I går aftes løb andet afsnit af DR’s dramasatsning ’Bedrag’ over skærmen. Serien har fået flotte anmeldelser, blandt andet fire stjerner fra vores anmelder.
I et flerlaget plot om mystiske dødsfald blandt vindmøllearbejdere, organiseret virksomhedssvindel og et skæbnesvangert biltyveri hudfletter ‘Bedrag’ den økonomiske krises konsekvenser, og på rollelisten ses både gamle kendinge som Thomas Bo Larsen og Nikolaj Lie Kaas samt stortalenterne Esben Smed (‘Sommeren 92’) og Natalie Madueño (‘Lev stærkt’).
Bag serien står Jeppe Gjervig Gram, der var episodeforfatter på ‘Borgen’ og med ’Bedrag’ har fået chancen som styrmand på en stor serieproduktion til bedste sendetid.
Hvorfor valgte du at lave en serie om økonomisk kriminalitet?
»Fordi det både er vigtigt og dybt fascinerende. Hvis et emne fylder så meget i samfundet, som politik eller økonomi gør, så er det for fristende ikke at gribe fat i det og forsøge at omdanne det til drama. Det kan godt være, at økonomi lyder tørt, men det gør politik jo også. Da vi i sin tid gik i gang med ’Borgen’, sagde selv politikerne, at de syntes, det lød kedeligt.
Men altså, hvis man kigger rundt på de store økonomiske kriminalsager, vi har haft i Danmark, ser man jo tydeligt, hvor vilde historier der gemmer sig, og hvor farverige karakter de befolkes af – tag bare Kurt Thorsen, Rasmus Trads og Stein Bagger«.
Du skrev halvdelen af afsnittene på ’Borgen’, hvilket selvfølgelig må have åbnet nogle døre. Men hvordan fik du i sidste ende lov til at skabe din egen tv-serie?
»Det startede med, at Tobias Lindholm og jeg – faktisk mens vi sammen skrev på ’Borgen’ – snakkede om, at økonomi var et spændende emne. Vi startede med at idéudvikle sammen, men så måtte han springe fra, fordi der både var gang i familien og en masse spillefilm. Så teamede jeg op med forfatterne Anders August og Jannik Tai Mosholt, og sammen skabte vi manuskriptet til serien.
Men det er klart, at DR viste mig en vis tillid på baggrund af ’Borgen’, hvor jeg havde vist mig i stand til at behandle kompliceret stof, som skulle omdannes til underholdningsdrama søndag aften kl. 20«.
For nyligt fortalte Dunja Gry Jensen os, at hun var inspireret af ’The Wire’, da hun skrev ’Norskov’ til TV 2. Var du på samme måde inspireret af en specifik serie under arbejdet med ’Bedrag’?
»Med den her serie var det faktisk ekstra interessant, fordi vi ikke havde nogen anden serie at spejle os i. På ’Borgen’ spejlede vi os meget i ’The West Wing’, og selvom vi vidste, at vi ikke var lige så dygtige som Aaron Sorkin (’The West Wing’s forfatter, red.) eller måtte lade serien være lige så fagtung, så kunne vi i det mindste lade os inspirere af den.
Med ’Bedrag’ var det vaskeligt, fordi der ikke var lavet nogen serie om emnet. Vi kiggede på filmen ’Margin Call’ og vurderede, hvor al økonomisnakken fungerede fedt, og hvor den blev for elitær til en DR-serie. På det rent strukturelle plan kiggede vi også på ’The Wire’, for den elsker vi alle sammen, men vi vidste også godt, at vi ikke kunne gøre som David Simon og angribe emnet med samme antropologiske fokus, fordi hans publikum – relativt set – er meget mindre. ’The Wire’ er en meget smal serie, og vi skulle lave noget bredt og folkeligt.
Jeg ved, der har været masser af produktioner i udvikling, der har handlet om økonomi, men ingen af dem er blevet til noget. Nok fordi producenterne ikke har troet, at en serie om økonomi ville kunne finde et publikum. Vi følte faktisk lidt, at vi gik ind i ukendt terræn«.
Jeppe Gjervig Gram. Foto: Bjarne Begius Hermansen/DR.
I ’Bedrag’ har vi flere klassiske tv-karakterer, for eksempel den stålfaste karrierekvinde spillet af Natalie Madueño, der i ’Borgen’ havde en pendant i Birgitte Hjort Sørensens karakter. Hvordan undgår man, at sådan en karakter bliver en kliché?
»Man forsøger selvfølgelig hele tiden at være original, og samtidig kan man sige, at der er skrevet så mange serier før, at det nogle gange er svært at opfinde den dybe tallerken. Faktisk er det endda rart at have nogle genkendelige holdepunkter, når emnet er ret komplekst, så man som seer har noget at støtte sig ved. Derfor har vi for eksempel ikke været bange for at have klassiske krimielementer med«.
Ja, Thomas Bo Larsens egenrådige og ukuelige politimand er måske beslægtet med Carl Mørck fra Jussi Adler-Olsen-krimierne, men alligevel føles han anderledes menneskelig. Hvorfor?
»Ja, den karakter er jo set hundrede gange før. Betjenten, som bryder reglerne for at opklare forbrydelsen, er jo på ingen måde en ny opfindelse. Men han er en fed motor i en krimi, for han er en karakter med en klar vilje, og den slags er altid fede at følge.
Vi ville oven i købet gøre ham til et interessant menneske og få lov til at dykke ned i familiemanden – at se Thomas Bo Larsen som familiemand. Det har været et stort kick for alle os bag kameraet at se Thomas i en voksen rolle som en ansvarsfuld mand. Og som Thomas selv har sagt det, var det helt nyt for ham at få lov at sidde på forsædet i politibilen i stedet for på bagsædet«.
I første scene af første afsnit springer han ligefrem i vandet for at indhente bevismateriale.
»Ja, vi sloges længe med åbningen, men jeg er blevet rigtigt glad for den. Jeg synes, at det var en god måde at vise hans viljestyrke, men også hans menneskelige sårbarhed med den blege overkrop og underbukserne.
Vi får lov at se ham blottet fra starten. I overført betydning tænker vi meget på Thomas Bo Larsens karakter som én, vi har lyst til at blotte. Han skal vises som både stærk og sårbar, og det kommer han også til at blive i de kommende afsnit«.
Læs også: Anmeldelse af ‘Bedrag’