‘Free Fire’: Én lang skudduel – men ikke på Tarantinos niveau
Fans af de voldelige forbrydere med outrerede personligheder i ‘Lock, Stock and Two Smoking Barrels’, ‘Snatch’ (såvel som ‘I Kina spiser de hunde’ og ‘Blinkende lygter’ herhjemme) vil med overvejende sandsynlighed føle sig hjemme i Ben Wheatleys (‘Kill List’, ‘High-Rise’) ‘Free Fire’, der er produceret af Martin Scorsese og sidste år vandt prisen for bedste Midnight Madness-film i Toronto.
Filmen foregår i 1970’erne i et tomt pakhus i Boston, hvor den højst besynderlige sydafrikanske våbenhandler Vernon (Sharlto Copley fra ‘District 9′) prakker det hærdede IRA-medlem Chris (Cillian Murphy) nogle andre geværer på, end dem han har bestilt. En handel, der – på trods af tilstedeværelsen af den kontante Justine (Brie Larson), der har arrangeret mødet, og Vernons næsten foruroligende afslappede bodyguard, Ord (Armie Hammer) – synes dømt til at gå grueligt galt…
Og det gør den selvfølgelig også. For Vernon og Chris’ respektive medsammensvorne er store i kæften, og endvidere har Harry (Jack Reynor fra ‘Sing Street’) og Stevo (Sam Riley fra ‘Control’), der tilhører hver sin gruppe af kriminelle, tilfældigvis været oppe at slås aftenen før. Så inden længe farer de i flæsket på hinanden, hvilket starter en omfattende skudduel, der varer resten af filmen.
Fordi Wheatley og hans faste medforfatter og -klipper, Amy Jump, holder tempoet højt, bliver de mange tilsvininger og skudsalver sjældent monotone, men alligevel fremstår filmen i sidste ende som netop det, den er: En nogenlunde vellykket øvelse i at lade en handling udspille sig på én location.
Heldigvis er det energiske cast veloplagt, og det er skuespilpræstationerne frem for selve replikkerne, navnlig Hammers tilbagelænede attitude samt Copleys humoristiske overspil, der skaber de sjoveste øjeblikke og momentvis gør filmen til lidt mere end blot et halvfadt afkog, hvortil der lånes fra forbillederne med arme og ben.
Guy Ritchies bedste actionkomedier holder stadig, og sæson 2 af ‘Fargo’ viste, at skæve gangstertyper såsom Bokeem Woodbines fantastiske Mike Milligan også i dag kan skrives med så megen personlighed, at det ikke føles, som om der er tale om endnu en Quentin Tarantino-kopi.
Men det er desværre ikke tilfældet i ‘Free Fire’.
Kort sagt:
Sharlto Copley og Armie Hammers leveringer er de største trækplastre i et glimrende ensemble i Ben Wheatley drengerøvsfilm ‘Free Fire’, men dialogerne og karaktererne er ikke tilnærmelsesvis lige så originale og cool som i Quentin Tarantinos eller Guy Ritchies film.
Læs også: ’High-Rise’: Tom Hiddleston er fantastisk i forbandet smuk sci-fi-film