‘Game of Thrones’ sæson 6 afsnit 4: Fronterne er trukket op

Det har holdt hårdt og hårdere, end det burde, men man kan efterhånden tillade sig at håbe på noget bedre. Efter tre indledende afsnit af ‘Game of Thrones’, der har fortalt meget lidt om de bærende karakterers mulige skæbner, er der i mere end én forstand skruet op for blusset i fjerde afsnit af sæson 6.

For ’Book of the Stranger’ rummer særligt to stærke øjeblikke, der skuer fremad og er med til at lægge grobunden for endnu flere øjeblikke af slagsen og et mere interessant kapitel i kampen om The Iron Throne.

Det ene er Sansa Stark, der rider gennem porten til Castle Black for at genforenes med Jon, og det andet er billedet af dothrakierne, der knæler foran deres genopståede, flammefødte khaleesi.

I sin helhed udstiller afsnittet seriens største plusser og minusser. I snakkescenerne fra Castle Black, The Red Keep og Meereen mister serien pusten, men det meste er glemt, og seriens momentum føles næsten endeligt genetableret efter den storladne finale i Vaes Dothrak.

Daenarys endelig klar

Det er den samme anke, som jeg før har luftet. Minidramaerne er ringe forløst, fordi alt for lidt sættes på spil, og fordi replikkerne halter betragteligt. Men er serien ude af stand til at forløse det mindste, har den anderledes godt greb om det store drama. Her er der ikke brug for fødselshjælp, når Daenerys får frie tøjler til at rense og udrense i sit sande element og ender med at træde sejrrigt ud af flammerne. Det er en medrivende og opløftende finalesekvens.

Skal man udsætte noget på den seance, er det, at hele plottråden minder påfaldende meget om afsnittene i Astapor fra sæson 3, der kulminerer i ’And Now His Watch Is Ended’.

Ligesom i sæson 3 spilles der i indledningen på, at Daenerys er sprogligt udenforstående (slaveejeren Kraznys spotter hende på High Valyrian, mens dothrakierne i sæson 6 spotter hende på Lekh Dothraki). Og ligesom i Astapor ender Daenerys med at bruge ild til at slå dothrakiernes ledere ihjel. Belønningen for hendes gerninger er den samme i begge tilfælde: En skrækindjagende og berømmet hær.

Og når Daenerys til allersidst står alene tilbage i ensom, nøgen og fuldkommen majestæt, minder det også om en anden scene – den sidste scene fra første sæsons sæsonfinale ’Fire and Blood’.

Men de paralleller er nærmest glemt, da vassalerne Jorah og Daario beundrende beskuer deres herskerinde fra første parket. For det er ikke erobringen af Vaes Dothrak alene, der her er på spil. Finalens stærke implikationer for dragedronningens fortsatte færd er det egentlige brænde på bålet. Det er spændende, fordi det lader til, at hun endelig er parat til at udkæmpe kampen om The Iron Throne.

Ramsay vs. Stark

Det har ellers længe haft lange udsigter, og det kan man i bagklogskabens skær kun beklage. I den bedste af alle Essos-verdener ville Daenerys være draget til Vaes Dothrak umiddelbart efter Khal Drogos død, og i den forstand er det nærmest ironisk, når hun af dothrakierne klandres for sit brud på denne skik.

Afstikkerne til Qarth, Astapor og Meereen har skuffet alt for ofte og budt på alt for lidt. Daenerys’ dramatiske potentiale ligger i transformationen fra blufærdig ungmø til standhaftig erobrer, og den har hun allerede gennemgået, da hendes drager fødes i ’Fire and Blood’. Det er næsten utroligt at tænke på, at det er mere end fire sæsoner siden. Alt for ofte har man haft den fornemmelse, at hendes bue skulle bremses, mens serien gjorde Westeros rede til hendes ankomst.

I ’Book of the Stranger’ er der endelig og i det hele taget noget under opsejling. Rickons tilfangetagelse animerer Jon til at følge Sansas råd og forsøge at samle The North. Og i King’s Landing når de forskellige fraktioner til enighed om at slå fælles fodslag mod deres fælles fjende: The High Sparrow. Timingen i King’s Landing er helt tilfældig, og man fristes til at spørge, om det samme ikke kunne være sket i sæsonens første afsnit. Intet har forandret sig, siden The Small Council forlod salen i afsnittet forinden, og den eneste grund til at udsætte vendepunktet virker til at være, at der endnu resterer lidt mere end en håndfuld afsnit i indeværende sæson.

Men bedre sent end aldrig. For nu sker der da noget. Særligt Sansa og Jons alliance har spændende udsigter, og forhåbentlig kan makkerparret sætte en stopper for Ramsay Bolton. Ramsays udskejelser er fortsat malet så sort i sort, at man næsten ikke kan trækkes med dem længere – mordet på Osha er bare det seneste tilfælde – og mødet med Stark-børnene virker uundgåeligt. Som så ofte før er det Littlefinger, der er den helt store ubekendte, men Umber-klanens omskiftelige position kan også ende med at spille ind.

Det promiskuøse og dødbringende

I ’Book of the Stranger’ citerer The High Sparrow fra den religiøse skrift af samme navn. Og det er erkendelsen af det fremmede og det falske i karakterernes indre og forvandlingen til noget andet, der er afsnittets helt store tema. The High Sparrow er skomageren, der ender med at gå barfodet, og det er et eksempel på et helt klassisk modsætningsforhold, og en helt klassisk forvandling, i ‘Game of Thrones’.

I Daenerys kontrasteres det forlegne og sårbare med det promiskuøse og dødbringende. I Jon er det troen på løfterne og det hæderlige, der udfordres af de barske realiteter og mordet i mørket. Det er tankevækkende, at det er Sansa, der overtaler sin halvbror til at tage Winterfell tilbage. Hendes rosenrøde ridderunivers er for længst erstattet af erfaringerne fra indersiden af Joffrey og Ramsays rædselskabinetter.

En anden karakter, der er kommet mere end almindeligt forslået ud på den anden side og efterhånden er nået full circle, er Theon. I ’Book of the Stranger’ kommer han hjem til Pyke, men det er et bittert gensyn. Ligesom Jaime og Cersei har fornedrelsen trukket mere sympatiske træk frem i ham, og det er slet ikke til at genkende den storskrydende, magtliderlige og selvcentrerede yngling, der erobrede Winterfell og forrådte Stark-familien.

Han er kuet, lemlæstet og besejret. Og alligevel aner man et menneske bag facaden, der er mindre fremmed for ham end den ondskabsfulde, nidkære persona, han optrådte som engang. Ligesom The High Sparrow har han mødt The Stranger, men mødet har kostet ham mere end hans sko.

’Book of the Stranger’ starter godt, mister pusten i midten og indhenter det meste af det tabte til sidst. Afsnittet er med til at trække en række fronter op, som virker lovende for resten af sæsonen. Vigtigst af alt er det, at der venter store udfordringer forude for bærende karakterer som Jon, Daenerys og Tyrion. Det skal nok blive spændende.