Vores ønskeliste til Emmy-uddelingen på søndag – fra ’Fargo’ til ‘Mr. Robot’ og Aziz Ansari

Vores ønskeliste til Emmy-uddelingen på søndag – fra ’Fargo’ til ‘Mr. Robot’ og Aziz Ansari

På søndag overrækkes tv-branchens svar på Oscar, Emmy Awards, i Los Angeles. ’Game of Thrones’ og ’Veep’ hører til blandt de store favoritter, og det kan man jo ikke for alvor beklage sig over.

Emmy-priserne har dog – ligesom fætter Oscar – også en tendens til at spille sikkert og reaktionært, hvilket den årelange prishøst til ’Modern Family’ og ’The Big Bang Theory’s Jim Parsons bevidner.

Begges sejrsrækker er dog brudt inden for de seneste par år, og noget tyder på, at Emmy-akademiet i stigende grad har fået øjnene op for nogle af tidens mere progressive serier: Fra ’Transparent’ til ’Mr. Robot’ og ’The Americans’.

Men hvem skal på sejrskamlen på søndag, hvis Emmy-medlemmerne virkelig skal aftvinge sig vores respekt? Her er vores højeste ønsker.

 

(‘The Americans’)

1. ’The Americans’ som bedste dramaserie

Det kan virke paradoksalt at pege på ’The Americans’ som vinder af den prestigefyldte pris for bedste dramaserie, når vi udnævnte ’Better Call Saul’ – der også er nomineret – som den bedste serie i første halvår af 2016.

Men priser handler også om, hvem der fortjener at vinde i det store billede, og her fortjener få det så meget som ’The Americans’. FX’ fremragende serie om et russisk spionpar i USA blev overset år efter år, men ved sæson fire skete der endelig noget: ’The Americans’ er for første gang indlemmet i de store kategorier, og det ville være fantastisk at se den stryge hele vejen til tops.

 

Mr. Robot Rami Malek
(Rami Malek i ‘Mr. Robot’)

2. Rami Malek som bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie

Hackerserien ’Mr. Robot’ har taget tv-branchen med storm, og særligt Rami Malek, der spiller hovedrollen som den unge Elliott, som hverves til en større hackerrevolution, har imponeret alle.

35-årige Malek formår både at være introvert, dragende og mystisk, og selv hvis man til tider skulle stå af det relativt komplicerede hackerplot, er hans blotte tilstedeværelse nok til at fange interessen.

Han er oppe imod sværvægtere som Kevin Spacey (’House of Cards’), Bob Odenkirk (’Better Call Saul’) og Kyle Chandler (’Bloodline’), men faktisk er han bookmakernes favorit til at vinde.

 

oj00_AL_
(Sarah Paulson i ‘American Crime Story’)

3. Sarah Paulson som bedste kvindelige hovedrolle i en miniserie

Sarah Paulson har haft et stort år. Hun er både nomineret for bedste birolle i en miniserie for sin tilbagevendende indsats i ’American Horror Story’ og for sin rolle i AHS-aflæggeren ’American Crime Story’, der i sin første sæson handlede om retssagen mod O.J. Simpson.

Her spillede Paulson den storrygende anklager Marcia Clark, der er arrogant sejrsikker til at begynde med, men siden oplever modstandernes og mediernes beskidte kneb. Paulson fanger hver en trækning af skuffelse og foragt i Clarks ansigt – hvilket ikke mindst går op for én, når man oplever den virkelige Clark i dokumentarserien ’O.J.: Made in America’.

 

(‘Key & Peele’)

4. ’Key & Peele’ for bedste sketchshow

Keegan-Michael Key og Jordan Peele lukkede deres sketchshow ned efter femte sæson, men hvilke fem sæsoner det har været. Klassikerne står i kø (vi har fremhævet en række af dem her), og bundniveauet har været imponerende højt.

Showet har dog endnu ikke vundet i kategorien ’Outstanding Variety Sketch Series’, hvor det er oppe mod stærke konkurrenter som ’Inside Amy Schumer’, ’Saturday Night Live’ og ’Documentary Now!’.

Emmy bør give Key & Peele den afskedssalut, de har gjort sig fortjent til!

 

(‘Fargo’)

5. Fargo for bedste miniserie

Sidste år kårede vi ’Fargo’ sæson 2 til årets bedste tv-serie overhovedet, så naturligvis bør Noah Hawleys sublime videreudvikling af Coen-brødrenes univers også vinde kategorien bedste miniserie.

Den er oppe imod ’American Crime’, Susanne Biers ’The Night Manager’, ’Roots’ og ovennævnte ’American Crime Story’, fine serier, der dog ikke er i nærheden af den synæstetiske perfektion, der bliver lagt for dagen i ’Fargo’s spraglede univers af stolte gangstere, rumvæsener og velmenende lillebymennesker.

Det var et genialt træk af Noah Hawley at skrue tiden tilbage til 1979, for tidsbilledet af et USA på kanten af Reagan og den digitale revolution gav serien det sidste nyk op mod mesterværksniveau.

 

kerri russellwa.1920
(Keri Russell i ‘The Americans’)

6. Keri Russell for bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie

Vi vender tilbage til ’The Americans’, for det vil ingen skam være, hvis den får flere store priser med i bagagen.

Begge hovedrolleindehavere, Matthew Rhys og Keri Russell, der i øvrigt nu også danner par i virkeligheden, er nomineret. Men skal vi vælge én, må valget falde på den tidligere Felicity-stjerne, der som både kølig og kærlig husmorspion viser helt nye sider af talentet afsnit efter afsnit.

Det er en isnende stærk præstation, og det er i sig selv en skandale, at hun ikke har været nomineret før nu. Hun kæmper mod Claire Danes (’Homeland’), Viola Davis (’How to Get Away with Murder’), Tatiana Maslany (’Orphan Black’), Taraji P. Henson (’Empire’) og Robin Wright (’House Of Cards’), et stærkt felt, hvor sidstnævnte nok er favoritten. Vi hepper dog på Russell.

 

game-thrones
(Lena Headey i ‘Game of Thrones’)

7. Lena Headey for bedste kvindelige birolle i en dramaserie

Der er mange fornemme skuespilpræstationer i ’Game of Thrones’, men hver gang, vi har set et afsnit, hvor Cersei for alvor har fået lov til at udfolde sig, er det hendes foruroligende blik, der brænder fast på nethinden.

Lena Headey kan levere en iskold svada bedre end de fleste, men som vi har set adskillige gange undervejs, formår hun også at give karakteren en afgørende følsomhed.

Headey er nomineret for finaleafsnittet ’The Winds of Winter’, der starter med den lange, fænomenale sekvens, hvor Cersei bomber sine modstandere ved retssalen i The Great Sept of Baelor, mens hun selv småsmiler og sætter sig på Jerntronen. Det ordløse udtryk, Headey lægger for dagen her, fortjener i sig selv en Emmy.

Hun er blandt andet oppe mod ’Game of Thrones’-kollegaerne Emilie Clarke (Daenerys) og Maisie Williams (Arya).

 

(‘Master of None’)

8. Aziz Ansari for bedste instruktør i en komedieserie

Aziz Ansaris ’Master of None’ var en af sidste års store positive overraskelser på komediefronten, og særligt ét afsnit stak ud: ’Parents’, hvor han kontrasterede sin egen privilegerede tilværelse i New York med sine forældres barske baggrund i Asien og deres oplevelser som førstegenerationsindvandrere i USA.

Det var et af de afsnit, hvor Ansari viste sin evne og vilje til at tage alvorlige tematikker op i det ellers letspiselige format. Ansari er selv nomineret som bedste instruktør på afsnittet, og det er en pris, han bør tage hjem.

Konkurrenterne tæller to ’Silicon Valley’- og tre ’Veep’-afsnit.

 

(Miguel Sapochnik)

9. Miguel Sapochnik ’Battle of the Bastards’

’Game of Thrones’-afsnittet ’Battle of the Bastards’ delte vandene i sådan en grad, at vi måtte lave både en negativ og positiv anmeldelse.

Men at de kampscener – med Jon Snow heltemodigt kæmpende mod overmagten – der var afsnittets højdepunkt, var flot forløst, må de fleste kunne blive enige om.

I instruktørstolen sad Miguel Sapochnik, der efterhånden har specialiseret sig i seriens actiontunge episoder (han instruerede også ’Hardhome’). Og i ’Battle of the Bastards’ leverede han taktil, åndeløs infight, som vi ærlig talt aldrig har set magen til på tv før. Det skal selvfølgelig belønnes.

 

fargofinalfinalet
(Bokeem Woodbine (venstre) og Jean Smart (højre) i ‘Fargo’)

10. Bokeem Woodbine og Jean Smart for bedste birolle i en miniserie

Vi er ikke helt færdige med ’Fargo’, for serien var ikke alene en stilistisk og dialogmæssig fornøjelse, den serverede også årets ubestridt bedste skuespillerensemble.

Jeffrey Donovan, Jesse Plemons, Kirstin Dunst, Patrick Wilson og Ted Danson fortjener alle hæder, men de virkelige standouts var Bokeem Woodbine som Kansas-gangsteren Mike Milligan og Jean Smart som matriarken Floyd Gehrardt.

Begge kæmper med tiderne, der ændrer sig, for mens Mike er en oldschool-cool pistolmand, stiller Floyd sig tilfreds med det lille imperium, hendes familie nu engang har. Deres skæbner er vidt forskellige, men begge bærer alligevel begge præg af en vis melankoli, og Woodbine og Smart forstår og formidler dem med sans for enhver kropsbevægelse.

Læs også: Hvorfor er du ligeglad med Emmy, når du elsker Oscar?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af