’Wolf and Sheep’: Danskproduceret Cannes-vinder fra 27-årig afghaner er et lille vidunder
Svvvvirp! Lyden af hjemmeflettede slangebøsser, der slynger småsten på kilometerrejse i de afghanske bjergdale, er et uforglemmeligt lydspor i ’Wolf and Sheep’. Shahrbanoo Sadats spillefilmdebut, der sidste år hjemtog hovedprisen i sideprogrammet Quinzaine des Realisateurs i Cannes, er et enestående indblik i landsbylivets hverdagstrummerum i en del af verden, vi sjældent ser skildret på film.
Unge Shahrbanoo Sadat er egentlig opvokset i Teheran i Iran, hvor hendes familie flygtede til fra Afghanistan. Som 11-årig vendte hun og familien dog tilbage til den lille landsby i hjemlandet, og de efterfølgende teenageår i en for hende fremmed kultur har sat sig dybe spor. På én gang insider og outsider udgør Sadat, der i dag er 27 år, en særlig filmstemme i et land, hvor filmindustrien er så godt som ikkeeksisterende (’Wolf and Sheep’ er således danskproduceret af Katja Adomeit).
Med afsæt i sine egne oplevelser og delvist baseret på en vens dagbog har Sadat stykket en fortælling sammen, der blander nærmest dokumentariske betragtninger med magisk-realistisk folklore og nænsom coming-of-age.
Filmen foregår blandt fattige gede- og fårehyrder i et afsidesliggende landdistrikt i det centrale Afghanistan (dog er filmen optaget nord for den afghanske grænse i Tadsjikistan af sikkerhedsmæssige hensyn for filmholdet). Her er det kutyme, at børnene er hyrder. Dette gælder også pigen Sediqa og drengen Qodrat, hvis veje af og til krydses på de ensomme bjergskråninger. På hver deres måde befinder de sig uden for fællesskabet.
I filmens første scene ser vi landsbyens mænd udføre nøje tilrettelagte begravelsesritualer i forbindelse med Qodrats fars bortgang.
Hvad skal der nu ske med vellidte Qodrat, der er den ubestridte mesterskytte med en slangebøsse? Kan han blive i landsbyen som faderløs, eller skal han flytte væk til slægtninge i en anden by? Sediqa, derimod, er langtfra vellidt. De andre piger mobber hende og holder hende uden for fællesskabet: Der hviskes endda om, at hun vist nok er forbandet. Så hun holder sig for sig selv – og øver sig i at skyde med slangebøsse i smug. Med uventet hjælp fra Qodrat med de nysgerrige, blide øjne.
Tempoet er dvælende, og Virginie Surdejs bjergtagende panoramabilleder imponerer filmen igennem. Særligt mindeværdige er scenerne, hvor Sadat lader folkloren komme til til live. Flere gange fortælles legenden om områdets såkaldte Kashmir-ulv, der sniger sig rundt på bagbenene og spreder skræk. Ifølge sagnet er ulven i virkeligheden en nøgen, grøn fe med ravnsort hår, der besnærer mænd. Når den grønne fe spankulerer igennem det tusmørke, støvede bjerglandskab i blåt måneskin, tryllebindes man af ’Wolf and Sheep’.
Shahrbanoo Sadats ærinde er ikke blot at præsentere et pastoralt og næsten Taliban-frit hjørne af Afghanistan, der sjældent når mediernes søgelys. Under overfladen i filmen trives øje-for-øje-mentalitet, generationsnedarvet overtro og patriarkalske kønsrollemønstre i bedste velgående. Heltinden Sediqas stilfærdige, men stædige slangebøsseoprør er Sadats måde at understrege, at alt langt fra er fryd og gammen ude i landdistrikterne, selvom Taliban er på behørig afstand.
Det skal indvendes, at filmen savner fortællemæssig fremdrift, så det batter. Egentlig er der nok mere tale om en række anekdoter og idéer, der mest af alt har den specifikke geografi til fælles. Det til trods suger Sadats filmiske univers én ind. ’Wolf and Sheep’ er en kontemplativ og personlig filmdebut fra en på alle måder spændende, ny instruktør.
Sådan har du aldrig oplevet Afghanistan før.
Kort sagt:
Den danskproducerede, afghanske debutspillefilm fra Shahrbanoo Sadat er et fascinerende indblik i hverdagen, som den leves i et afsidesliggende landdistrikt blandt gede- og fårehyrder oppe i bjergene. Kedeligt, tænker du? Så tilsæt en nøgen, grøn fe, en ulv på to ben og svirpende slangebøsser en masse, og du har det lille, kontemplative vidunder ’Wolf and Sheep’.
Læs også: Det skal du se i biografen i juni: Tupac, indie-thriller og Mikkel Boe Følsgaard i bokseform