’Master of None’
En uregerlig undren gennemsyrer ’Master of None’, der er noget så forfriskende som en opdagelsesrejse ind i sociale strukturer, normer og forudsætninger – tilsat en generøs dosis humor.
I syvende afsnit begår hovedpersonen Dev (Aziz Ansari) og veninden Denise (Lena Waithe) en civil anholdelse af en mand, der masturberer i metroen. Bedst som det ligner en simpel joke på bekostning af en seksuel afviger (se taberen, der spiller den af i metroen!), tager situationen en uventet drejning. Manden falder i snak med Dev og Denise:
»It’s just something I do. What if society told you, you couldn’t do the sexual acts that you like?«
»Well, the sexual acts we like don’t traumatize other people«, svarer Dev, inden manden igen går Dev og Denise på klingen: »But if they did I bet you’d have some real internal conflict, right?«
Få minutter senere i samme afsnit sympatiserer Dev med en kvinde, der er blevet bedt om at smile mere på sit arbejde: »Why should you smile more? Why? Because women get paid 23 cents less on the dollar?«
Afsnittet hedder ’Ladies and Gentlemen’ og fremhæver med stor præcision – og humor – de forskellige vilkår for mænd og kvinder. Ligeledes har de øvrige ni afsnit hvert deres fokusområde lige fra forældreskab og generationsforskelle til utroskab. Allerede midtvejs gennem sæsonen finder serien sin tone – og derfra bliver det kun bedre.
’Master of None’ er blevet sammenlignet med ’Louie’ og slut-70’ernes Woody Allen og deler da også disses forkærlighed for krøllet dialog og absurditeter, men adskiller sig også på særligt ét punkt. Hvor Louis C.K. og Woody Allen er navlepillende indadkiggende, er Aziz Ansari nærmest demonstrativt udadvendt.
Han insisterer på at se enhver sag fra begge sider. Scene efter scene sniger Ansari en slags eftertænksomhedens ubehag ind i serien. Når blottere pludselig er mennesker, utroskab kan styrke et ægteskab, og børn ikke nødvendigvis er livets mening for alle (som i 99 procent af amerikansk underholdning), bliver vi tvunget til at mærke efter.
Netflix’ senest tv-satsning er dog ikke kun alvorlig snak, men også helt grundlæggende morsom. Tag blot Dev og vennen Arnolds (Eric Wareheim) to minutter lange snak om, hvorvidt Eminem i ’Lose Yourself’ fra ’8 Mile’ rapper som sin karakter Jimmy eller som Eminem. Det er metatekstuelt supernørdet på den helt rigtige måde.
Det er netop i de ubesværede skift mellem let, popkulturelt indsovset referencehumor og dybe overvejelser om sociale strukturer, at ’Master of None’ virkelig skinner igennem. ’Master of None’ er efterårets helt store positive overraskelse.
Kort sagt:
Aziz Ansari slog igennem som swaggerkongen Tom Haverford (#treatyoself) i ’Parks and Recreation’, men det er hans rolle som Dev i ’Master of None’, han fremover vil blive husket for. En lige dele underholdende og ærlig serie med noget så forfriskende som et budskab.
Anmeldelsen er baseret på de syv første afsnit.
Læs også: De uimodståelige højdepunkter fra Aziz Ansaris karriere