Filmverdenen har alle dage været gode venner med sportsverdenen. Fra Thomas Edisons optagelser af boksekampe i 1890’erne over Leni Riefenstahls ’Olympia’ om De Olympiske Lege i Nazityskland 1936 til ’Rocky’ og ’Raging Bull’ i 70’erne og 80’erne.
I sporten ligger mange af de elementer, man også arbejder med i dramaturgi: Konflikt, glæde og skuffelse, sejre og nederlag, de gode, de onde, historien om rejsen fra den spæde start til det store opgør, hvor en inspirerende monolog i halvlegen ændrer det hele og afføder det afgørende mål i sidste øjeblik efterfulgt af violiner og rulletekster.
Der er dog også sportsfilm, der spiller op mod forventningerne og angriber sit sportsrelaterede emne fra en anderledes og mere overraskende vinkel. En af dem er finske ’The Best Day in the Life of Olli Mäki’, der vandt hovedprisen i sidekonkurrencen Un Certain Regard på sommerens Cannes-festival og handler om en finsk letvægtsbokser, der i dagene op til den største kamp i sin karriere lader sig distrahere af en pludselig forelskelse.
I den humoristiske og skæve, sorthvide sportsfilm er det pludselig kærligheden, der kommer i fokus.
Får du smag for flere alternative sportsfilm, efter du har set ’The Best Day in the Life of Olli Mäki’, kommer vi dig her til undsætning med ni titler, du bør tjekke ud.
’Shaolin Soccer’
Sport: Kung fu/Fodbold
’Shaolin Soccer’ er lavet af Stephen Chow, der også står bag ’Kung Fu Hustle’, den var på daværende tidspunkt den mest indtjenende film i Hong Kongs historie og er ikke tilladt i Kina.
Den handler om en tidligere fodboldspiller, som lever som handikappet bums, før han render ind i en shaolin kung fu-kæmper, der forsøger at udbrede kampsporten til verden. Sammen laver de et uovervindeligt fodboldhold af kung fu-ninjaer.
Det er en parodi på gamle kung fu-film med overdubbede asiatere, hvor alle er hemmelige kung fu-mestre, og hvor et håndkantsslag slår den onde 20 meter bagud. Der er masser af tegnefilmagtige special effects og overdreven brug af wires, så alle i filmen kan hænge flere minutter i luften. Samtidigt er det en sportskomedie med Hong Kong’sk slapstick, der går meget længere end over the top.
Kan ses på Netflix.
’Michael Laudrup – en fodboldspiller’
Sport: Fodbold
Michael Laudrup kender du: Fem La Liga-mesterskaber i træk, årets spiller i både Danmark og Spanien, kåret til den bedste udenlandske spiller i Spanien i 25 år og den bedste danske fodboldspiller nogensinde.
Men måske kender du ikke Jørgen Leths portrætfilm ’Michael Laudrup – en fodboldspiler’, for når man snakker Leth, er det (ofte for) svært at komme uden om cykelfilmene. Og det er synd. For ’Michael Laudrup – en fodboldspiller’ er en film i vanlig Leth-poetisk stil, blandt andet når Laudrups sololøb speedes op og ned for at understrege det næsten balletagtige i hans måde at løbe på.
Det er faktisk ikke en fodboldfilm på traditionel vis, selvom filmen følger Laudrup på toppen af hans karriere som en del af Johan Cruyffs Dream Team, FC Barcelona anno 1993. Ligesom Leths cykelfilm løfter sporten til et mytologisk niveau, er filmen om Laudrup ligeledes et kunststykke udi æstetik og poesi.
Kan ses på Youtube (se ovenfor), dog uden undertekster på de spanske passager.
’The Hurricane’
Sport: Boksning
»Here comes the story of the Hurricane«, sang Bob Dylan 24 år før denne film om en mand, myndighederne brugte som syndebuk for noget, han slet ikke havde gjort. En mand, der kunne have været verdensmester, men i stedet blev sat i fængsel.
Både sangen og filmen handler om mellemvægtsbokseren Rubin ’Hurricane’ Carter, i filmen spillet af Denzel Washington, der i midten af 60’erne blev dømt for rovmord i New Jersey. Men Carter var ikke morder, han var bare sort og på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
I virkeligheden var han en af verdens bedste boksere og havde blandt andet overvundet de to senere verdensmestre Jimmy Ellis og Emile Griffith. Efter næsten 20 år i fængsel blev han løsladt og modtog i 1993 et æresbælte fra The World Boxing Council.
Derudover var Hurricane et utroligt reflekteret menneske, der brugte sin fængselstid på at skrive en bog om sin historie, en bog filmen blandt andet er baseret på, og som fortæller om hans indre kamp mod had og om at nægte at lade sig være en fange, selvom man er bag lås og slå.
Kan ses på Netflix.
’Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby’
Sport: Nascar
Hvis du synes, Will Ferrell er hylende morsom, kommer du også til at synes om ’Talladega Nights’. Det er der mange, der synes, han er, så filmen blev pitchet til studiet med kun fem ord: »Will Ferrell som Nascar-kører«. Og det virkede, for kun Ferrell kan få selv danskere til at se en hel film om netop denne motorsport.
Ricky Bobby er altid nummer et på Nascar-banen, godt hjulpet af sin bedste ven, den evige to’er, Cal. En dag er Ricky ude for en traumatisk ulykke, der gør ham ude af stand til at køre stærkt, og han må udover sin karriere også opgive sit hjem og sin kone til Cal.
Selvom filmen handler om den, for mange herhjemme, stort set ukendte sportsgren og besidder en række indforståede referencer til sportens udøvere og fans, er den så absolut et par timer værd. Selvom man ikke er klar over sammenhængen mellem Wonder Bread og Nascar, er humoren forståelig på alle sprog.
Kan ses på Blockbuster.
’A Day at the Races’
Sport: Hestevæddeløb
Groucho ansættes på et hospital, selvom han egentligt er dyrelæge, hvor handymanden Chico også arbejder. Hospitalet er desværre lukningstruet og kan kun blive reddet, hvis deres jockey (Harpo) ridder en stor pengepræmie hjem til hestevæddeløbet
Modsat andre film om vædeløb og ræs er ’A Day at the Races’ ikke en film, hvor man sidder på kanten af stolen af bar spænding. Det er en film, man griner af.
Marx Brothers var de største komikere i talefilmens tidlige år og måske endda nogle af de største nogensinde. Hvis du kender til deres film, ved du, at det sjældent er plottet, der er det bærende element. Det fungerer faktisk mest som et stativ, de tre brødre hænger deres varieté-baserede humor op på.
Derfor er det i og for sig også næsten ligegyldigt, om brødrene er til hestevæddeløb, i operaen eller på universitetet. Humoren er crazy slapstick med en uovertruffen timing, der blandt andet har sikret ’A Day at the Races’ 59. pladsen på the American Film Institutes liste over de sjoveste film nogensinde.
’The Wrestler’
Sport: Wrestling
Hvis du kan acceptere præmissen om, at wrestling er en sport, har du her en af de allerbedste sportsfilm.
Darren Aronofskys film bliver især husket for at være skuespilleren Mickey Rourkes comeback-film, efter han i nogle år ernærede sig som bokser. Derved spejler filmen sig i virkeligheden: Randy ’The Ram’ Robinson er en aldrende, glemt wrestler, der på trods af lægens råd og sund fornuft forsøger sig med ét sidste comeback. Samtidigt skal han gøre comeback i sin datters liv.
Filmen handler om styrke og svaghed og om at gøre, hvad du elsker, selvom det slår dig ihjel. Og så er det en film, der tager os med bag kulissen på en sport, der lever af sin farverige showfaktor forrest på scenen.
Der er nemlig ikke meget Hulk Hogan eller John Cena over The Rams wrestling-verden. Her er hverken mange penge eller store sportsarenaer fyldt til bristepunktet. I stedet bor Randy i sin bil og brydes i haltomme, grå fabrikshaller.
Kan ses på Netflix.
’The Jackie Robinson Story’
Sport: Baseball
Kort efter at have kæmpet i den amerikanske hær under Anden Verdenskrig blev Jackie Robinson arresteret for at nægte at sætte sig bagerst i en bus. Han blev løsladt hurtigt igen og begyndte at spille baseball – i den afroamerikanske liga.
Dengang var Major League Baseball (MLB) nemlig udelukkende for hvide spillere, indtil Robinson i 1947 blev den første sorte spiller. I ’47 og ’49 førte han sit hold til mesterskab og blev samme år Most Valuable Player i ligaen.
Han spiller sig selv i filmatiseringen af sit eget liv, og selvom han gør det overraskende godt, var det hans eneste filmrolle. På 50-årsdagen for hans første MLB-kamp blev samtlige hold i ligaen enige om at frede Robinsons trøjenummer, 42.
Filmen tager et betændt emne op med stort mod – især sin udgivelse i 1950 taget i betragtning – og viser den hårde behandling, Robinson fik af både fans og holdkammerater. Det var en af de allerførste sportsfilm, der turde handle om andet end sport.
Kan ses på Youtube – se ovenfor.
’King of Kong: A Fistful of Quartes’
Sport: Arkadespil
Længe inden der var noget, der hed professionelle e-sportshold, var der et spil, der hed Donkey Kong. I 1982 satte Billy Mitchell verdensrekord og har lige siden levet som arkadespillenes konge og ubestridte grand champion. Lige indtil en ukendt spiller slår Billys rekord, 20 år efter.
Billy og hans disciple i de klassiske arkadespils verden kan naturligvis ikke acceptere, at den enestående rekord bliver slået. Derfor sætter de sig for at genindsætte Billy som Kongen af Donkey Kong, koste hvad det vil.
Dokumentaren følger de ultradedikerede spillere, de korrupte dommere, arkade-jediriddere, de rebelske udskud, hævn, stolthed, løgne og had i en verden, der for alle os andre virker både grotekst nørdet og fuldstændig ligegyldig at blive uvenner over.
På den måde lever filmen op til de typiske genretræk i sportsfilmen, bare med en temmelig alternativ sport. For det er vigtigt for en sportsmand at være den ubestridt bedste – hvad end sporten er fodbold, boksning eller Donkey Kong.
’Raging Bull’
Sport: Boksning
Da Martin Scorsese lavede ’Raging Bull’ i 1980, var det én ud af hele otte amerikanske boksefilm, der kom i biograferne det år. Men én ting var anderledes ved ’Raging Bull’: Her er sporten ikke synderligt positivt skildret, som i for eksempel ’Rocky’-filmene.
Faktisk siges det, at Scorsese slet ikke brød sig om boksning og derfor portrætterede sporten som rå, ubehagelig og bloddryppende vold. I en af scenerne brugte han endda Alfred Hitchcocks originale filmskudplan fra ’Psycho’ for at få den helt rigtige, frygtelige stemning i scenen.
Læg dertil, at filmen i sin kontrastfulde, sort-hvide stil er en visuel genistreg med Robert de Niro i en af hans allerbedste roller. Det amerikanske filminstitut rangerer da også ’Raging Bull’ som den fjerdebedste film nogensinde.
Læs også: Anmeldelse af ‘The Best Day in the Life of Olli Mäki’