søger efterhånden mod den vilde natur, hvor hendes kødelige lyster vækkes fra graven af en ung, aspirerende mesterkok.

Det er svært for alvor at komme ind på livet af Swintons karakter, og man kan med en vis ret hævde, at den kølige, stringente facade hæmmer dramaets resonans, men scenografisk – og kulinarisk – er ’I Am Love’ en fryd for øjet.

Vises på DR K torsdag kl. 21.30.

Læs også: Swinton, Fiennes og en behændig overraskelse med i ny Coen-film

Læs også: Christian Bale, Thomas Bo Larsen og Sherlock Holmes – Læs om højdepunkterne fra Berlin-festivalen

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af