1. Det er en af de bedste serier på tv lige nu!
Nå ja, man vinder nok ikke priser på debatholdet ved at underbygge påstanden om, at man bør se ’The Americans’ med argumentet om, at den er… god.
Men det er ikke desto mindre der, jeg vil starte, fordi FX-serien virker til at være skammeligt overset herhjemme. Serien handler om to russiske spioner, der er gået undercover som bedsteborgere i USA under den kolde krig, hvor de på den ene side lever et almindeligt familieliv med to børn, der er uvidende om deres forældres herkomst, og på den anden side infiltrerer de amerikanske efterretningstjenester og atomvåbenprogrammer for at sende oplysninger hjem til moderlandet. Sagen kompliceres, da deres nye genbo viser sig at være… FBI-agent.
Joe Weisbergs serie kører på tredje sæson i USA, mens første sæson for nylig er kommet på Netflix, og anden sæson kommer 30. april. Hidtil er den ellers kun blevet vist på god gammeldags flow-tv, hvor det nok er de færreste, der har fulgt kontinuerligt med. Og det er en skam. De går nemlig glip af en elementært spændende og kompleks fortælling (se de næste sider), der gør ’The Americans’ til den bedste serie, ingen ser.
2. Hende fra ‘Felicity’ er sublim
Keri Russell og Matthew Rhys står over for en stor opgave som proforma-ægteparret Elizabeth og Philip Jennings, der har valgt at leve deres liv som en løgn i en større sags tjeneste. De skal demonstrere falskhedens facade, men også overbevise om et ægte indre liv i de intime stunder, hvor de virkelig er sig selv – over for hinanden og de få allierede, der kender deres sande identitet.
Samtidig skal de to skuespillere overbevise som den række af undercover-identiteter, de påtager sig, for at lirke hemmeligheder ud af de amerikanske magthavere. Philip har således et dobbeltliv ved siden af sit dobbeltliv som først elsker og siden ægtemand (!) til en naiv FBI-sekretær, mens Elizabeth giver den som alt fra femme fatale til recovering alcoholic.
Rhys og Russell overbeviser i alle niveauer af rollerne, og det vil være unfair at fremhæve den ene frem for den anden. Alligevel kan man dog ikke lade være med at blive overrasket over, hvordan titelrolleskuespilleren fra ’Felicity’ træder i karakter som moden karakterskuespiller med en stor udtrykspalet. Elizabeth er sårbar, stærk og stålsat, og selv i de perioder, hvor serien fortaber sig lovlig meget i svært forståelige underplots, bliver man aldrig træt af at spore de små følelsesmæssige udsving i Keri Russells enigmatiske ansigt.
3. Den handler om DIG!
Men kan man spejle sig i en historie om russiske spioner 80’ernes USA? Ja! Mest centralt i ’The Americans’ står nemlig den menneskelige historie.
Serien handler om de roller, vi alle sammen spiller i vores liv, og hvad der sker, hvis man mister sig selv midt i maskeraden. Den handler om et ægtepar, der er blevet gift uden kærlighed som kriterium, men som langsomt finder hinanden og bliver hinandens fortrolige i en ekstrem situation. Og den handler om deres forhold til deres børn, som er opvokset som helt almindelige amerikanere med hang til baseball, pizza og, for den ældstes vedkommende, kristendom! Hvordan accepterer man, at ens børn bliver fundamentalt anderledes mennesker, end man selv er?
Serien er en tematisk stringent fortælling, der tålmodigt og suspensefyldt bygger op til et tankevækkende take på familierelationer og identitet. Hvilket fører os frem os til fjerde grund til, at du skal se ’The Americans’ – se næste side!
4. Totalt langt ude – og dybt troværdigt
At to voksne russere er blevet trænet så godt, at de ubesværet kan gå for at være indfødte amerikanere, er selvfølgelig temmelig langt ude. At de tilfældigvis bor over for den FBI-agent, der efterforsker russisk espionage, er selvfølgelig heller ikke helt troværdigt.
Men accepterer man først præmissen, er det et forbløffende realistisk univers, Joe Weisberg folder ud. Det psykologiske portræt er knivskarpt, og Elizabeth og Philips infiltreringer er så intelligent skruet sammen, at man køber den hele vejen. ’The Americans’ viser, hvordan en grundpræmis sagtens kan være helt til hest, så længe karaktererne taler og handler som rigtige mennesker.
Og når man først har set et par afsnit, sidder man på stolekanten, når det umage ægtepar har knækket en ny potentiel kilde eller er et nanosekund for at blive fanget. For ’The Americans’ er jo også en thriller, hvilket leder os til det sidste argument for, at du skal give den en chance.
5. Er du bare en smule til koldkrigsparanoia…
Kan du lide 70’er-klassikere som ’Three Days of Condor’ eller en nyere koldkrigsgenistreg som ’Tinker Tailer Soldier Spy’, er ’The Americans’ right up your alley.
Her er paranoia, forfølgelsesscener, overvågning, stikkere, vendekåber, skæg og blå briller til overflod, for serien afbalancerer flot det menneskelige drama med stærke spændingsbuer, hvor Philip og Elizabeth er skiftevis dem, der jager, og dem, der bliver jagtet, og hvor vi også kommer helt ind i hovederne på både FBI og den russiske, KGB-affilierede station i Washington.
En af seriens fortjenester er således, at den viger uden om amerikansk patriotisme og finder både menneskelighed og forfejlet patriotisme på begge sider af jerntæppet. Faktisk er én af pointerne, hvordan mindsettet er påfaldende ens, uanset hvilket flag man kæmper under.
Farvepaletten er lækkert autentisk 80’er-brun, og så er efterretningsthrillere, der foregår før den digitale tidsalder, altså bare federe med analoge optageapparater, prustende biler og svære løsninger.
Se ’The Americans’ her.
Læs ogsæå: On demand – syv serier og tre film, du skal streame i april