KOMMENTAR. Danmark er et forgangsland på verdensplan, når det kommer til at tegne stærke, flerfacetterede kvindefigurer på tv.
Og det kan vi i høj grad takke DR og serieskaberne Adam Price (’Borgen’), Søren Sveistrup (’Forbrydelsen’), Maya Ilsøe (’Arvingerne’) og Hans Rosenfeldt (’Broen’) for.
I over et årti har kvinderne i DR’s største seriesucceser slået i bordet i folketingssalen, efterforsket bestialske mordgåder i hovedstaden, sørget over døde døtre, avlet økogrise og kurateret kunst. I selskab med masser af ditto fantastiske og fejlbarlige mænd, men altid på egne ben (vi springer rask hen over fadæsen ’1864’).
Derfor er det også iøjefaldende, at de tre prominente kvinderoller i Prices ambitiøse søndagssatsning ’Herrens Veje’ fremstår som skarpt slebne stereotyper efter tre ud af seriens i alt ti afsnit:
Her får vi serveret den altopofrende mor med havehandsker og åbne arme, den snusfornuftige kæreste med intellektuel korthårsfrisure og Annie Hall-outfits og den mørklødede femme fatale med viltre krøller, stramme kjoler og et barn uden for ægteskab (uha da).
’Herrens veje’ handler som bekendt om folkekirke og tro i det moderne Danmark, hvor Lars Mikkelsens konservative præst med det fatalistisk bibelske navn Johannes tordner imod den progressive kvindelige biskop Monica (Laura Bro), som var hun hans Salome.
Den herskesyge ’kvartalsdranker’ Johannes giver ikke meget for »kvindagtighed«, og hans fornedrende patriarkalske kønsretorik kostede ham biskopembedet allerede i første afsnit, mens hans hustru Elisabeth (Ann Eleonora Jørgensen) ser til fra sidelinjen – tilsyneladende lige så fuldkommen og tro en partner, som meningen bag hendes hebraiske navn antyder.
Kristendommens kvindearketyper tæller madonna, hustru og hore, og eftersom ’Herrens veje’ svømmer i alt andet end subtil religionssymbolik, har Price muligvis en pointe i ærmet når han skildrer Elisabeth, Augusts kæreste Emilie (Fanny Louise Bernth) og den triste forførerske Amira (Camilla Lau) som bibelgimmicks snarere end selvstændige karakterer.
I hvert fald synes serien at hinte til, at kvindetrioen måske på sigt får mere og andet at tage sig til end at skiftevis vente på, tilgive og sextrøste deres udfarende hovedrollemænd. Lur mig om ikke trofaste Elisabeth for eksempel sparker liv i en lille lesbisk flirt med sin norske saunaveninde, der nu har installeret sig i præstegården. Og mon ikke retskafne Emilie vil blive påvirket af Augusts (Morten Hee Andersen) krigstraume til at gøre andet og mere end at male badeværelse (fyldt med helligdage!) og fremhæve det nye bruseforhæng?
Det kan godt være, skildringen af det patriarkalske verdenssyns forfald er én af seriens bærende pointer. Men jeg håber nu alligevel, at det er den eller – bedst af alt – en helt anden, uventet vej Price og co. snart går med det kvindelige cast med en intention om at nedbryde arketyperne snarere end at fastlåse Elisabeth, Emilie og Amira i et lidt for indforstået fortællegreb, der allerede virker klægt gammeldaws og opsigtsvækkende ulig DR’s dramaskæringer af tidligere år. Særligt fordi skuespillerne bag leverer varen.
Det er de tre mandlige hovedrolleherrer, der som Adam og sønnerne Kain og Abel skal føre seerne ned ad ’Herrens veje’ over de næste syv søndage. Men når en serie om folkekirken anno 2017 søger at udforske troens mange facetter, så både kristne og muslimer, buddhister, norske hekse, tvivlere og ateister kan samles om skærmene i de små hjem, ville det være ærgerligt paradoksalt, hvis det kvindelige perspektiv forblev så sort-hvidt som i Johannes’ skrifter.
Læs også: Anmeldelse af ‘Herrens veje’ afsnit 3 – Adam Price sparer aldrig på smørret