I oktober og november hylder Cinemateket tv-dokumentaristen Annett Wolf. Den i dag 81-årige dansker kom helt tæt på underholdningsbranchens store skikkelser, da hun fra 1962 til 1977 arbejdede for Danmarks Radio.
I en række dokumentarfilm fik hun blandt andet komikeren Jerry Lewis til at tale ud om at være den evige klovn, hun var en af de sidste til at interviewe Elvis Presley, og så sad hun ansigt til ansigt med den aldrende Alfred Hitchcock i instruktørens historiske gemakker på Universal Studios. Det kom der i 1976 tv-dokumentaren ’Hitchcock og hans verden’ ud af.
Man kan se dokumentaren denne weekend i forbindelse med Cinematekets fokus på Hitchcock, der desuden byder visning af Hitchcocks ’Fuglene’ og ’Marnie’ samt et oplæg af den alvidende Hitch-ekspert Donald Spoto, som gennemgransker sidstnævnte films intrikate, psykoseksuelle overtoner.
Her er tre gode grunde til at tage med Wolf på besøg hos Alfred Hitchcock i en dokumentar, som er et fint akkompagnement til de mere analyserende instruktørbeskrivelser i eksempelvis ’Hitchcock/Truffaut’ fra 2015.
1. De dybere lag i suspense
Alfred Hitchcock er uomtvisteligt den store suspensemester, hvis arv blandt andet kan ses hos David Fincher.
Begrebet suspense bliver af og til brugt forkert til at beskrive mysterie- og thrillerelementer, hvor man tænker, »hvad dælen sker foregår der?« for så at blive taget på sengen i et twist. Men Hitchcocks mening med begrebet er snarere det modsatte. Grundideen er, at han som den alvidende voyeur tager os med op over de uvidende karakterers niveau og via kameraet udstyrer seeren med en indsigt, karaktererne ikke besidder. Seerens merviden anvender Hitchcock derefter til en form for forventningsstimulation: »Hvornår og hvordan sker det?«. »Hvornår springer bomben under bordet?«.
Det kan både have en tragisk, forløsende og humoristisk effekt eller allesammen på én gang. ’Rear Window’ er nærmest en hel film bygget op om denne opbygning, men stort set alle Hitchcocks film rummer scener eller gentagne visuelle motiver som liget i kisten i ’Rope’, der er med til at få publikum op af sæderne.
I Annett Wolfs dokumentar kan man få helt styr på suspense-metoden gennem mesteren selv. Hitchcock er ekstremt velvillig til at dele ud af sine egne tanker om film. Og det giver bare noget ekstra, når det klassiske skoleeksempel på suspense – bomben under bordet – kommer fra Hitchcocks egen snøvlende stemme. Den ikoniske flyscene i ingenmandsland i ’North by Northwest’ benyttes som visuelt eksempel i Hitchcocks teoretisering over begrebet. En Hitchcock-film »underholder, ophidser og skaber suspense hos publikum«, som han meget rammende formulerer i starten af dokumentaren.
2. Et indblik i Hitchcock i sit livs efterår
Den snøvlende stemme og de rødmossede kinder, som Hitchcock har igennem hele interviewet med Anett Wolf, kommer af mange års alkoholindtag, som sammen med madglæden kun blev større med alderen. Wolf møder Hitchcock i 1976 i forbindelse med det, der blev han sidste film, ’Family Plot’. Storhedstiden fra starten af 40’erne til starten af 60’erne er for længst ovre, og det er først og fremmest en levende legende, en mytologisk figur, der har den danske journalist i audiens.
Hitchcock har i al sin vælde og selvopslugthed stadig et charmerende spil i sine øjne, som vidner om en instruktør, der på daværende tidspunkt ikke er nær så mentalt fjern som ved modtagelsen af amerikansk films Lifetime Achievement Award tre år senere.
Udover Hitchcock bidrager skuespilleren Bruce Dern med en række fine observationer og refleksioner over oplevelsen med instruktøren under optagelserne af ’Family Plot’. Dern, der er Laura Derns far og som ældre har haft glansroller i ’Nebraska’ og ’The Hateful Eight’, giver et spændende indblik i den dengang 76-årige instruktørs hypereffektive arbejde på settet. Når der ikke filmes, har Hitchcock travlt med at lære fra sig om filmsproget, og som Dern siger: »Han giver dig en bibel til at lave film«.
Derudover kommer Dern med en skæg lille anekdote om en ung Steven Spielberg, der på trods af, at han lige har lavet megahittet ’Jaws’, gerne vil nærstudere den ældre auteur. Hitchcock er imidlertid ikke imponeret af den unge wunderkind. Og så siger vi ellers ikke, hvordan den historie slutter.
3. Det kontroversielle kvindesyn
Hitch er berygtet for sin højst problematiske behandling af de kvindelige hovedrolleskuespillere. Hans selverklærede askese holdt ham ikke fra at ville kontrollere skuespillerinder som Grace Kelly, Kim Novak og ikke mindst Tippi Hedren, fra netop ’Fuglene’ og ’Marnie’, i et fast og ofte grænseoverskridende greb, mentalt som fysisk.
Male gaze får en ny betydning under Hitchcock, hvis komplicerede forhold til kvinder som regel kan ses i de mandlige karakterer. Ligesom James Stewarts karakter i mesterværket ’Vertigo’ forsøgte Hitchcock at forme sine skuespillerinder i sine tidligere starlets: Tabet af hans store kærlighed Ingrid Bergman betød, at mange efterfølgende skuespillerinder blev spejlet i hende, mens uerfarne Tippi Hedren i ’Marnie’ måtte lide den tort at blive omdannet til Grace Kelly 2.0, da ’Rear Window’-skuespillerinden havde for travlt med at være prinsesse af Monaco.
Hvor Hitchcock bevidst lægger alt på bordet i forhold til suspense, har han en anden tilgang til fremvisningen af kvinder i sine film. Over for Wolf, som får hans mere charmerende side frem, fortæller han, at »han ikke vil se en kvinde skilte med sin seksualitet som et smykke«. Med røde kinder og et blik som en lille uartig skoledreng taler han åbent om, hvordan han mere er til den nordeuropæiske kvindetypes mere tilbageholdne seksualitet, og kommer med det gyldne citat: »Hun ligner måske en dansk skolelærinde, men når hun havner i en taxa med dig, bryder helvede løs«.
Anett Wolfs ’Hitchcock og hans verden’ kan opleves søndag den 12. november kl. 19.30 i Cinemateket og resten af programmet for Hitchcock-weekenden kan findes på eventets Facebook-side.
(Soundvenue og Cinemateket har indgået et samarbejde for 2017, hvor Soundvenue bl.a. er vært for redaktionens favoritfilm i Cinemateket, og Cinemateket er partner på Soundvenue Filmcast.)
Læs også: Verdens førende Hitchcock-ekspert: ’Vertigo’ afslører alle instruktørens fantasier