’Allied’: Brad Pitt skuffer stort i nyt krigsdrama
De første 10-15 minutter af ’Allied’ er klart de bedste i filmen. I åbningsscenen ser vi Max Vatan (Brad Pitt), en canadisk efterretningsagent, der i 1942 lander midt ude i en ørken i Marokko i en faldskærm. En skummel chauffør samler ham op og overleverer en kuffert med våben og tøj – og en vielsesring. Hvad er det, Max Vatan skal? Og hvem er han?
Det er spændende lige med det samme. Vatan viser sig at arbejde for det britiske Royal Air Force, og i Casablanca mødes han som aftalt med Marianne Beauséjour (Marion Cotillard), som er medlem af den franske modstandsbevægelse. Her skal de to, der ikke kender hinanden i forvejen, spille deres roller som et imødekommende, lykkeligt ægtepar. I virkeligheden er de dog i Marokko for i fællesskab at udføre et snigangreb på en række højtstående nazister.
Så er vi i gang.
Desværre går det siden hastigt ned ad bakke i denne romantiske Anden Verdenskrigs-thriller. Jo længere vi kommer hen, jo mere bedaget, hul og gammeldags fremstår ’Allied’ – som en film, der burde være optaget i 1940’erne eller 50’erne. Til at begynde med befinder vi os som sagt i Casablanca, og man mangler egentlig bare, at Humphrey Bogart eller Ingrid Bergman pludselig tropper op i en scene eller to, før illusionen ville være perfekt.
Både Brad Pitt og Marion Cotillard skuffer gevaldigt. Pitt underspiller slet og ret så ihærdigt, at det bliver for meget. Når man har set, hvad han ellers tidligere har præsteret, tænk ’Inglourious Basterds’, ’Seven’ og ’The Tree of Life’, så er det her nærmest pinagtigt. Pitts spil føles tomt, stift og uinspireret. Og on screen-kemien mellem ham og Marion Cotillard, som jo har afstedkommet ikke så få (fuldkommen ubekræftede) spekulationer om en romance, der skulle være skyld i Pitts skilsmisse med Angelina Jolie, er reelt ikke-eksisterende.
Marion Cotillard gør ellers sit bedste for at rette op på nogle af sine betontunge replikker. Men også hun er set meget bedre før, fra Jacques Audiards ’Smagen af rust og ben’ til Dardenne-brødrenes ’To dage, en nat’.
At ’Allied’ fejler, må først og fremmest tilskrives instruktør Robert Zemeckis. Han har gennem årene blandt andet instrueret ’Tilbage til fremtiden’, ’Hvem snørede Roger Rabbit’ og ’Forrest Gump’ – film, der på hver deres måde er stærkere end Zemeckis’ nyeste. Men også det ellers i udgangspunktet spændende manuskriptet fra Steven Knight (’Locke’, Peaky Blinders’ mangler suspense, overraskelser og intimitet.
Anden halvdel af ’Allied’ er decideret kedelig. Max Vatan og Marianne Beauséjour forelsker sig selvfølgelig under deres veleksekverede mission i Casablanca og flytter efterfølgende til England og får et barn sammen. Men pludselig melder mistanken sig i det britiske militær. Er Marianne i virkeligheden den, hun udgiver sig for at være? Er hun spion for tyskerne? Har hun infiltreret englænderne ved at gifte sig med Max Vatan?
Mere skal ikke røbes her. Blot kan man konstatere, at ’Allied’ i en bedre og mere opfindsom instruktørs hænder formentlig kunne være endt med at blive en helt hæderlig film.
Kort sagt:
Robert Zemeckis har set bedre dage. Med ’Allied’ leverer han en halvsløj spionfilm og skuffer stort. ’Allied’ er ellers baseret på en fascinerende, sand historie, som i stærkere hænder kunne være blevet til en nervepirrende krigsfortælling.