Cannes-konkurrencen 2016 er blevet beskrevet som en åben årgang uden ét indlysende mesterværk, der umuligt kunne andet end at vinde den eftertragtede Guldpalme.
Mange kritikere pegede dog i retning af tyske Maren Ades humoristiske drama ‘Toni Erdmann’, men det blev i stedet den britiske veteraninstruktør Ken Loach, der vandt Guldpalmen for ‘I, Daniel Blake’. Det er anden gang, Loach vinder Guldpalmen – første gang var med ‘The Wind That Shakes the Barley’ i 2006.
Den britiske instruktør skriver sig dermed ind i en eksklusiv klub bestående af nu otte instruktører, der har vundet Guldpalmen to gange. Gruppen består, udover Loach, af svenske Alf Sjöberg (1946, 1951), Francis Ford Coppola (1974, 1979), danske Bille August (1988, 1992), Emir Kusturica (1985, 1995), Shohei Imamura (1983, 1997), Luc og Jean-Pierre Dardenne (1999, 2005) og Michael Haneke (2009, 2012).
Årets juryformand var ‘Mad Max’-instruktør George Miller, der stod i spidsen for en broget skare bestående af Mads Mikkelsen, Kirsten Dunst, Donald Sutherland, Vanessa Paradis, ‘Son of Saul’-instruktør Lazslo Nemes, den franske instruktør Arnaud Desplechin, skuespiller/instruktør Valeria Golino og den iranske producer Katayoon Shababi.
Vidunderbarnet Xavier Dolan modtog Grand Prix, den næstmest prestigefyldte pris efter Guldpalmen, for sin film ‘It’s Only the End of the World’, der ellers fik en blandet modtagelse. Juryens pris gik til Andrea Arnolds ‘American Honey’, mens Christian Mungiu (‘Graduation’) og Oliver Assayas (‘Personal Shopper’) måtte dele prisen for bedste instruktør.
Danske Nicolas Winding Refn, som i 2011 vandt instruktørprisen for ‘Drive’, måtte gå tomhændet hjem med sin nye polariserende film, ‘The Neon Demon’.
I underkonkurrencen Un Certain Regard var der til gengæld skandinavisk gevinst, da finske Juho Kuosmanen vandt hovedprisen for sit alternative boksedrama ‘The Happiest Day in the Life of Olli Mäki’. Og så vandt den danskproducerede Afghanistan-film ‘Wolf and Sheep’ hovedprisen i parallelserien Director’s Fortnight.
Her er alle årets vindere:
Hovedkonkurrencen
Guldpalmen: ‘I, Daniel Blake’ (Ken Loach)
Grand Prix (andenpræmien): ‘It’s Only the End of the World’ (Xavier Dolan)
Juryens pris (tredjepræmien): American Honey (‘Andrea Arnold’)
Bedste instruktør: Cristian Mungiu (‘Graduation’) / Olivier Assayas (‘Personal Shopper’)
Bedste kvindelige skuespiller: Jaclyn Jose (‘Ma’Rosa’)
Bedste mandlige skuespiller: Shahab Hosseini (‘The Salesman’)
Bedste manuskript: ‘The Salesman’ (Asghar Farhadi)
Un Certain Regard
Hovedprisen: ‘The Happiest Day in the Life of Olli Mäki’ (Juho Kuosmanen)
Juryprisen: Harmonium (Koji Fukada)
Bedste instruktør: Matt Ross, ‘Captain Fantastic’
Bedste manuskript: Delphine Coulin & Muriel Coulin, ‘The Stopover’
Specialprisen: ‘The Red Turtle’ (Michael Dudok de Wit)
Cinefondation (kortfilm)
Førstepladsen: ‘Anna’ (Or Sinai)
Andenpladsen: ‘In the Hills’ (Hamid Ahmadi)
Tredjepladsen: ‘A Nyalintás Nesze’ (Nadja Andrasev) / ‘La Culpa, Probablemente’ (Michael Labarca)
Director’s Fortnight (parallelsektion)
Art Cinema Award til en spillefilm: ‘Wolf & Sheep’ dir. Shahrbanoo Sadat
SACD Award til en fransksproget spillefilm: ‘The Together Project’ (Solveig Anspach)
SACD særlig anerkendelse: ‘Divines” (Houda Benyamina)
The Europa Cinemas Label til en europæisk spillefilm: ‘Mercenary’ (Sacha Wolff)
Illy Prize til en kortfilm: ‘Chasse Royal’ (Lise Akoka, Romane Gueret)
Illy særlig anerkendelse: ‘The Beast’ (Miroslav Sikavica)
Critic’s Week (parallelsektion)
Cannes Critics’ Week Grand Prize: ‘Mimosas’ (Oliver Laxe’)
France 4 Visionary Award: ‘Album’ (Mehmet Can Mertoglu)
Leica Ciné Discovery Prize til en kortfilm: ‘Prenjak’ (Wregas Bhanuteja’)
GAN Foundation Award for distribution: ‘One Week And A Day’ (Asaph Polonsky)
SACD Prize: ‘Diamond Island’ (Davy Chou)
Canal Plus Award til en kortfilm: ‘Birth Of A Leader’ (Brady Corbet)
FIPRESCI (uafhængig kritikerpris): ‘ Toni Erdmann’ (Maren Ade)
Queer Palm Jury: ‘The Lives of Thérese’ (Sébastian Lifshitz)
Palm Dog (bedste hund): Nellie i Jim Jarmusch’ ‘Paterson’
Æresguldpalmen: Jean-Pierre Léaud
Læs også: De største what-the-fucks i Cannes 2016 – pædofili, Paris Hilton og verdens værste pr-stunt