‘Skam’ sæson 4 afsnit 7: »Tak Julie Andem, fordi du alligevel ikke har forladt mig«

Lørdag d. 27. maj kl. 16.30

Naja: Live fra London og kun lidt beruset lige nu – yeah! Hvor var I optur, du og Mette, i sidste uge. Helt enig i jeres betragtninger om, at vi godt nok har fået tempoet skruet ned og ikke helt blev belønnet for vores pausetålmodighed. Og sandelig om ikke dagens basket-klip fortsætter i samme langsommelige spor.

Af lyspunkter må nævnes det kvarte sekund, det lige tog for Sana at få lagt sit ansigt i de rette arrogancefolder, da hun opdager Yousef bag sig. Ret fint ansigtsspil der. Først de ubevidste reaktioner: Overraskelse, glæde. Og så lynhurtigt den bevidste: nope-nope-nope-tilbageholdenhed.

Nanna: Jeg var virkelig sur på og frustreret over ’Skam’ i sidste uge. Jeg ved, det kan gøres bedre. Men jeg prøver at nulstille mine forventninger. Den rullende bold, der bliver stoppet af en mystisk fod, er godt nok en meeeeget klassisk effekt, hva? Gør de grin med klichéen og bruger den bevidst? Eller sker det faktisk i ramme alvor? Jeg kan ikke helt afkode det, men frygter desværre det sidste. Men ja, det var da helt klart et sødt lille ærligt moment, når hun ser ham første gang.

Naja: Skal vi egentlig lægge noget i Elias’ advarsel til Yousef om, at Sana er jævlig? Ordlyden kunne jo tyde på, at Yousef har spurgt til Sana. Ellers ville Elias vel blot have konstateret, at søster er nederen, ikke sige »jeg advarer dig…«. Eller er jeg bare ude i præcis de samme spekulationer, som må udspille sig i Sana?

Søndag d. 28. maj kl. 18.10

Nanna: Jeg føler rent faktisk ting!! Åh hvilken lettelse – jeg troede, mit ’Skam’-hjerte var svundet ind til en lille rosin. Hold da op, hvor er det bare benhårdt og barskt at få serveret ens ulykkelige forelskelsesrealiteter på den måde. Stakkels Sana.

Naja: Præcis! Aldrig har jeg da haft så meget lyst, som jeg har lige nu, til at række ind gennem en skærm og kramme nogen. Der ramte klumpen i min hals. Lille Sana, der krakelerer af lige dele Ramadan-sult og sorg over, at Yousef ikke hænger med kliken, fordi han er sammen med konemateriale-Noora.

Nanna: Hrmhrm.. Jeg havde stadigvæk meget mere lyst til at kramme Isak, da han bryder sammen i et hulkeskrig på gaden i sidste sæson. Men jeg kan godt se, hvor du kommer fra. Det er en hjerteskærende situation, som muligvis kommer til at resultere i endnu en brist i hendes eller meget strenge moralske kodeks for, hvordan man opfører sig ven og ven imellem. ’Exper5’ kan potentielt blive det, der rent faktisk får hendes venner til at vende sig mod hende.

Naja: Ligesom du og Mette også talte om i sidste uge: Den uetiske Sana, der ikke kun er almoderlig og korrekt. For det er da Nooras password, er det ikke? Please, Sana. Du er bedre end det! Selvom det fanme var nogle nederdrægtige modbydeligheder, Sara havde skrevet til Isak på messenger, så er det meget lidt, der berettiger onlineindbrud.

Nanna: Jeg ved godt, at hvis vi skal heppe på Sana som moralens vogter, så skal hun ikke bruge det password (for jo, det er da lige præcis dét, det er!) – men spændingsmæssigt håber jeg altså på, at hun sætter en mægtig email-plan i værks. Så sker der da et eller andet.

Naja: Jeg håber stadigvæk på, at hun ikke nedværdiger sig til cybercrime. Når det så er sagt, så synes jeg, at »hvordan fanden vil du klare 72 jomfruer, du klarer ikke engang at håndtere en enkelt årgang nuller!« er et solidt diss på faste-hjerne.

Tirsdag d. 30. maj kl. 19.10

Naja: Lige en sidenote, inden jeg sætter klippet i gang: Er det ikke pudsigt, at der ikke har været en eneste chat på bloggen siden lørdag? Det må vel ses som et udtryk for, at Sana har meldt sig helt ud?

Nanna: Jeg har tænkt præcis det samme! Jeg tolker det helt klart som et tegn på, at hun har cuttet al unødvendig social kontakt og føler sig stærkere alene, hvor der ikke er nogen, der kan såre hende.

MEN YES! Dét her var altså et godt klip – drama, drama, drama… Den måde, at et personligt tag lige pludselig virker som en farlig pil, der bare venter på at blive skudt afsted, gav en helt sindssygt god effekt. Jeg forestillede mig hende som en bueskytte, der bare skyder Pepsi-Saras veninder ned én efter én. Dog vil jeg sige, at da jeg var færdig med at frydes over, at der rent faktisk skete noget, så ramte den der seriøse knude i maven. Det er virkelig ikke okay opførsel på nogen måde. Det er Burn Book i ’Mean Girls’ bare i digital version.

Naja: Haha, ja! Den der Sara-den-anden-konto er en vaskeægte grundtræls udvikling. Jeg havde vitterligt ikke engang fantasi til at forestille mig, at det var sådan her, Sana ville bruge infoen fra Isaks messenger. Rimelig kalkuleret onlinemobning alligevel.

Og hun kan jo nærmest slippe af sted med det? Så længe 1) Isak ikke lugter lunten, og 2) der ikke sker noget soap-agtigt klichefestligt, hvor Sana lader sin telefon ligge åbenlyst fremme og – hovsa – bliver opdaget. Du ved, ligesom til Imagine-festen på Nissen, hvor Sana får hemmelig info, fordi hun gemmer sig bag en dør på et toilet. Det er sgu at sætte barren for storytelling noget lavere, end vi hidtil har set i Skam. Men nu dømmer jeg selvfølgelig også på forhånd.

Nanna: Hvis hun bliver afsløret, vil jeg skyde på, at det er gennem Isak. Historien omkring deres venskab har udviklet sig på en helt vildt fin måde og er lige dele præget af omsorg og hård forhandling. Så det giver i mit hoved god mening, hvis han ’redder’ hende ved at afsløre hende. Eller på en anden måde kommer til at spille en vigtig rolle i det videre forløb. Er det for farfetched at læse en form for skytsengel-rolle ind i det her? Sana har reddet Isaks røv ved flere lejligheder. Måske er det på tide med lidt payback.

Naja: Det kunne jeg godt stemme for! Til gengæld keder Noora/Yousef/Sana-fortællingen mig altså lidt. Det eneste positive, jeg umiddelbart kan sige, er, at Skam (igen) skal have ros for at lade mig som seer være så dybt begravet i Sanas POV, at jeg simpelthen synes, Noora er ganske forfærdeligt irriterende. Igen. Det skifter hele tiden. Men lige nu er Sana og jeg simpelthen bare så trætte af Noora. Skulle vi hilse og sige.

Onsdag d. 31. maj kl. 13.11

Naja: Der går simpelthen for meget ’Gossip Girl’ i den for mig. Jeg er ikke længere oprigtigt interesseret i konflikterne, fordi det bliver for, hmm, ungt (hørte Naja sig selv sige). I de tidligere sæsoner har Skam hævet sig over gymnasiedramaniveauet og skabt en serie, der bidrog med noget helt universelt, som jeg endnu har til gode at møde nogen, der ikke kunne spejle sig i. Denne sæson er det bare klassisk gymnasiesladder, he-said-she-said og hemmelige mobbekonti.

Nanna: Denne her sæson skriger efter fokus. Det er måske meget at bede om et ’universelt fokus’ – men det er jo gjort før, vi har set det udfolde sig på smukkeste serievis tre sæsoner i streg. Jeg orker ikke mere navlepilleri og miskmask af dramatik, der trækkes i langdrag, Naja!

Naja: Men – og nu kan det godt være, at jeg trods alt sætter Julie A og hendes store forkromede strategi på en lige høj nok piedestal – måske er det hele pointen: At den sæson, der handler om Musliiimen med stort M, i virkeligheden bare handler om… et menneske? At vi er det stikmodsatte af de ‘søsterarter’, Isak og Sana terpede til tentamen i sidste afsnit: Vi ligner måske ikke nødvendigvis hinanden udenpå. Men vi har genetikken til fælles indeni – ikke mindst den følelsesmæssige. Og dét er sgudda en fin pointe.

Torsdag d. 1. juni kl. 18.24

Nanna: Én fjer til fem russebuss-høns… Ja?

Naja: Korrekt – moralen er tyk in this one. Ikke onlinemobbe, kids, det løber af sporet. Jeg havde lige nået at skrive, at jeg helt ærligt ikke fattede, hvordan alle damerne i gruppen kollektivt kunne mene, at nogen måtte have facerapet Sara. For hvis det var tilfældet, havde chatbeskederne jo set anderledes ud – de er jo helt tydeligt skærmdumpet fra modtagerperspektivet. Men så bidrog Sana selv med den pointe – i et forsøg på at redde Vilde fra lynching selvfølgelig. Sanas input druknede desværre bare i femhundrede fine frøkener, der allerede var ved at finde fakler og høtyve frem fra skabet.

Nanna: De læser jo bare præcis dét, de gerne vil læse. Igen er der gået XOXO a la ’Gossip Girl’ i den, og jeg bryder mig ikke synderligt om det, fordi det simpelthen ikke er interessant nok. Anden del af klippet er meget mere interessant, synes jeg. Jeg ved godt, jeg er komplet splittet i forhold til min kritik af tempoet, men klippet med Jamilla og Sana er virkelig fint og stilfærdigt på den gode måde.

Der sidder de to snart voksne kvinder med muslimsk hovedbeklædning og gynger med fuld makeup under Ramadanen (kunne du heller ikke få øjnene fra Jamillas magisk lange øjenvipper?), mens de diskuterer, hvor meget man kan gradbøje reglerne (må man høre musik, må man ikke – og hvad med makeuppen?)… Og hvor mange sideblikke, man må forvente fra sine ‘egne’? Her får vi præcis det indblik ind bagved murerne, som jeg tidligere har kritiseret denne her sæson for at mangle.

Den har givet mig den stereotype fortælling om at være muslim i et vestligt samfund, men ikke hvad det vil sige rent faktisk at være muslim. Det får mig lidt til atter at turde håbe på, at Julie A trods alt har en samlende og antiracistisk dagsorden med denne sæson. At den ikke bare drukner i… fnidder.

Naja: Ja! I forhold til sideblikke fra sine egne, så siger jeg det lige igen: Søsterarterne. Det er bestemt ikke tilfældigt, at det netop var ‘søsterarter’, der ligner hinanden udenpå, men er helt forskellige indvendigt, som Isak og Sana biologidiskuterede i sidste afsnit.

Mit største ønske til sæsonen er stadig, at ’Skam’ kan bidrage til at mindske dumme fordomme og stigmatisering. Præcis som vi så Isak gennemgå en ganske almindelig forelskelse i sidste sæson – blot med det lille aber dabei, at det for en gangs skyld ikke var en majoritetsskildring, men en homoromantisk fortælling – håber jeg, at vi denne sæson både revurderer, hvad det vil sige, at hovedrollen tilhører en minoritet, der i Nordeuropa (gætter jeg på) er udsat for meget større hetz end homoer. Giver det mening?

Dette klip understreger lidt en vigtig og indlysende pointe: At der kan være nok så mange tolkninger og gradbøjninger selv inden for samme lille kategori.

Nanna: Det giver så god mening. Og jeg har en voksende tro på, at det netop er det budskab, der i sidste ende kommer ud. ’Skam’ er en værktøjskasse, der hjælper os til at tale om og nedbryde tabuer.

Fredag d. 2. juni kl. 16.40

Naja: Sana angrer. Åh hvor hun dog angrer. Jeg synes faktisk lige nu er et godt tidspunkt at slå bremsen i og rose Iman Meskinis formidable skuespil. Da hun forlader pigegruppen, der samstemmende konkluderer, at man godt nok er en djævel, hvis man poster chats, og skynder sig gennem gymnasigangen til sit skab, er det en helt forandret Sana, vi ser.

I hendes blik og spil, let hævede skuldre, tynget, bekymret blik, forstår vi, at hun virkelig er oprigtigt bange lige nu. Mere end tidligere, hvor hun momentant har mistet grebet, men man hele tiden har fornemmet, at Bawslady Sana lå lige under overfladen, så snart tårerne var tørret bort. Godt nok har makeupmængde og tøjfarven – både hendes og omgivelsernes – været tydelige symboler denne sæson. Men de havde sgutte fungeret uden Imans talent.

Denne gang ved hun, at hun har fucket ægte op og mistet grebet. Hun er for første gang komplet afhængig af en andens – i dette tilfælde Isaks – nåde.

Nanna: JA! Hun er ekstremt dygtig. Hun spiller jo helt ned til smilehullerne.

Nu til klippet. Det rummer så meget, at jeg allerede har lidt stress over at få det hele med. Men må jeg lige klappe mig selv på skulderen og henlede opmærksomheden på min skytsengel-pointe? Det er præcis dét, der foregår her. Det er en genial opbygning af deres relation frem til det her punkt.

Naja: Åh ja… Og her sker det så, det fine på bænken. I samme sekund, som Sana undskylder, angrer og ser oprigtigt slagen ud, stiller Isak det helt rigtige presserende spørgsmål: Hvorfor er du egentlig så hård? Scenen minder mig om scenen fra tredje sæson, hvor Isak endelig taler med Jonas om sin seksualitet – den der endeligt ærlige forløsningssnak mellem venner. Som har syntes så fjern og uopnåelig for hovedpersonen, at vedkommende næsten ikke har turdet drømme om den.

Nanna: Skam kan noget helt særligt med bænksamtaler. Fuck altså.

Naja: Okay. Jeg er overbevist. Den her sæson er trukket så langt ned i tempo for at lede op til netop denne snak på bænken. Fordi den er så vigtig, at vi skal forstå og være sultne efter Sanas ord. Og Isaks ditto. Vi skal virkelig fatte det her, og det gør vi nu, fordi vi ikke har fået det drypvist udvandet gennem de seneste par afsnit. Genialt.

… og også genialt at lade Sana have snakken med én, der dels selv repræsenterer en minoritet og dermed kan fungere som en, hmm, ligeværdig diskussionspartner. Og som dels repræsenterer den hvide, mandlige norske majoritet og derfor kan være afsender af alle de dumme, jævligt vigtige klichéspørgsmål. Og som oven i købet også repræsenterer en tryg ven, som Sana i dette øjeblik er i en form for skyldsgæld til. Det betyder, at hun måske lytter lidt ekstra til Imam Valtersens ord. Og de har begge så mange vigtige og kloge betragtninger i det her klip.

Nanna: Det er så hamrende flot og vigtigt lavet. Og Isaks monolog er så gennemført godt skrevet og spillet.

Naja: Og så får vi fanme også lige sidegevinst: Elias bliver frikendt! Det var Isak, der startede håndgemænget til festen, og det var slet ikke homofobirelateret! Jeg er blown away! En ’Skam’-delkonklusion må være: Tal sammen. Hele bundtet. Hele verden. Lyt sgudda.

Anyway. Jeg synes, det her afsnit fortjener fuld plade – seks stjerner. Jeg fik i hvert fald min forløsning, og den handlede ikke en skid om alt det dumme pigefnidder, selvom den del antageligt også går i sig selv, nu hvor Isak har taget skylden for det? Med mindre nogen finder kompromitterende billeder på Sanas telefon eller noget.

Nanna: Jeg er med dig hele vejen.. Tak Julie Andem, fordi du alligevel ikke har forladt mig.

Naja: Imam Andem!!

Læs også: ‘Skam’ afsnit 6 – »det bliver altså for fnidret og tøsedramatisk for mig«