’Minder fra i går’: Poetisk animationsfilm borer sig fast i bevidstheden

Hvis skaberen bag Studio Ghibli, Hayao Miyazaki, er animationsselskabets svar på en højtflyvende fantast, er den knap så berømte medskaber, Isao Takahata, måske hverdagens realist.

Herhjemme er Isao Takahata mest kendt for sin tårefremkaldende antikrigsfilm, ’Grave of the Fireflies’, der som en italiensk neorealistisk film giver et humanistisk og indfølende indblik i to små børns overlevelse under anden verdenskrig. ’Minder fra i går’ er (gudskelov) knap så hård en oplevelse.

Filmen åbner sin fortælling i Tokyo 1982. Den unge kvinde, Taeko, er netop gået på ferie fra sit kontorjob i det hektiske Tokyo. En kollega anbefaler hende et luksushotel, men Taeko har en romantisk forestilling om en tur på landet, hvor hun vil arbejde i blomstermarkerne med at plukke saflortidsler – en stikkende plante, der bruges til at farve tøjet rødt og dyrt, så selv ikke bønderne har råd til det.

Efter at have forladt sit travle kontor har Taeko endelig tid til sine egne tanker og opdager til stor overraskelse, at hun har medbragt sit tiårige-jeg. Minderne vælter frem, fortid og nutid smelter umærkeligt sammen, mens Taeko reflekterer over de små hændelser, der har formet hende som kvinde.

Der er ingen store tragedier i hendes fortid. I stedet er der et sanseligt fokus på hverdagens små hændelser; hendes far der altid læste avis ved middagsbordet, eller den første gange hun smagte en ananas. Og så er der minder, der fylder mere: Som da pigerne begyndte at få deres første menstruation. Hurtigt fik drengene i klassen gjort det til noget ulækkert og smittende – som en sygdom, der kunne angribe hvis man kom for tæt på.

Der spredtes et rygte i klassen om, at piger, der ikke deltog i idrætsundervisningen, bestemt måtte have menstruation. Så da Taeko vågner op en dag helt grøn i hovedet og med høj feber, insisterer hun på at tage til idrætsundervisning. Hun vil hellere lide, end at klassekammeraterne tror, hun har fået menstruation.

’Minder fra i går’ er fortalt med en diskret poetik, hvori Isao Takahata benytter to forskellige stilarter: I Taekos nutid er alle omgivelser tegnet med en skarp sans for detaljer med intense farver, mens fortiden er illustreret med en afdæmpet akvarelagtig stil, hvor streger og farver flyder ud på det hvide papir. Resultatet er, at Taekos barndom i 1960’erne næsten føles som en drøm.

Selvom ’Minder fra i går’ ikke river sjælen i stykker, som ’Grave of the Fireflies’ gør det, borer den sig stadig fast i underbevidstheden. ’Minder fra i går’ er så subtil i sine armbevægelser, at det først er i dagene efter, filmen er slut, at man virkelig forstår dens potentiale.

Filmen er fra 1991, så det har taget 26 år at få den i dansk distribution. Mis ikke denne enestående chance for at opleve den i biografen.