Hvordan HBO’s komedieserier blev 875 procent dårligere på en uge

Hvordan HBO’s komedieserier blev 875 procent dårligere på en uge

De seneste 10 uger har HBO kunnet mønstre det måske bedste komedieserieparløb på tv i nyere tid med ’Silicon Valley’ sæson 2 og ’Veep’ sæson 4.

Hver mandag har man – efter de nedslående begivenheder i ’Game of Thrones’ – trygt kunnet læne sig tilbage og nyde Mike Judges serie om det lille opstartsfirma Pied Piper i Californiens innovationsmekka og Armando Iannuccis ditto om (vice)præsident Selina Meyer og hendes inkompetente stab.

Men alle mænd skal dø, og alle gode ting slutter, også de nye sæsoner af ’Veep’ og ’Silicon Valley’. HBO har nu skiftet dem ud med to dugfriske komedieserier: ’Ballers’ med The Rock som finansiel manager for footballstjerner i Californien og ’The Brink’ med Jack Black og Tim Robbins i en udenrigspolitisk krise.

Men ak. Det er gået markant ned ad bakke. Vi kigger på fem grunde til, at de to nye serier halter stakåndet efter forgængerne – og sætter fuldkommen objektiv procentsats på kvalitetsdykket.

1. Fra pingpong til gab-gab

’Veep’ og ’Silicon Valley’ er to meget forskellige serier, men én ting har de til fælles: Dialogen er knivskarp, og man skal holde tungen lige i munden for at følge med, når mange af de bedste jokes fyger ud af mundvigen som en parentes i en ambitiøst læsset roman.

I ’Veep’ formår et helt ensemble af karakterer at bringe timing og præcision til leveringen, fra stræberne Amy og Dan til de kyniske veteraner Ben og Kent og de kiksede Mike og Gary. I ’Silicon Valley’ er det måske især den brovtende megaloman Erlich, der leverer guldet (»we’re walking in there with three foot cocks, covered in Elvis dust«), men også de umage chef-coders Dinesh og Gilfoyle er for alvor trådt i karakter i sæson 2, hvor samtlige karakterer virkelig bidrager til festen.

I ’The Brink’ og ’Ballers’ er ethvert tiltag til pingpong dødfødt, fordi de karakterer, der har fået rollen at levere friske og fyrrige oneliners, aldrig får noget modspil. Samspillet i Pakistan mellem Jack Blacks low level-diplomat og hans chauffør, spillet af Aasif Mandvi fra ’The Daily Show’, virker anstrengt, og i Washington spiller Tim Robbins komedie, mens alle omkring ham spiller drama.

I ’Ballers’ er det The Rocks skaldede, bramfri forretningsmakker Joe (Rob Corddry), der især skal sætte fut i løjerne, men han fyrer patroner ud i den blå luft – rammer for lidt og får aldrig noget igen.

Så meget er dialogen i ’Silicon Valley’/’Veep’ bedre end ’The Brink’/’Ballers’:
180 procent

Se de fire øvrige grunde til HBO’s komediekvalitetsdyk på de næste sider.

2. Hvem der bare havde en Erlich, Mike eller Jonah

I ’Silicon Valley’ er Thomas Middleditchs overnørd Richard Hendricks hovedkarakteren, men samtidig den mest intetsigende figur i rosset. I ’Veep’ er Julia Louis-Dreyfus suveræn som den forfængelige og spejlblanke Selina Meyer, men man ser lige så meget serien for folkene omkring hende: Den lallede pressechef Mike, den kikset stræberiske embedsmand Jonah, den ynkeligt omklamrende assistent Gary.

Selv, når de to serier introducerer små karakterer, er der kælet for detaljen. Den excessivt pengefikserede milliardær Russ Hanneman var for eksempel en genial tilføjelse til ’Silicon Valley’ sæson 2, mens Randall Park har perfektioneret sin selvglade krigsveteranspolitiker Danny Chung i ’Veep’.

I ’Ballers’ og ’The Brink’ er de skæve, sjove, overraskende bifigurer endnu ikke i sigte efter 4-5 afsnit. Jagerpiloten Zekes andenpilot, Taylor, er for eksempel jævnt kedeligt i ’The Brink’, og den svinerige direktør for det firma, Dwayne Johnson arbejder hos i ’Ballers’, mangler kant.

Skal de to serier vokse i anseelse, er de afhængige af nytilføjelser også på de små poster i karaktergalleriet.

Så meget er bikaraktererne i ’Silicon Valley’/’Veep’ bedre end ’The Brink’/’Ballers’:
215 procent

3. Miljøet er mere forudsigeligt end Cult Shaker til Distortion

Noget af det bedste ved såvel ’Veep’ som ’Silicon Valley’ er, at de formår at vende et velkendt miljø på hovedet, men stadig bibeholder en grundlæggende troværdighed, så satiren står desto stærkere.

’Veep’ byder på et dybt lattervækkende blik på det bureaukrati og den verdensfjernhed, der kendetegner miljøet inside the beltway i Washington – og faktisk er det portrætteret så godt, at tidligere Obama-rådgiver Dan Pfeiffer forleden beskrev ’Veep’ som tidens bedste politiske serie, fordi den rammer absurditeten, banaliteten og menneskeligheden, som karakteriserer Washington.

’Silicon Valley’ udnytter fordommene om Californiens digitale paradis til sin fordel og får imponerende meget ud af alt fra new age-inspirationer og smart-i-en-fart-millionærer til techcrunch-konferencer og rettighedsspørgsmål. Det er sat på spidsen, men man er aldrig i tvivl om, at den rammer noget sandt.

Heroverfor er ’The Brink’ et karikeret, men kedeligt billede af amerikansk politik. Tim Robbins’ udenrigsminister er forudsigeligt en drikfældig skørtejæger, og omkring ham mangler miljøet satirens nerve. Ikke engang hans sammenstød med den værste høg i The Situation Room føles sjov eller sand.

’Ballers’ er endnu værre: Her er biler, både og babes til den helt store guldmedalje – alt, hvad man forventer af et nyrigt community omkring mere eller mindre intelligente sportsstjerner. Men der er intet gjort for at vende universet på hovedet eller udstille det med overbevisende sprødhed.

Så meget er miljøet i ’Silicon Valley’/’Veep’ mere interessant end ’The Brink’/’Ballers’:
140 procent

4. Komedieserier – glider bedst ned med humor

’Silicon Valley’ og ’Veep’ har på alle leder og kanter funny bones – her er komikken i førersædet, og man mærker, at manuskriptforfatterne prioriterer humoren over alt andet. Ethvert tilløb til alvor bliver punkteret af en overraskende bemærkning, og speederen er konstant i bund.

’The Brink’ lægger alle tilløb til sjov i sine hovedkarakterers kurv, ikke hele vejen rundt i alle hjørner af serien. ’Ballers’ vil gerne være en komedieserie a la ’Entourage’, hvor man ud over at hygge sig og have det sjovt også føler med personerne og lever sig ind i deres udvikling. Men paradoksalt nok kerer man sig meget mere for de gode folk hos Pied Piper og for staben omkring Selina Meyer.

Så meget sjovere er ’Silicon Valley’/’Veep’ i forhold til ’The Brink’/’Ballers’:
205 procent

5. De sidder fast i starten af 00’erne

Det kan undre, at ’The Brink’ og ’Ballers’ kommer fra en station, der ud over ’Silicon Valley’ og ’Veep’ har stået bag den progressive ’Girls’, den undervurderede ’Getting On’, Duplass-brødrenes fine ’Togetherness’, Lisa Kudrows radikale ’The Comeback’, den knusende originale ’Enlightened’, den banebrydende ’Curb Your Enthusiasm’, den grænseoverskridende ’Eastbound and Down’ og den uimodståelige ’Flight of the Conchords’.

’The Brink’ og ’Ballers’ føles gammeldags, som serier, der er blevet sat i gang for 10 år siden. ’The Brink’ er et behjertet forsøg på at gøre udenrigspolitik til tv-stof, mens ’Ballers’ åbenlyst skal vinde ’Entourage’-segmentet tilbage. De er inkonsekvente i balancen mellem humor og drama, de er kedelige at se på, forudsigelige at følge og mangler lyst til at rykke ved grænserne eller formerne. De går i ét med tapetet og er allerhøjst uskadelig adspredelse til en grå efterårsdag.

Man må håbe, at der bare er tale om en enlig dobbeltsvipser fra HBO, og der er heldigvis lovende ting i støbeskeen – blandt andet en overbygning på den glimrende webserie ’High Maintenance’ og Danny McBride-serien ’Vice Principals’. ’The Brink’ og ’Ballers’ vil formentlig hurtigt gå i glemmebogen.

Så meget mere progressiv er ’Silicon Valley’/’Veep’ i forhold til ’The Brink’/’Ballers’:
135 procent

Læs også: Anmeldelse af ‘Silicon Valley’ sæson 2

Læs også: Anmeldelse af ‘Veep’ sæson 4

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af