Efterårets festival-hype har talt: Her er filmene, der SKAL hentes til Danmark

Festivalerne i Toronto og Venedig bød på flere perler, der endnu ikke er røget i dansk distribution. Vi udpeger otte film, der bør hentes til andedammen straks.
Efterårets festival-hype har talt: Her er filmene, der SKAL hentes til Danmark
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ‘Free in Deed’

De amerikanske sydstater har før sat intens filmdramatik i scene – husk blot hvordan Gene Hackman og Willem Dafoe modkæmpede Ku-Klux Klan-magter i ’Mississippi Burning’, forrige års ’Mud’ med Matthew McCougnaghey eller første sæson af tv-sensationen ’True Detective’, der omsatte sydens nikotingule trøstesløshed til et filmisk slaraffenland.

Tonen synes dog at være en ganske anden i ’Free in Deed’, der blev en anmelderfavorit på årets Venedig-festival – her vandt filmen den såkaldte Orizzonti-sidepris tilegnet ’nye tendenser i verdensfilm’, en pris, der i år blev uddelt af den legendariske ’Ondskabens øjne’-instruktør Jonathan Demme.

‘Free in Deed’ er instrueret af debutanten Jake Mahaffy og omhandler en præst i Memphis’ dybt religiøse lokalsamfund, der agter at gøre det umulige: Han vil ved hjælp af troen som healende kraft redde en ung dreng fra sin livstruende sygdom. Han skal med andre ord bruge et mirakel – koste hvad det vil.

Man aner her en film, der behandler troens kræfter med en uvant seriøsitet. Måske vi ikke er langt fra den guddommelige indgriben, der på smukkeste vis ophævede al logik i Carl Th. Dreyers danske klassiker ’Ordet’ fra 1955 eller det mesterlige fængselsdrama ’Den Grønne Mil’?

Man kan frygte, at danske biografdistributører vil finde det religiøse og afroamerikanske miljø uspiseligt for et dansk biografpublikum. I så fald synes vi dog at gå glip af en stor oplevelse. Vi krydser fingre og beder til de højere magter.

anomalisa
2. ’Anomalisa’

Charlie Kaufmann har filmbranchens mest krøllede hjerne.

Den amerikanske filmmager stod bag manuskripterne til Spike Jonzes hjernevridende genistreger ’Being John Malkovich’ og ’Adaptation.’ og instruerede det oversete storværk ’Synecdoche, New York’ med en fænomenal Philip Seymour Hoffman på afveje i mere end én forstand.

I ’Anomalisa’ fortsætter han i samme spor med en animationsfilm om en forfatters kamp for at overvinde tilværelsens monotoni. I farvefattige stop-motion-billeder drager Michael Stone, en socialt akavet forfatter, der har flere bøger om kundeservice (the horror…) på samvittigheden, ud på en forretningsrejse, hvor han møder en fremmed, der ændrer hans liv.

Filmen er blevet mødt af stor begejstring på efterårets festivaler og sejrede sågar i Venedig, hvor den hjemtog den såkaldte Grand Jury Prize.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. ’Spotlight’

Den journalistiske filmhelt er ikke, hvad han – eller hun – har været.

I den observerende journalistiks kronede dage gik pressens retskafne spydspidser til angreb på de korrupte magthavere på film uden andet end pen, diktafon og det trykte ord som våben. Alan J. Pakulas ’Alle præsidentens mænd’ var pragteksemplaret – en intens, nervevridende og retskaffen Watergate-thriller om den trykte presse som ukuelig vagthund.

Lige siden har digitaliseringen og den faldende tillid til pressen sørget for, at journalisthelten er trukket i baggrunden. Altså lige indtil nu.

For år 2015 lader med ’Spotlight’ og ’Truth’ til at give en renæssance til journalistik på film. Hvor sidstnævnte skildrer den såkaldte ’Rathergate’-skandale, hvor en flok kritiske ’60 Minutes’-journalister måtte strække gevær over for Bush-administrationen, hylder Todd McCarthys ’Spotlight’ The Boston Globes frontalangreb på den katolske kirke. Avisen afslørede således, at kirken dækkede over adskillige pædofile præster.

Som skuespiller har McCarthy før gjort sig på en nyhedsredaktion som journalist med forskruet etik i ’The Wire’, men i ’Spotlight’ står han bag kameraet. Det har han før gjort med stor succes i ’The Station Agent’ og ’The Visitor’, og ’Spotlight’ fik da også store roser på festivalerne i Venedig og Toronto.

Den spås sågar gode chancer til næste års Oscar-uddeling, så det virker sandsynligt, at vi får den at se på dansk grund.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. ‘Room’

’Room’ vandt overraskende hovedprisen på Toronto-festivalen, People’s Choice Award, for snuden af favoritten ‘Spotlight’, og dermed meldte det lille, klaustrofobiske indie-drama sig pludselig ind i det store Oscar-ræs. Prisen er således tidligere gået til film som ’American Beauty’, ’Slumdog Millionaire’ og ’12 Years a Slave’, der senere tog godt for sig af retterne i The Dolby Theatre.

’Room’ handler om en mor og hendes søn, der holdes indespærret i et lille værelse i fem år, inden de samler mod til sig og flygter fra deres kidnapper. Missionen lykkes, men endnu venter den største udfordring: At finde sig til rette i den store, udefinerbare virkelighed.

Dramaet bæres i vidt omfang af Brie Larsen og 8-årige Jacob Temblay, hvis uforfalskede kemi eftersigende tvinger tårerne frem – inden og uden for værelsets fire vægge.

High-rise
5. ‘High-Rise’

Den britiske instruktør Ben Wheatley gør tingene på sin egen måde.

I ’Kill List’ vred Wheatley for eksempel armen om på horror- og thrillergenren med et twist-plot, der (gudskelov) ikke kendte sine egne grænser. Resultatet var en decideret chocker, for det løb koldt ned ad ryggen og sitrede i pandelappen, da filmen i sine slutminutter vendte alt på hovedet.

’A Field in England’ var senere navnet på Wheatleys ustyrlige periode-styretrip, der med sine forvrængede sort/hvid-billeder lignede en farveløs udgave af Refns vikingemareridt ’Valhalla Rising’. Selveste Martin Scorsese kvitterede endda med ordene: »Frygtløs og brillant – en rystende filmoplevelse«.

Med sin nyeste film, ‘High-Rise’, synes Wheatley ikke at være blevet lettere at danse med, men han har på opsigtsvækkende vis fået selskab af stjerner som Tom Hiddleston, Jeremy Irons og Sienne Miller i det, der af Varietys Peter Debruge blev kaldt »et voldeligt, absurd og totalt sammenbrud i filmisk form« på årets Toronto-festival.

’High-Rise’ beskrives som en syret sci-fi-thriller om et dystopisk overvågningssamfund, og lig Joon-ho Bongs ’Snowpiercer’ (2013) bruger Wheatley blot en enkelt setting for at understrege samfundets vanvid – nemlig et enkelt højhus, der som ’Snowpiercer’s togvogn besidder alle menneskehedens sindelag i sit farverige interiør.

Måske det skal opleves for helt at kunne forstås? Lad det i så fald blive på det store lærred, tak.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. ‘Brooklyn’

Med stjernefrøet Saoirse Ronan øverst på plakaten og britiske John Crowley i instruktørsdet er periodedramaet ‘Brooklyn’ noget nær selvskrevet til de danske biografer.

Crowley har tidligere stået bag det energiske multiplot-drama‘Intermission’ (2003) med Cilian Murphy og Colin Farrell, mens han banede vejen for ‘the Amazing Spider-Man’-stjernen Andrew Garfields karriere med den benhårde og uafrystelige ‘Boy A’ (2007).

Saoirse Ronan er måske bedre kendt som ansigt end som navn, men ikke desto mindre storspillede den nu blot 21-årige skuespillerinde i blandt andet action-thrilleren ‘Hannah’ og krigsromancen ‘Soning’, men hun agerede noget nær eneste lyspunkt i Peter Jacksons mislykkede ‘The Lovely Bones’.

I ‘Brooklyn’, der er en filmatisering af den verdensberømte forfatter Colm Tóibíns roman af samme navn, spiller Ronan en irsk immigrant, Ellis, der søger arbejde i 1950’ernes Brooklyn. På sin vej møder hun naturligvis masser af farverige og varme personligheder (spillet af blandt andre Domhnall Gleeson fra årets sci-fi-perle ‘Ex-Machina’), men pludselig må hun vælge side: Findes fremtiden i New Yorks gader eller i Irlands velkendte hjemstavn?

‘Brooklyn’ blev rost til skyerne på årets Toronto-festival, hvor blandt andre Varietys Todd Mccarthy kaldte filmen for en »superb, følelsesmæssigt turbulent oplevelse«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. ’Demolition’

Efter at have udforsket flere radikale yderpunkter (sygelig sensationsjournalist i ’Nightcrawler’, boksebøf i ’Southpaw’) lander Jake Gyllenhaal i ’Demolition’ midt i den trivielle hverdag som karrirerebesat alvorsmand med attachémappe. Hans liv vendes dog på vrangen, da hans kone omkommer i et biluheld.

Som behandling af traumet fortæller han sin livshistorie til firmaet bag den slikautomat, der brød sammen, da hans kone lå på intensiv, alt imens han slår sin fortid i stumper og stykker – bogstaveligt talt.

Det ligner et bittersødt, opbyggeligt angreb på storbylivets karriereræs, en afdæmpet udgave af ’Falling Down’, men de kreative kræfter bag filmen gør, at forventningerne skrues i vejret. Mens Gyllenhaal suppleres af Naomi Watts (’Mulholland Drive’, ’Birdman’) og Chris Cooper (’American Beauty’) på rollelisten, står ’Dallas Buyers Club’-bagmanden Jean-Marc Vallée for instruktionen.

Eye in the sky
8. ‘Eye in the Sky’

Med sit fokus på droner som krigsteknologi blev ’Eye in the Sky’ fremhævet som et af de mest samtidsrelevante indslag på årets Toronto-festival.

I filmen spiller Oscar-vinderen Helen Mirren en operativ militærleder, der sætter en ung drone-pilot (spillet af ’Breaking Bad’s Aaron Paul) til at angribe et hovedkvarter for somaliske terrorister. Men ikke alt er, som det ser ud til i den formodede target zone – og hvad der lignede en skråsikker udførelse af et drone-angreb, bliver pludselig en intens nervekrig mod civile tab.

Instruktøren Gavin Hood slog igennem med det sydafrikanske drama ’Tsotsie’, der helt fortjent sikrerede ham en billet til Hollywood – en billet, han i første omgang omsatte til det vellykkede politiske udenrigsdrama ’Rendition’ med Jake Gyllenhaal og Reese Witherspoon, men som senere tog ham på afveje med ’X-Men Orginis: Wolverine’ og sci-fi-fuseren ’Ender’s Game’.

Med ’Eye in the Sky’ synes Hood dog at være tilbage, hvor han i første omgang gjorde sig bemærket med realismen fra ’Tsotsie’ og intensiteten fra ’Rendition’. Med sit aktuelle tema og stærke cast – der udover Mirren og Paul tæller Alan Rickman (’Die Hard’, ’Harry Potter’) og ’Captain Phillips’-skurken Barkhad Abdi – er der umiddelbart ingen vej uden om denne her.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af