Bedste film
Det er måske nok omdiskuteret, hvad der udgør en indiefilm nu om stunder, men det kan næppe bortforklares, at det er en tendens blandt årets fremmeste bedste film-kandidater, at de direkte eller indirekte hører til i kategorien for indieproduktioner.
Tematisk er der større fokus på den afroamerikanske erfaring end i mange år (’Fences’, ’Moonlight’, ’Loving’, ’Hidden Figures’), men den hvide arbejderklasses trængsler langt væk fra alfarvej er også et tema (’Manchester By the Sea’, ’Hell or High Water’, ’Captain Fantastic’).
Resten er lidt blandede bolsjer, der udtrykker en typisk spændvidde inden for Hollywoodsystemet: Der er lidt sci-fi (’Arrival’), en all-out krigsfilm (’Hacksaw Ridge’), et historisk drama (’Silence’), ’Slumdog Millionaire 2’ (’Lion’) og charmerende eskapisme i form af en musical (’La La Land’). Og – som sædvanlig – ikke skyggen af en komedie (med mindre man regner ’Deadpool’ som en sådan og anser den for at være en seriøs kandidat – mere herom senere).
Men hvem står stærkest?
De tre helt sikre:
1. ’La La Land’
2. ’Moonlight’
3. ’Manchester By the Sea’
At indiefilm generelt er godt kørende pt. bekræftes af, at de tre sikre film i kampen om en bedste film-nominering ikke hører til de dyreste eller klassisk Oscarvenlige produktioner.
Bevares, ’La La Land’ er både stjernespækket, visuelt betagende og nostalgisk i den forstand, at den lægger sig tæt op ad en ærkeamerikansk genre, musicalen (men med klare nik til franske Jaques Demys forvaltning af det amerikanske ’forlæg’). Men den aura og energi, der knytter sig til den forholdsvis uprøvede instruktør Damien Chazelle, er nu ret så indie.
’La La Land’ er handicappet af, at den ikke opnåede en nominering, da skuespillernes forbund, SAG, udpegede de nominerede til ’bedste ensemble’ (forbundets ækvivalent til bedste film-kategorien). Men hvor stort et handicap det er, vil vise sig. Da ’La La Land’ kun med meget god vilje kan kaldes for en ensemblefilm, er ekskluderingen nok snarere udtryk for, at de stemmeberettigede medlemmer har taget deres opgave – at udpege et godt ensemble (frem for, simpelthen, en god film) – alvorligt.
Golden Globes-uddelingen demonstrerede med al tydelighed, at de godt 90 medlemmer af Hollywood Foreign Press Association var overmåde begejstrede for filmen. Sigende var det især, at filmen vandt to kategorier, der går på tværs af inddelingen i musical/komedie og drama, nemlig manuskript og instruktion. Det er ikke hver dag, en musical vinder en manuskriptpris, skulle jeg hilse og sige.
Dog bør man slå koldt vand i blodet lidt endnu: Der er intet medlemsoverlap mellem HFPA og Oscarakademiet, så Golden Globe-triumfen har primært en stor signalværdi. Men som sådan skal den heller ikke undervurderes. BAFTA-nomineringerne 10. januar bekræftede, at filmen står stærkt, også når en tusindtallig skare af branchefolk stemmer. Filmen opnåede her 11 nomineringer (dens mest direkte konkurrent – ’Moonlight’ – skuffede i den forbindelse med beskedne fire nomineringer).
Under alle omstændigheder har de tre nævnte titler sat sig tungt på ikke alene de vigtige branchenomineringer (senest DGA – instruktørernes forbund), men også de afgørende kritikerpriser. Det er derfor svært at forestille sig, at de ikke alle tre bliver læst op, når vi kommer til annonceringen af bedste film som kulmination på nomineringsoffentliggørelsen den 24.
Ser stærke ud, men ikke helt sikre:
1. ’Lion’
2. ’Arrival’
3. ’Hell or High Water’
4. ’Fences’
Her er der tale om fire anderledes ’robuste’ titler i den forstand, at de har flere kampagnemuskler at spille med og i tilfældet ’Fences’ og ’Lion’ lever ganske godt op til den form for prestigefilmsideal, som Oscar dyrkede i særligt 1990’erne.
’Fences’ er baseret på et skuespil, og hvis man frygtede, at der er tale om dette års ’August: Osage County’ – en form for råbende legeplads for etablerede skuespillere, der ikke just omplanter de skrevne linjer til en organisk miljøskildring – kan man trøste sig med, at filmen har fået mestendels fine anmeldelser. BAFTA så dog næsten bort fra ’Fences’, der kun opnåede én nominering (Viola Davis, for birolle) hos de kræsne briter.
’Lion’ ligner i kraft af vigtige branchenomineringer her på falderebet (fra ASC, filmfotografernes forbund, og ikke mindst DGA, instruktørernes forbund) et stærkere kort end ventet. Harvey Weinsteins kampagnemuskler kan åbenbart fortsat flekses (trods middelmådige anmeldelser). ’Arrival’ vil formentlig i kraft af mange stemmer fra ’below the line’-medlemmer af Akademiet positionere sig som den teknisk set mest imposante bedste film-kandidat, der i kraft af mange nomineringer bredt set også vil stå stærkt i kampen om en bedste film-nominering.
BAFTA’s omfavnelse af ’Arrival’ (den opnåede hele ni nomineringer) tyder i den forbindelse godt.
De har en udmærket mulighed:
1. ’Hacksaw Ridge’
2. ’Hidden Figures’
’Hacksaw Ridge’ missede på falderebet to vigtige strømpile: ASC og DGA. Ergo er jeg tilbøjelig til at tro, at Gibson – og det muskuløse kampagneapparat, der har bakket utrætteligt op om filmen i Awards Season – skal være glade for ’bare’ at sikre sig en nominering.
Hype er en sær størrelse. ’Hidden Figures’ har ramt en gylden åre (også ved de amerikanske billetluger) på det helt rigtige tidspunkt, så filmen om tre sorte kvinder, der arbejdede under radaren, så at sige, hos NASA under den kolde krig, ligner mere og mere et ’sidste-øjebliks-indbrud’ i bedste film-kategorien.
Hvis der bliver ’fuldt hus’ – 10 nominerede – står kampen om den sidste plads mellem:
1. ’Nocturnal Animals’
2. ’Silence’
3. ’Deadpool’
4. ’Jackie’
5. ’Florence Foster Jenkins’
6. ’Sully’
Hypen omkring Scorseses meget personlige filmessay om tro og tvivl, ’Silence’, er døet noget ud, i forlængelse af at det er gået op for folk, at der ikke just er tale om en publikumsvenlig omgang tjubang med et fuldfedt rock’n’roll-soundtrack, men en meditativ rejse ind i et tyst og fremmedartet landskab, fra før man kunne sætte strøm til en guitar. Ikke en eneste BAFTA-nominering kunne det blive til! Men, men, men: Oscarakademiet er mere Scorsese-tro end de fritænkende briter. Derfor: Kun en tåbe dømmer Scorsese ude på forhånd!
Alligevel vover jeg pelsen og peger på Tom Fords ’Nocturnal Animals’ som den mest sandsynlige kandidat, ikke mindst i kraft af filmens ni nomineringer i BAFTA-sammenhæng, hvilket var en stor overraskelse, der åbner for væsentligt bedre Oscarperspektiver end ventet.
Det faktum, at PGA (producenternes forbund) pegede på ’Deadpool’ som en af årets 10 bedste film, åbner også en dør på klem årets popcornfilmfænomen. Dog skal det siges, at PGA traditionelt vægter kommercielt betingede film noget højere end Oscar. En af producentens fornemste opgaver er jo at have blik for bundlinjen.
Bedste instruktion
Vanen tro er bedste instruktion tæt knyttet til bedste film. Dog kan man sige om instruktionskategorien, at den har en tendens til dels at honorere de mere ekstroverte instruktørpræstationer, hvilket vil sige, at det for instruktøren, der er god til personinstruktion og lavmælt drama, er det lidt vanskeligere at komme med ind i folden set i forhold til filmskaberen, der maler med den bredere og mere visuelt ekspressive vinkel.
Dog er instruktørgrupperingen i Akademiet kendt for at finde frem til nogle overraskende og utraditionelle valg, som for eksempel det år, hvor man nominerede Benh Zeitlin (’Beasts of the Southern Wild’) og Michael Haneke (’Amour’) frem for forhåndsfavoritterne Kathryn Bigelow (’Zero Dark Thirty’) og Ben Affleck (’Argo’).
De sikre:
1. Damien Chazelle (’La La Land’)
2. Barry Jenkins (’Moonlight’)
Chazelle og Jenkins har stort set vundet samtlige kritikerpriser i kategorien gennem december og januars måneds karnevalsagtige opbud af regionale og nationale priser fra alle de tænkelige og utænkelige sammenslutninger, der scorer opmærksomhed på en ofte lidt billig baggrund (’Central Ohio Film Critics’ Association’, anyone?).
De har faktisk delt priserne næsten ligeligt imellem sig, hvilket om ikke andet åbner for en vis spænding i et Oscarrettet perspektiv. BAFTA undlod dog overraskende at pege på Jenkins, hvilket i forhold til en Oscarsejr kan vise sig ret problematisk. Chazelle er altså forholdsvis klar favorit i det spil.
De bedste bud på de tre resterende pladser:
1. Kenneth Lonergan (’Manchester By the Sea’)
2. Denis Villeneuve (‘Arrival’)
3. David Mackenzie (’Hell or High Water’)
Lonergan burde måske betragtes som sikker på en nominering med tanke på, at ‘Manchester By the Sea’ udgør en del af en på det her tidspunkt ret etableret favorittrio (sammen med ’La La Land’ og ’Moonlight’). Men hans film er den slags lavmælte drama, hvor det kan være svært at få øje på, at instruktøren har haft andet at gøre end ikke at komme i vejen for skuespillerne og den frysende stemning af en ensom kystby i det nordøstlige USA.
Nu er Lonergan for det første en mand med mange af de rigtige venner (Affleck-brødrene, Matt Damon, Mark Ruffalo, Martin Scorsese etc.), og for det andet er det instruktørgrupperingen, der står for selve nomineringerne, og de er godt klar over, hvilken velafrundet auteurbedrift der ligger til grund for filmens prunkløse tristesse, så mon ikke Lonergan klarer skærene? Det indikerer hans BAFTA-nominering så rigeligt.
Mere spænding er der om de to sidste pladser, og her vælger jeg at tro på, at den måske mest visuelt ekspressive indsats (’Arrival’) vil sikre Denis Villeneuve en nominering.
De fire øverste navne på min liste modtog alle en DGA-nominering, der plejer at være en mere end solid indikator på en tilsvarende Oscarnominering. Dog vælger jeg at tro, at den ofte en kende mere egensindige gruppering af instruktører inden for Akademiets rækker vil vælge at tildele den sidste plads til et navn med større street cred end DGA-valget Garth Davis (’Lion’).
Mackenzie er måske et satset valg, når man medtænker konkurrencen fra hardhittere som Mel Gibson og Scorsese, men som sagt: Akademiet plejer ikke at være bange for at gå lidt uden om de slagne valg i denne kategori. Nok er Mackenzie et forholdsvis ubeskrevet blad, men hans indsats på ’Hell or High Water’ er så stilren og udført med så sikker hånd, at det næppe trækker voldsomt ned.
Bestemt i spil til en nominering:
1. Mel Gibson (‘Hacksaw Ridge’)
2. Garth Davis (‘Lion’)
3. Martin Scorsese (‘Silence’)
4. Tom Ford (‘Nocturnal Animals’)
Scorsese er så feteret og anerkendt, at det næsten kan synes omsonst at give ham endnu en nominering, særligt i et år, hvor han har lavet en film, der ikke just lefler for Akademiets smagsløg. Men lig Eastwood (der i år er i spil for ’Sully’) er Scorsese aldrig chanceløs, så selvom ’Silence’ er blevet forbigået både i forbindelse med de store kritikerpriser og foreløbige brancheforbundsnomineringer, vil det ikke være nogen kæmpe overraskelse, hvis hans navn endnu en gang kommer op af hatten. Det føles dog som op ad bakke med forholdsvis strid modvind netop i denne sæson for gode, gamle Marty.
Tom Ford kan komme i spil, dels fordi BAFTA-nomineringerne viste, at ’Nocturnal Animals’ synes at være mere populær i branchen, end de fleste havde regnet med, og dels fordi Tom Ford jo maler med en ret visuelt ekspressiv pensel.
De mest sandsynlige bud er dog Mel Gibson og debutanten Garth Davis. Gibson fordi han er lidt af en voldskoreografiens mester, så pyt med, at blod, lidelse og opofrelse i betænkelig grad ligner en decideret fetich eller besættelse for ham. Spørgsmålet er, om hans paria-status er en fordel eller en ulempe. Er der flere akademimedlemmer, der ikke kunne drømme om at stemme på ham i forhold til alle dem, der værdsætter attraktionen ved at være vidne til en falmet stjernes comeback i det fine selskab?
Davis’ overraskende DGA-nominering fortæller sin egen historie, primært den om Weinsteins velsmurte kampagneapparat (der også indløste en DGA- og Oscarnominering for et andet uprøvet navn, Morten Tyldum, for dennes ellers ret så ordinære indsats på ’The Imitation Game’ for to sæsoner siden).
Bedste mandlige hovedrolle
Casey Affleck har vundet rub og stub ved kritikerpriserne (samt en Golden Globe i dramakategorien) i løbet af Oscarsæsonen, så han ligner en mand, det bliver mere end svært at slå af hesten. Det skulle da lige være den snak om en mulig sexskandale i forbindelse med optagelsen af 2010-mockumentary’en ’I’m Still Here’, der, hvis den får tilført gødning i form af ekstra presseomtale, kan vælte læsset. Feltet under Affleck er ikke det stærkeste, man har set, hvilket åbner for en overraskelse eller to på nomineringsfronten.
De sikre:
1. Casey Affleck (’Manchester By the Sea’)
2. Denzel Washington (‘Fences’)
Kritikernes ubestridte darling og en feteret veteran, der kan vinde karrierens tredje Oscar. To pladser er således givet på forhånd. At Denzel missede en nominering på udebane (BAFTA) indikerer dog, at han er oppe mod næsten umulige odds i forhold til at vinde Oscaren.
De ligger rigtigt lunt i svinget:
1. Andrew Garfield (’Hacksaw Ridge’)
2. Ryan Gosling (’La La Land’)
3. Viggo Mortensen (’Captain Fantastic’)
Mange vil nok mene, at det er på høje tid, at Garfield opnår sin første Oscarnominering, og det skader ikke, at han går gennem fysiske pinsler en masse i Mel Gibsons sadistiske krigsopus. Ligesom det heller ikke skader, at han også bærer Martin Scorseses ’Silence’ på sine smalle skuldre.
Gosling, der vandt en Golden Globe i musical/komedie-kategorien, bliver formentlig båret ind i det gode selskab på skuldrene af en meget populær film, der næsten med sikkerhed vil hente nomineringer over en meget bred kam. Og hvem kan indvende noget imod, at han opnår karrierens anden nominering 10 år efter ’Half Nelson’? Det samme er tilfældet med Mortensen: Ingen vil formentlig protestere over, at han kan kalde sig for ’two-time Academy Award nominee’. Han har så rigeligt fortjent det.
Alle tre blev nomineret hos både Golden Globes, BAFTA og SAG (skuespillerforbundet), hvilket styrker deres respektive sag gevaldigt.
Alternativer:
1. Tom Hanks (’Sully’)
2. Joel Edgerton (’Loving’)
3. Ryan Reynolds (’Deadpool’)
4. Colin Farrell (’The Lobster’)
5. Adam Driver (’Paterson’)
6. Jake Gyllenhaal (’Nocturnal Animals’)
Hvem skal overraskelsen komme fra? Hvis den skal komme, kunne det være i kraft af den indvending, at Viggo Mortensen repræsenterer en lille film, der kampagnemæssigt måske ikke fylder så meget.
Tom Hanks lignede længe et oplagt bud, men han missede overraskende både ved SAG, BAFTA og Golden Globes, så spørgsmålet er, om løbet er kørt for stjernen, der ikke har opnået en eneste nominering i det 21. århundrede!
Ryan Reynolds vil være en sensation, men i så fald en meget eksponeret sensation, så hvorfor egentlig ikke? Det er ikke helt uhørt, at komisk bårne præstationer i popcornfilm kan opnå en nominering (Johnny Depp, Robert Downey Jr.). Hvis kritikernomineringerne smitter af, kan arthouse-baserede præstationer som Farrells og Drivers komme i spil. Gyllenhaal opnåede en meget overraskende BAFTA-nominering (på bekostning af Denzel Washington), så han kan heller ikke helt regnes ude.
Bedste kvindelige hovedrolle
Umiddelbart den mest åbne kategori blandt skuespillerne. Emma Stone (’La La Land’) er blevet udskreget som storfavorit, men hun har stort set ikke vundet en eneste kritikerpris.
De er til gengæld blevet delt mellem Natalie Portman (’Jackie’) og Isabelle Huppert (’Elle’), der dog i Oscarsammenhæng er handicappet af, at de – modsat Stone og Amy Adams (’Arrival), for den sags skyld – repræsenterer film, der næppe gør sig i bedste film-kategorien (eller særlig mange andre kategorier, for den sags skyld). Og så er der jo lige Meryl Streep, der af indlysende grunde altid trænger sig på…
De sikre:
1. Emma Stone (’La La Land’)
2. Natalie Portman (‘Jackie’)
Der er ikke så meget at sige: To af Hollywoods foretrukne unge leading ladies varmer op til et brag af en duel om den ultimative hæder. Charmerende Stone mod afholdte og respekterede Portman. Dansetrin og et stort smil mod myteomtågede og traumatiserede Jackie Kennedy. Et dragende miks, med andre ord.
I en rigtig god position:
1. Amy Adams (’Arrival’)
Adams har den fordel, at hun spiller med i en film, der står stærkt i kampen om nomineringerne samlet set, og den effekt kan tænkes at smitte positivt af på hendes egne chancer. Derudover er Adams lidt af en Akademikæledægge, der kan sikre sig sin sjette nominering i en alder af bare 42 år. Det eneste, der taler imod Adams, er den noget tilbageholdte og indadvendte karakter, hun spiller. Hun mangler det oplagte ’Oscarøjeblik’ i ’Arrival’.
Sårbare, men gode bud:
1. Isabelle Huppert (’Elle’)
2. Meryl Streep (’Florence Foster Jenkins’)
Huppert har markante odds imod sig – en fremmedsproget rolle i en film, der ikke gør sig i andre kategorier, samt en manglende SAG-nominering (SAG er dog historisk set væsentlig mindre tilbøjelig til at nominere fremmedsproget materiale end Oscar). Dog skal det siges, at Hupperts landsmand, Marion Cotillard, overvandt præcis de samme hurdles forrige sæson, da hun scorede en nominering for Dardenne-brødrenes ligeledes fransksprogede ’To dage, en nat’.
Og der er da også andre forhold, der taler stærkt for den franske legende: Hun har vundet de tre vel nok vigtigste kritikeranerkendelser (Los Angeles, New York og National Society of Film Critics). Den trio af priser er historisk set så godt som lig en Oscarnominering. Hun vandt desuden en Golden Globe i dramakategorien (over Portman), hvilket burde være nok til at komme ind i Oscarvarmen. Og lad os bare slå fast, at der blandt mange filmelskere vil lyde et ramaskrig, hvis hun ikke er inkluderet på listen den 24.
Det er vigtigt at påpege, at det faktum, at hun ikke optræder på BAFTA’s liste skyldes, at ’Elle’ ikke var opstillingsberettiget (på grund af, at den – lig herhjemme – får sen britisk premiere, nemlig i marts).
Streep, til gengæld, har ikke vundet en eneste anerkendelse i løbet af kritikersæsonen, men hun har vundet en SAG-, BAFTA- og Golden Globes-nominering, og mon ikke det siger noget om, at også Akademiet er villig til at støtte op om hendes kandidatur for (gisp!) 20. gang?
I høj grad i spil til det sidste:
1. Annette Bening (’20th Century Women’)
2. Ruth Negga (‘Loving’)
3. Emily Blunt (‘Girl on the Train’)
Jeg ville have forsvoret for bare en måned siden, at der ikke skulle blive plads til Bening blandt de fem nominerede, men den overraskende mangel på en SAG-nominering for den ellers dybt respekterede veteran er sigende.
’20th Century Women’, Mike Mills’ stærkt autobiografiske film om hans egen mor (spillet af Bening) – der således spejler ’Beginners’, filmen om hans egen fars kommen ud af skabet i en sen alder (en rolle, der gav Christopher Plummer en birolle-Oscar) – har mistet momentum henover december og nytår. Den har således misset nomineringer fra alle de afgørende brancheforbund, inklusive for manuskript (der ellers er Mills’ stærkeste kort).
Lægger man dertil, at kritikerne har set i Portmans og Hupperts retning i forbindelse med kritikerpriserne, tegner der sig et billede af, at Bening kan få vanskeligt ved at slå Streep eller Huppert af pinden. Hendes store fordel, er at hun (og hendes mand Warren Beatty) har mange og magtfulde venner i Akademiet, der nok kan mønstre en god portion ekstra stemmer. Er det nok?
Bedste mandlige birolle
Birollefeltet hos mændene lå egentlig meget fast. Lige indtil Aaron Taylor-Johnson vandt en nærmest sensationel Golden Globe i kategorien og dermed sparkede den lukkede dør ind. Det blev understreget, da han fulgte sin triumf op med en BAFTA-nominering. Mon ikke al den ekstra omtale på et helt afgørende tidspunkt i sæsonen (Akademiets stemmeafgivningsfase) vil sikre ham en plads på bekostning af den uprøvede Lucas Hedges (’Manchester By the Sea’)?
De sikre:
1. Mahershali Ali (’Moonlight’)
2. Jeff Bridges (’Hell or High Water’)
Ali har taget sig af klart hovedparten af kritikerpriserne i løbet af sæsonen, men Bridges er kommet stærkt igen og har taget sin andel henover jul og nytår (senest hos National Society of Film Critics). De to – newcomeren og den elskede veteran – kan tage det med ro den 24. De skal nok blive læst op fra podiet.
Den næsten sikre:
1. Dev Patel (’Lion’)
SAG- og Golden Globes-nomineringer har banet vejen for Patel, som de fleste vil huske som game show-deltageren i ’Slumdog Millionaire’. ’Lion’s kritikerappel har vist sig meget begrænset, men de mere sentimentale dele af Akademiet vil formentlig græde salte tårer til dens inspirerende beretning om en ung mand, der finder tilbage til sin biologiske familie. Men er Patel en hovedrollekarakter snarere end en birolle?
Hvis ’Lion’ rigtigt viser, nå ja, tænder, på den lidt længere bane, kan Patel måske ligefrem true Ali, men allerførst skal han lige sikre sig en nominering, hvis ikke altså han ’forfremmes’ til hovedrolle og scorer den femte plads i det felt. Mærkeligere ting er set tidligere i Oscarhistorien.
Oplagte til de to sidste pladser:
1. Hugh Grant (‘Florence Foster Jenkins’)
2. Aaron Taylor-Johnson (‘Nocturnal Animals’)
Taylor-Johnson chokerede som nævnt mange ved at snuppe Golden Globe-prisen for næsen af Ali og Bridges, og i tilgift en BAFTA-nominering. Betyder det, at han også bliver inviteret med til Oscar som nomineret? Muligheden er der, ikke mindst fordi Golden Globe-eksponeringen i år mere end nogensinde (med tanke på den sene stemmedeadline) falder perfekt sammen med, at akademimedlemmerne gør sig deres sidste overvejelser. Mange af dem kan tænkes at skæve til Golden Globes, og det giver lyse perspektiver for Taylor-Johnson.
Hugh Grant kan score karrierens første nominering for rollen som manden, der bærer ømt (kynisk?) over med titelfigurens talentløshed i ’Florence Foster Jenkins’. Grant står med gode kort på hånden, men der knytter sig lidt usikkerhed til hans navn, fordi hans rolle tenderer en hovedrolle. Golden Globes-komiteen placerede ham således i hovedrollekategorien, og den forvirring kan resultere i stemmespild.
Står på spring, hvis favoritterne kikser:
1. Lucas Hedges (’Manchester By the Sea’)
2. Ben Foster (’Hell or High Water’)
3. Issey Ogata (‘Silence’)
4. Michael Shannon (‘Nocturnal Animals’)
5. Ralph Fiennes (‘A Bigger Splash’)
Havde Jeff Bridges ikke været så sikkert et kort i denne kategori, havde Ben Foster været super oplagt til at opnå en nominering. Men spørgsmålet er, om ’Hell or High Water’ er så populær i Akademiets rækker, at den kan hente to nomineringer i samme kategori? Det er nok tvivlsomt, Fosters stærke præstation til trods.
Unge Hedges spiller Casey Affleck-figurens nevø i ‘Manchester By the Sea’. Det er traditionelt svært for helt unge skuespillere at score nomineringer i Oscarsammenhæng, og da særligt unge mænd. Det forhold tror jeg akkurat koster Hedges nomineringen i lyset af Taylor-Johnsons føromtalte pludselige medfart.
Man kan undre sig over, at Michael Shannon og Ralph Fiennes ikke står stærkere. De burde i den grad snart kunne skrive deres respektive karrierers anden nominering på cv’et. Hvor svært kan det være for Akademiet at honorere så kontinuerligt glimrende præstationer som dem, de to herrer præsterer år efter år?
Bedste kvindelige birolle
Det kvindelige birollefelt er mindst lige så låst fast som det mandlige. Et af spørgsmålstegnene knytter sig til den aktuelt meget populære ’Hidden Figures’. Har den ligefrem mulighed for at trække to nomineringer i land i denne kategori?
De sikre:
1. Viola Davis (’Fences’)
2. Michelle Williams (’Manchester By the Sea’)
3. Naomie Harris (‘Moonlight’)
Viola Davis kan godt begynde at øve sig på sin Oscartale, for hun er sikker på at vinde i år. Havde Williams (der står til at vinde sin fjerde nominering i karrieren) haft en større rolle (og man kan undre sig over, at Kenneth Lonergan ikke har givet hende lidt mere at ’tygge på’ i ’Manchester By the Sea’), havde hun måske kunnet udfordre Davis, men som det ser ud nu, i et år uden klare udfordrere, er der ingen tvivl om, at Davis på sin tredje nominering vil vinde en Oscar.
Mange mener fortsat, at hun blev snydt på målstregen det år, hvor Streep (og Weinstein) vandt for ’The Iron Lady’.
’Moonlight’ står så overordnet stærkt, at Harris kan regnes for et sikkert kort også.
Står stærkt i kampen om de sidste to pladser:
1. Octavia Spencer (’Hidden Figures’)
2. Nicole Kidman (’Lion’)
Både Kidman og Spencer opnåede både SAG- og Golden Globe-nomineringer, og det er jo et godt udgangspunkt. Ydermere er det svært at se, hvem der skulle kunne bryde ind, selvom for eksemåel Lily Gladstone (’Certain Women’) har snuppet en lille håndfuld kritikerpriser.
Alternative bud:
1. Janelle Monae (’Hidden Figures’)
2. Greta Gerwig (’20th Century Women’)
3. Lily Gladstone (‘Certain Women’)
Den største (eneste?) trussel mod Spencer og Kidman er, at Janelle Monae kan snuppe en plads, hvis den generelle ’Hidden Figures’-publikumsbegejstring, der skyller ind over USA for tiden, påvirker Akademiets medlemmer, der jo passende kan skele til, at filmen om de sorte kvinder hos NASA ligger nummer 1 på box office-listen i USA, samtidig med at de skal afgive deres stemmer. Den form for sidste-øjebliks-begejstring kan sagtens påvirke resultatet.
Bedste fremmedsprogede film:
Lad os bare benytte lejligheden til endnu en gang at kippe med flaget for dansk film, der står til endnu en Oscarnominering i en kategori, der ad åre er blevet lidt af en dansk specialitet.
De må skele misundeligt til os i de andre nordiske landes udvælgelseskomiteer. Bortset altså fra, at både Danmark, Norge og Sverige netop i år er med på den ni film lange shortlist, som Akademiet skal vælge sine fem nominerede fra! Markante titler som Golden Globe-vinderen ’Elle’ (Frankrig) og ’Neruda’ (Chile) er røget i svinget, mens ’The Handmaiden’ (Korea), der har snuppet et hav af kritikerpriser i kategorien, end ikke var indstillet til en Oscar.
Havde den været det, havde den stået med gode chancer for at vinde den fornemste hæder.
De fire favoritter:
1. Tyskland (’Toni Erdmann’)
2. Danmark (Land of Mine’/’Under sandet’)
3. Sverige (’A Man Called Ove’)
4. Iran (’The Salesman’)
Det vil være svært at finde iagttagere, der ikke i en eller anden rækkefølge medtager disse fire kandidater i deres overvejelser. ’Toni Erdmann’ er det naturlige vinderbud på baggrund af dens EMA-trofæer og den megen positive omtale, filmen har genereret både under og efter Cannesfestivalen i foråret. Den kan dog være sårbar, forstået på den måde, at en næsten tre timer lang film, der til tider krydser grænselandet til den absurde hverdagskomik, ikke er arketypisk Oscarvindermateriale.
Her er Danmarks mere konventionelle bud et ret oplagt alternativ. ’Under Sandet’ (med den sprogspilsbevidste engelske titel, ’Land of Mine’, som er godt – måske lidt for godt? – fundet på) har dog det handicap, at den modsat sine konkurrenter ikke har haft almindelig amerikansk biografpremiere (det får den først i februar), og derfor er den lidt bagud på point rent omtalemæssigt vurderet i forhold til de direkte modkandidater.
Således har både Tysklands, Irans og Sveriges bud opnået en del kritikernomineringer i den afgørende del af sæsonen. ’Land of Mine’ er altså afhængig af, at medlemmerne rent faktisk får den set ved de særforevisninger, som Akademiet stabler på benene. Men opnår filmen en nominering, vil jeg – qua emnevalget og den flotte, men også konventionelle, eksekvering af materialet – vurdere, at den har en realistisk mulighed for at vinde Oscaren.
De fem andre, der skal kæmpe om én plads:
1. Rusland (’Paradise’)
2. Australien (’Tanna’)
3. Norge (’The King’s Choice’)
4. Schweiz (’My Life as a Zucchini’)
4. Canada (’It’s Only the End of the World’)
Bedste originalmanuskript
Mit bud på de fem nominerede:
1. ’Manchester By the Sea’
2. ’La La Land’
3. ’Hell or High Water’
4. ’The Lobster’
5. ’20th Century Women’
Alternativt: ‘Captain Fantastic’, ‘Jackie’, ‘Toni Erdmann’
Bedste adapterede manuskript
Mit bud på de fem nominerede:
1. ’Moonlight’
2. ’Fences’
3. ’Arrival’
4. ’Lion’
5. ’Hidden Figures’
Alternativt: ’Loving’, ’Nocturnal Animals’, ’Silence’
Bedste klipning
Mit bud på de fem nominerede:
1. ’La La Land’
2. ’Moonlight’
3. ’Arrival’
4. ’Hell or High Water’
5. ’Manchester By the Sea’
Alternativt: ’Hacksaw Ridge’, ’Lion’
Bedste fotografering
Mit bud på de fem nominerede:
1. ’La La Land’
2. ’Moonlight’
3. ’Arrival’
4. ’Silence’
5. ’Lion’
Alternativt: ‘Nocturnal Animals’, ‘Hell or High Water’, ‘Jackie’
Læs også: Seks ting du skal holde øje med, når Oscar-nomineringerne lander
Læs også: Før Oscar-nomineringerne – vil racespørgsmålet overskygge alt andet igen?