TEMA. Mens ’Ditte & Louise’ kørte på DR fra 2015-16, lagde Ditte Hansen og Louise Mieritz hudløst ærlige manuskripter og kroppe til deres eponyme – men fiktive – karakterers eskapader mellem karrierekvababbelser og kærlighed.
Komedieserien blev ofte kaldt en kvindelig version af ’Klovn’, men skønt sammenligningen på overfladen lå lige for – to sjove kvinder i den danske underholdningsindustri bakser med job og liderlighed – gjorde den aldrig helt ’Ditte & Louise’-projektets samfundskulturelle betydning retfærdighed:
Hansen og Mieritz’ forfriskende opgør med de alders- og kønsdiskriminerede dogmer omkring voksne kvinders seksuelle drifter, der i årtier har præget det danske tv-landskab, var banebrydende. Ikke mindst i en tid, hvor de engang så frisindede danske film og serier paradoksalt er blevet overhalet indenom af udenlandske serieproduktioner, der lader uperfekte kvinders seksualitet blomstre forløsende på skærmen i et potpourri af genrer – fra slacker-tøserne i ’Broad City’ over Pamela Adlons enlige mor i ’Better Things’, pensionistduoen i ’Frankie og Grace’ og den morsomt kropsvæskefikserede ’Crazy Ex-Girlfriend’.
Anmelderroser og ’Ditte & Louise’s knapt 600.000 fans til trods var det imidlertid ikke alle i dagens Danmark, der var lige klar på at se kvinder over 40 smide trusserne. Efter bare to sæsoner fik ’Ditte & Louise’ overraskende kniven i 2016, men i år vender komikerduoen endelig tilbage med deres første spillefilm, der udforsker køn og seksualitet med en bramfrihed sjældent set herhjemme. Optagelserne begynder om få dage, men vi nåede at fange Ditte Hansen til en snak om serien, der startede det hele, og hvorfor det er så vigtigt at lade kvindens orgasme findes i det offentlige rum.
Om at understrege ordet klitoris:
»Louise og jeg bruger sex som en fortælling. Lidt for ofte ser man, at der bare sættes autopilot på under sexscener. Vi er meget bevidste om, hvad vores sexscener skal kunne, og snakker det hele igennem. Det er virkelig nogle sjove scener at skrive – der er sårbarhed i komik, ligesom der er det i sex. Den kombination kommer der spændende guf ud af.
En af vores missioner er, at vi vil sætte mere fokus på klitoris og kvinders orgasme. Der er så meget sex i fiktion, men så lidt handler om kvindes orgasme. Dem skal vi have flere af, og vi prøver at vise, at sex er mere end penetration ud fra et kvindeligt point of view. Klitoris og vulva skal have lov til at findes. Der bliver jo sagt pik og penis hele tiden, men klitoris er der en anden berøringsangst for.
Der er ikke nogen grænser, når vi skriver, ingen censur – vi skal kunne sige dumme og pinlige og helt uacceptable ting. Louise og jeg arbejder i sådan et symbioserum, og vi deler ud af meget fra vores eget liv og tanker.
Og så er der bare så utroligt meget at sige om sex, herunder en masse der endnu ikke er blevet fortalt på tv. Det er for eksempel interessant at se på liderlighed i forhold til frigjorthed, #Metoo og ligestillingsdebatterne – som sexologen Esther Perel siger, så tænder de fleste af os på ting om natten, som vi ville demonstrere mod om dagen. Der er mange gråzoner, vi gerne vil udforske«.
Om at øve en sexscene:
»Vi starter med at holde et sexscenemøde. Det er vigtigt for os, at karaktererne ikke bare kysser og tager på hinanden, så vi skal snakke om, hvad det er for noget sex, hvilke stillinger der er, om der er oralsex, og hvor meget nøgenhed der skal være.
Vi vil jo gerne have, at der er rigtig meget nøgenhed for at vise, at kroppe på vores alder også er til og har sex. Der skal være kønshår og full-frontal, også på mænd, så længe der hele tiden er en mening med det i forhold til historien.
Vi snakker scenerne igennem med skuespillere, instruktør og teknikere og koreograferer dem meget mere, end vi koreograferer nogen andre former for scener: ‘Her ligger han, sådan ligger hun, de har så og så meget tøj på, kameraet skal stå her… Vi er minutiøse med detaljerne, for vi skal ikke et sted hen, hvor man bare lige improviserer noget sex. Det er dér, grænser kan blive overskredet.
Man skal tage folk i hånden og finde ud af, om de er trygge med det, og hvad de har lyst til og ikke har lyst til. De fleste af vores skuespillere er indforståede med, at sex er en af ’Ditte og Louise’s fortællesprog. Men det er stadig enormt vigtigt, at ingen føler, at de bliver pressede til noget.
Først øver man scenen med tøj på. Det er nemmere at have styr på det, inden man når til at være nøgen. Det er en besynderlig oplevelse – når jeg skriver sexscenerne kan jeg godt blive grebet af det og glemme, at jeg jo også skal gøre det foran kameraet. Og når jeg så står der, så synes jeg alligevel, at det er mega pinligt.
Det er ikke et arbejde, der bliver normalt. Det kan være nemmere, hvis man kender den anden skuespiller godt – af en eller anden grund har jeg lavet mange sexscener med Lars Mikkelsen, så der begynder man at komme lidt ind i vanen, haha. Men så lige pludselig kommer der en helt ny skuespiller, og så skal man forholde sig til noget nyt og lære hinandens grænser at kende«.
Om at dække alle ædlere dele:
»Når man indspiller scenen, er der nogle forskellige remedier, man kan bruge til at dække skuespillernes kønsdele. Hun kan få noget dækkende plaster på – et skamplaster – og han kan få en sok på sin penis. Man kan også benytte sig af aftrapper. På den måde kan skuespillerne have hud mod hud-kontakt, uden at nogen rører ved hinandens kønsdele. Ikke at det gør selve situationen mindre kikset – jeg føler mig om noget endnu mere kikset med sådan et plaster på dernede.
I vores kommende film har vi mange scener, hvor kvinder rører ved deres klitoris. Det er jo et meget følsomt område, så det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke rører direkte. Louise og jeg gik på nettet og søgte på, hvad man kunne bruge til at dække dernede og fandt sådan nogle kapsler, som man bruger til at beskytte kønnet i kampsport. Dem bestilte vi en masse af, så vi kan eksperimentere«.
Om hvad der sker, når kameraet ruller:
»Når vi filmer sexscener sørger vi for, at der kun er dem, der har funktioner i rummet – instruktør, lydmand, lysmand, kameramand og boom-operatøren. Der skal ikke stå nogen og kigge unødigt på. Udenfor sidder der så folk og følger med på en monitor, for der skal jo holdes øje med, om makeup og kostumer sidder, som det skal, og om der er kontinuitet i scenerne.
Jeg har aldrig oplevet, at det føltes sexet at indspille en sexscene på film og tv. Det er tværtimod virkelig usexet! Liderligheden kræver et slip, og jeg er altid meget bevidst om, at jeg er nøgen foran en gruppe mennesker. Men jeg har prøvet det på teatret, hvor man spiller den samme scene igen og igen. Det kan være noget kemisk, der sker, når man kysser den samme hver aften«.
Om at hele landet ser én simulere sex på tv:
»Man får alle mulige blandede reaktioner, også helt uventede. Da serien fik premiere, sagde min gamle farmor på 92, »Ditte, hold nu op, jeg har jo selv oplevet det hele«. Folk har en tendens til at tro, at gamle mennesker ikke ved noget om sex, men de har selv været der.
Louise og jeg har fået flere søde beskeder fra piger og kvinder, der synes, at det er så vigtigt at vise rigtige kvindekroppe, og at kvinder godt må være dumme og fjollede. Det er virkelig rørende.
Men der er også folk, der er blevet rigtigt vrede på os. Da første sæson kørte, fik vi en kommentar fra en kvinde, der skrev, at hun »fandeme ikke gad se en 43-årig kvinde få den i røven«.
Selvfølgelig skulle alderen lige med, og jeg kan huske, at jeg var lidt chokeret over ordlyden. Få den i røven?! Jeg spillede selv scenen, og det var vist ikke det, der skete. Det kan føles skamfuldt at få sådan nogle kommentarer, og det er svært ikke pludselig at tænke over, om man virkelig udsætter folk for noget ubehageligt ved at vise sin egen krop«.
Om at blive mødt med liderlighedsskam:
»Der er meget liderlighedsskam og folk, der bliver gale over at se kroppe, de ikke synes er lækre. Så kommer alle de der kommentarer med, at man er en luder, og at der må være noget galt med en, siden man har behov for at tage tøjet af.
Kritikken kommer fra både kvinder og mænd. En kvindelig anmelder på en stor avis skrev, at hun simpelthen fik »spat« af at se på os. Men Casper og Frank har jo også fået nogen øretæver for ’Klovn’, så det må vi selvfølgelig tage med, når vi vil ’lege med drengene’. Det er, når det går over og handler om køn – at det er ulækkert og klamt, at kvinder over 40 viser sig nøgne – at det bliver rigtigt trist.
Jeg har et helt kartotek af afklædte mandlige komikere på min computer. Det lyder måske lidt mærkeligt, men når nogen spørger, hvorfor Louise og jeg hele tiden skal tage tøjet af, så kigger jeg bare i mit kartotek. Mandlige komikere bruger deres krop, fordi kroppen er sjov, og vi vil ikke begrænses, fordi vi er kvinder, og kvinder kun skal være kønne. Så er der ikke meget at lave sjov med. Det er sindssygt, at det stadig er nyt og grænseoverskridende for mange at se på.
I første sæson ’Ditte & Louise’ var der meget utroskab, og vi ville gerne vise kvinden, Ditte-karakteren, som liderlig og så utro og uperfekt, som hun nu engang var. Nu havde vi jo haft ’Klovn’, hvor begge mandlige karakterer var mega utro uden den store moralske overbygning, så vi kunne ikke se, hvorfor kvindelig utroskab skulle fremstilles i et Glen-Close-og-den-kogte-kanin-lys.
Ditte-karakteren var utro, fordi en del af hende var, at hun var promiskuøs. Men som skuespiller kunne jeg godt nogle gange ligge vågen om natten og være bekymret for, om folk ville hade mig eller synes, at karakteren skulle brændes på bålet«.
Om at vise kvindekroppen som den er:
»Vores instruktør, Niclas Bendixen, synes ofte, at han skal skåne os, så under produktionen er det Louise og jeg, der skal insistere på, at der er en mening med nøgenheden – at kvinder ikke knalder med bh, og at de selvfølgelig er nøgne, når de tager bad. Og ikke mindst at nøgenhed og sex findes i alle aldre i:
I anden sæson var der en scene, hvor skuespillerinden Solbjørg Højfeldt (som dengang var i slut-60’erne, red.) skulle onanere med bruseren. Det blev en virkelig smuk og sanselig scene. Jeg savner at se flere modne kvinder på lærredet! Hvad skal jeg dog ellers selv som kvinde se frem til og håbe på.
Der er sket noget i samfundet. Man er blevet mere bange for at være forkert, så man dækker sine bryster og fjerner kønshår. Det er blevet meget poleret, og det tager noget af det sjove ud af sex. Da jeg var ung, var folk nøgne på stranden, men i dag ser man nærmest ingen solbade topløse.
Når vi gemmer os for hinanden, så kommer man hurtigt til at føle, at kroppen er lidt ulækker. Eller tænker, at man nok også selv må være lidt pervers eller pådutter folk noget, fordi man gerne vil se mere nøgenhed. Jeg synes, at det er vigtigt, at man bliver ved med at vise mangfoldigheden og udfordre det perfektionistiske«.
Om scenerne, der blev for meget for DR:
»Da ’Ditte og Louise’ kørte, havde vi nogle gange diskussioner med DR om enkelte scener, som de syntes var for meget. Vi endte blandt andet med at måtte fjerne en scene, hvor en mand tager på Ditte-karakterens bryster foran hendes teenagedatter. Det blev for voldsomt – men det kan jo komme til at ske i virkeligheden, selvom det er pinligt og akavet.
DR ville heller ikke have, at ting blev puttet op i mænds numser. På den konto røg der en scene, hvor en mandlig producent fik en Barolo op bagi. Vi syntes ellers, den var ret sjov«.
TEMA: Tabusex i serieland
De svundne dage, hvor et par bare balder i bedste tv-sendetid kunne skabe overskrifter, er afløst af blowjobs og bh-løs sex på samlebånd. Siden HBO i slut-90’erne rev tæppet væk under det bornerte USA med eksplicit kabel-tv-sex og vold i den grynene serieguldalder, fik udskejelserne lov til at blomstre på tværs af genrer – med fanebærere som ’Sex and the City’, ’Californication’, ’Queer As Folk’, ’The L Word’ og ’Tell Me You Love Me’s banebrydende fremstillinger af sex på tværs af seksuel orientering i front.
Men en række tabuer kaster fortsat skygger over lagnerne, 20 år efter de første seriepionerer smed bukserne. Og det er ærligt talt besynderligt i en tid, hvor opgør med bedagede kulturelle dogmer omkring sex, køn og mediernes fremstilling af seksualitet præger den aktuelle samfundsdiskurs som aldrig før.
Der er stadig behov for at lyse ind under dynen og gribe fat om roden på de sexkontroverser, serierne træder under fode af frygt for at dræbe seernes lyster. Hvad end det drejer sig om menstruationssex, lummer svælgen i voldtægtssex, aldrende kønsdele eller noget så almindeligt som skuffende førstegangssex.
Den kommende uges tid smider vi hæmningerne og sætter fokus på en række saftige sextabuer, der blotter dine yndlingsseriers mørkeste lyster og mest skamfulde aversioner.
Læs også: Dansk manusforfatter: »Det vellykkede knald er uden konflikt, uden optrapning, uden spænding«
Læs også: ‘Buffy the Vampire Slayer’ skrev vigtig LGBTQ-historie – men var nærig med sexscenerne
Læs også: Realistisk kvindeonani er en mangelvare i moderne serier
Læs også: Er serierne omsider færdige med at bashe det åbne parforhold?
Læs også: Menstruationssex og kønsbehåring i serieland gør op med kvindekroppens tabuer
Læs også: Syv sexscener fra nyere tid, der skrev seriehistorie