Selvom Scott Cooper har tre anmelderroste og stjernespækkede Hollywood-film i bagagen, mangler han stadig at rodfæste sig i de fleste filmfanatikeres bevidsthed. Og det er der en særlig årsag til.
Den 45-årige instruktør er nemlig en mand, der arbejder bedst i skyggerne, mens han trygt overlader rampelyset til sine skuespillere. Hvor Jeff Bridges og Maggie Gyllenhaal brillerede i Coopers debutfilm, ‘Crazy Heart’ (2009), fik instruktøren hidtil usete kvaliteter frem i Christian Bale og Woody Harrelson i sit forrige hævndrama, ‘Out of the Furnace’ (2013).
I Coopers premiereaktuelle gangsterfilm, ‘Black Mass’, er det ingen ringere end Johnny Depp, der forståeligt nok løber med overskrifterne. Med sin blonde, tilbageredte gangsterfrisure, krystalblå øjenfarve og isnende koldblodighed kan skuespillerikonet nemlig roligt siges at betræde nyt territorium i sit portræt af virkelighedens storforbryder, James ‘Whitey’ Bulger.
Ikke mindst hvis man spørger Scott Cooper:
»’Whitey’ er en iskold og ondsindet mand, og den side af Johnny Depp har vi aldrig set før«, siger instruktøren, der passende er klædt i mørke og neutrale farver, da vi møder ham på Nimb Hotel i København.
Livet udspiller sig ikke i tre-akts-modeller
I ‘Black Mass’ teamer gangsterbossen ‘Whitey’ op med barndomsvennen John Connolly, der som FBI-agent befinder sig på den anden side af loven. En belejlig ordning, der dog sætter gang i en nedadgånde spiral for begge parter – en spiral, der roterer så langsomt, at man som seer næsten ikke ænser den, lige indtil man – akkurat som filmens hovedpersoner – er fanget i dens greb.
‘Black Mass’
»Som filmseer ved du ofte præcis, hvor i historien du befinder dig, men den regel spiller jeg ikke efter i ‘Black Mass’, og det har jeg aldrig gjort. Så skulle Casey Affleck have været død allerede 10 minutter inde i ‘Out of the Furnace’, og Christian Bale ville have brugt resten af filmen på at hævne ham. Men det ville både have været for nemt og for uinteressant, både for mig som filmskaber og for publikum, fordi det er set et utal af gange før.
Jeg kan ikke lide, når publikum føler instruktørens hånd. Jeg reagerer ikke på den slags film. Livet udspiller sig ikke på den måde, du forventer det skal, og slet ikke i en tre-akts-fortællemodel som kendt fra film. Jeg føler mig manipuleret, når jeg tydeligt kan mærke manuskriptforfatterens tilstedeværelse i film, og når jeg nærmest kan fornemme, hvordan han omhyggeligt har ramt alle de rigtige følelser på alle de rigtige tidspunkter i historien. Alt det synes jeg er noget lort«, siger instruktøren, der snarere end sine amerikanske landsmænd er inspireret af europæiske filmskabere – og deriblandt også en dansker.
»Du ser ikke den slags påklistrede fortællemodeller i Dardenne-brødrenes film, Thomas Vinterbergs ’Festen’ eller ’Jagten’ eller film af Jean-Pierre Melville, Akira Kurosawa eller Satyajit Ray. Det er noget, du ser i amerikanske samlebåndsfilm, og den slags har jeg ingen interesse i at blive en del af«.
Skuespillere i uvante roller
Med sine afvigelser fra Hollywoods sindrige plotkonstruktioner er både ‘Crazy Heart’, ‘Out of the Furnace’ og ‘Black Mass’ film, der lever og ånder i kraft af deres skuespillere — og i sidstnævnte tilfælde kan Johnny Depp med god samvittighed tage en stor del af æren.
‘Black Mass’
»Jeg har længe beundret Johnny. Han er utroligt modig, og ligegyldigt om han spiller Ed Wood, Edward Scissorhands eller endda Mortdecai (David Koepps udskældte film, der aldrig nåede de danske biografer, red.), får Johnny altid noget unikt ud af materialet. Han tager chancer, som de fleste af hans kollegaer ville takke ‘nej’ til. Jeg kender ikke mange skuespillere, der har den samme spændvidde som Johnny, og som ville være i stand til at spille så diabolsk en karakter som ’Whitey’ Bulger efter en karriere domineret af elskværdige roller«, siger Scott Cooper.
»Jeg kan godt lide at caste skuespillere i roller, du aldrig har set dem i før. Tag Jeff Bridges som livstræt musiker, der er røget på flasken i ’Crazy Heart’. Eller tag Christian Bale i ‘Out of the Furnace’ – den varme og skrøbelighed, Christian viste i den film, havde jeg ikke set i nogen andre af hans roller.
Med Johnny Depp i ‘Black Mass’ ville jeg vise verden en ikonisk superstjerne, som de aldrig har set ham før. Mange af hans trofaste fans vil sikkert ikke bryde sig om at se deres mest elskede skuespiller gøre det, han gør i denne film – hvad end det er at kvæle en ung prostitueret eller køre psykisk terror mod en gift kvinde i hendes eget soveværelse. Personligt har jeg aldrig før oplevet Johnny så intens«, siger instruktøren.
»Woody Harrelson havde nær flået huden af sig selv«
Foruden Depp medvirker også Joel Edgerton, Benedict Cumberbatch og Kevin Bacon i ‘Black Mass’ – en stjerneparade, som Scott Cooper med et ydmygt smil kalder »næsten for meget af det gode«.
Og midt i det hele dukker såmænd også den erfarne og evigt imponerende birolleskuespiller Peter Sarsgaard (‘Jarhead’, ‘An Education’) op i tre kortvarige, men kraftfulde scener.
Scott Cooper
»Jeg er enig i ordsproget: ‘Der er ikke små roller, kun små skuespillere’. Og til at spille sådan nogle små roller, er der brug for folk, der brænder igennem. Det kan være i scenen fra ‘Out of the Furnace’, hvor Zoe Saldana i sin korte optræden fortæller Christian Bale, at hun er gravid med en anden mands barn. Eller det kan være den energi og nerve, som Peter Sarsgaard kanaliserer i sine to-tre scener i ‘Black Mass’«.
Om rollen er stor eller ej lille, synes underordnet, når Scott Cooper står ved roret. Det er ikke et tilfælde, at Jeff Bridges fik en Oscar-nominering for sin rørende præstation i instruktørens debut, ‘Crazy Heart’, og at Johnny Depp i øjeblikket rygtes som front runner ved februars kommende prisuddeling.
»Skuespillerne i mine film skal være modige, for jeg beder dem om at finde helt ind til deres karakterers kerne og blive der i flere uger. Den slags er ikke godt for dem. Woody Harrelson havde lyst til at flå sin egen hud af sig i det sekund, vi færdiggjorde optagelserne til ’Out of the Furnace’. Han sagde, at han aldrig havde spillet sådan en karakter, og at han ikke kunne lide sig selv. På samme måde er jeg sikker på, at det også var hårdt for Johnny at leve i hovedet på en karakter som ‘Whitey’ Bulger i så lang tid, som han gjorde«.
Læs også: Vores anmeldelse af ’Black Mass’
Læs også: Johnny Depps karriere i tre faser