Superhelteintriger i trailer til Hulus Marvel-serie ‘The Runaways’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Røde kutter må være streamingtjenesten Hulus ting. Deres Emmy-vinder ’The Handmaid’s Tale’ var fyldt med rødhætter, og det er også tilfældet med deres nye ungdomssuperhelteserie, ’The Runaways’.

I Marvel-serien opdager en gruppe unge, at deres forældre i flere år har dyrket et ondsindet, kriminelt foretagende fra deres kælder – iført røde kutter, selvfølgelig. Kort og godt handler det om, at forældrene er superskurke, mens deres børn skal udvikle sig til superhelte.

Josh Schwartz og Stephanie Savage er showrunners på serien, og deres teenagesensibilitet fra ’Orange County’ og ’Gossip Girls’ skinner igennem i den melodramatiske og intrigefyldte trailer til ’The Runaways’.

’The Runaways’ har premiere på Hulu den 21. november, mens det er endnu er usikkert, hvor den kommer til at kunne ses i Danmark.

Læs også: Første trailer til Netflix’ ‘The Punisher’ er machodrøn for fuld smadder

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af